Billedforbud

Billedforbud (anikonisme) eller ikonofobi, billedskræk, ses tydeligst i religionen Islam, der forbyder afbildning af Allah. I den ortodokse kirke har perioder med billeddyrkelse været afløst af andre perioder med ikonoklasme (af græsk: eikon = "billede" + klastein = "knuse"), hvor man afviste brugen af billeder.

Middelalderlige skakbrikker - de nonfigurative brikker til højre er arabiske.
Brikkerne er i Nationalmuseet

Billedforbud i religionerneRediger

Den jødiske religion regnes for at være billedfjendtlig. Dette træk kommer til udtryk allerede i det gamle testamentes beretning om Moses og Aron. Her nævnes forskellen mellem ordets sandhed og bedraget i gudebilledet som problemets kerne. Her bliver sammenhængen mellem billedfrygt og religiøsitet tydelig.

Tilsvarende billedfjendtlige træk finder man også i den kristne religion, i hvert fald indtil billeddekretet på Tridentinerkoncilet i 1563, men også senere i visse retninger inden for den protestantiske tro.

Under Islam findes en billedfjendtlighed, der svarer til jødedommens. I moskeerne ser man abstrakte freskomalerier og kunstfærdig, arabisk kalligrafi, men aldrig konkrete fremstillinger af Gud, mennesker, dyr eller genstande i det hele taget[1].

Se ogsåRediger

  • Iconic turn (om skabelsen af en billedvidenskab, svarende til sprogvidenskaben)

NoteRediger

  1. ^ Denne afvisning af billeder kan have spillet en uerkendt rolle i den såkaldte Muhammedkrise
 Spire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.