Blå anemone

(Omdirigeret fra Blå Anemone)
For alternative betydninger, se Den blå anemone.

Blå anemone (Hepatica nobilis) er en 5-15 cm høj urt, der vokser i næringsrige skove. Hele planten er gif­tig.

Blå anemone
Blå anemone (Hepatica nobilis) på Jernhatten.
Blå anemone (Hepatica nobilis) på Jernhatten.
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenRanunculales (Ranunkel-ordenen)
FamilieRanunculaceae (Ranunkel-familien)
SlægtHepatica (Anemone)
ArtH. nobilis
Videnskabeligt artsnavn
Hepatica nobilis
Schreb.
Synonymer
Anemone hepatica L. [1]
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

redigér

Blå anemone er en flerårig urt med en roset af grundstil­lede blade. De enkelte blade er langstilkede og trelappede med hel rand. Stilken er dækket af fine silkehår. Bladenes over­side er først blank og græsgrøn, men den bliver snart mat og grågrøn. Un­dersiden er grågrøn og silkehåret.

Blomstringen sker før løvspring, dvs. i april. De enkelte blomster er dybblå og 7-tallige med mange, hvide støvdragere. Frugterne er små nødder, der spirer villigt her i lan­det. Frøene spredes af myrer.

Rødderne sidder på en lodret jordstængel, som også bærer kranse af knopper til blade og blomster.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,15 x 0,50 m (15 x 1 cm/år).

Voksested

redigér

Planten er udbredt i det meste af Europa, herunder i Danmark, hvor den vokser hist og her på Øerne og i Østjylland i næringsrige løvskove på ofte kalkrig eller leret bund.

Nationalparken Norra Kvill ligger i Kalmar län, Småland, ca. 19 km nordvest for Vimmerby. Her findes arten i gammel fyrreskov på klippegrund sammen med bl.a. duskfredløs, engviol, finstrået star, gærdevikke, kærmysse, liden steffensurt, skovfyr, skovviol, druemunke, vårkobjælde[2]

Blå anemone regnes af nogle for at være Danmarks nationalblomst og danner logo for Dansk Botanisk Forening og Leverforeningen. [3]

 
Søsterprojekter med yderligere information:



  1. ^ Arten har også båret navnet Anemone hepatica, fordi man mente, at arten burde tilhøre den samme slægt som hvid anemone. Efter de seneste DNA-analyser er der dog ved at være enighed om, at Anemone- og Hepaticaslægterne skal holdes adskilt.
  2. ^ Sydsverige.dk: Norra Kvill
  3. ^ Dansk Botanisk Forenings hjemmeside
  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

redigér