Bindingsværk

Bindingsværk er en bygningskonstruktion, som var almindelig fra oldtiden til omkring 1920. Rammer af tømmer "bindes" og udfyldes med murværk, lerklining, bulværk eller lignende. Feltet mellem tømmerstykkerne kaldes en tavle. Bindingsværk udføres som fag, moduler. Den typiske længde på et fag er i Danmark omkring 1,5 m (5' fod). En normal husbredde er på 4,5 m (15'), men bredder på 6 m (20') og 7,5 m (25') forekommer især i slutningen af perioden.

Bindingsværkhus i Den Fynske Landsby.

Danmarks ældste bindingsværkshus. Huset Kirkestræde 20 i Køge og er opført 1527.

Hornburg (Tyskland)

Nykonstruktion af bindingsværk

Bindingsværksbygninger kan opføres i op til syv stokværk, svarende til seks etager plus stuen; det er dog meget sjældent med mere end fem stokværk.

Billede af bindingsværkseksempler. * Hjørnestolpe * Fodrem, med syldsten under. * Stolpe * "Tagrem" * "Skråstiver" * Bjælker, som bærer gulvet og væggene på første sal (andet stokværk) * Fodrem i andet stokværk * Løsholt * Dokke (korte stolper, nærmest lodrette løsholte)

Se også

• Tavl eller tavle, feltet mellem tømmeret i bindingsværk.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bindingsværk
• Bindingsværksbegreberfra Teknologisk.dk Arkiveret 22. marts 2012 hos Wayback Machine