Bjergpiber (Anthus spinoletta) er en 17 centimeter stor spurvefugl, der yngler over skovgrænsen i Central- og Sydeuropas bjerge samt i dele af Asien. Den europæiske bestand er trækfugle, der om efteråret trækker mod nordvest til bl.a. Holland og Nordtyskland. Andre bestande overvintrer i Spanien og Nordafrika.

Bjergpiber
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenPasseriformes (Spurvefugle)
FamilieMotacillidae
SlægtAnthus
ArtA. spinoletta
Videnskabeligt artsnavn
Anthus spinoletta
(Linnaeus, 1758)
Hjælp til læsning af taksobokse
Anthus spinoletta spinoletta

I Danmark er bjergpiberen en sjælden gæst mellem oktober og april over hele landet, men især nær kysten, f.eks. i Vejlerne i Nordjylland.

Arten ligner i vinterdragten meget skærpiber, men oversiden er lysere brun, og undersidens grundfarve er lysere med mere distinkte pletter. I sommerdragten er brystet svagt lyserødt. Stemmen ligner skærpibers og engpibers.

Kilder/Eksterne henvisninger

redigér
  • Dansk Ornitologisk Forening. "Bjergpiber (Anthus spinoletta)". Hentet 2013-07-25.