Bistrup Hegn

statsskov i Rudersdal Kommune

Bistrup Hegn er en lille statsskov på 48 hektar[1], der ligger i Rudersdal Kommune.

Ved "Grusgraven" i midten af skoven
Bistrup Hegn, ved Grusgraven

Skovens vestlige halvdel er afgrænset af boligområder i Bistrup. Skovens nordøstlige del, som grænser op til Dumpedal, er afskåret af Nordbanen. Mod sydøst grænser skoven op til Vaserne.

Skoven domineres af bøgetræer med egetræer i periferien. I midten af skoven findes dog et område med grantræer, hvori der er en tidligere grusgrav[2] med bålplads[3], og Naturstyrelsens regler giver her mulighed for kortere primitiv overnatning[4]. Skoven er varieret med områder med produktionsskov, urørt skov og vandhuller.

Bistrup Hegn er en hundeskov[5]. Den mest hensigtsmæssige parkering foregår på en parkeringsplads for enden af Bistrup Hegnsvej. Mod nord, tæt ved parkeringspladsen, findes Naturhuset Bistruphus[6], der er omdannet fra skovløberhus til naturskole for kommunens børneinstitutioner.

I skovens sydlige del findes de fredede, sparsomme rester af to gravhøje fra stenalderen.

Skoven har tredive orienteringsløb-poster[7].

Referencer

redigér

55°49′52″N 12°26′13″Ø / 55.83111°N 12.43694°Ø / 55.83111; 12.43694