Bindingsværk
Bindingsværk er en bygningskonstruktion, som var almindelig fra oldtiden til omkring 1920. I Danmark er de ældste bindingsværk fra 1500-tallet[1] og var almindelig byggeri frem til 1800-tallets afslutning.[2] Rammer af tømmer "bindes" og udfyldes med murværk, lerklining, bulværk eller lignende. Feltet mellem tømmerstykkerne kaldes en tavle. Bindingsværk udføres som fag; moduler.
Bindingsværksbygninger kan opføres i op til syv stokværk, svarende til seks etager plus stuen; det er dog meget sjældent med mere end fem stokværk.
Brandfaren ved bindingsværk medførte, at man fra 1700-tallet si mange byer krævede, at facaden mod gaden skulle opføres i grundmur, dvs. af murværk fra kælder til kvist; facaden mod gården, gavle og indvendige bærende vægge var ofte stadigvæk i bindingsværk.[3]
 * Hjørnestolpe * Fodrem, med syldsten under. * Stolpe * "Tagrem" * "Skråstiver" * Bjælker, som bærer gulvet og væggene på første sal (andet stokværk) * Fodrem i andet stokværk * Løsholt * Dokke (korte stolper, nærmest lodrette løsholte) |
Referencer redigér
- ^ Jensen, Mette (12. oktober 2018), "Bliv klogere på bindingsværk", bolius.dk, Videncentret Bolius, hentet 3. juni 2023
- ^ "bindingsværk — Den Danske Ordbog", Ordnet.dk, Danske Sprog Litteraturselskab, hentet 3. juni 2023
- ^ "bindingsværk", denstoredanske.lex.dk, Den Store Danske, hentet 3. juni 2023
Se også redigér
- Tavl eller tavle, feltet mellem tømmeret i bindingsværk.
Eksterne henvisninger redigér
- Bindingsværksbegreberfra Teknologisk.dk Arkiveret 22. marts 2012 hos Wayback Machine
