Blodtype
Blodtypen afgøres af hvilke antigener, blodet har på overfladen af de røde blodlegemer.
Hos mennesket findes mere end 600 forskellige antigener på de røde blodlegemers overflade.[1] Ved hjælp af disse antigener inddeles blodet i 33 forskellige blodtypesystemer.
Blodtransfusioner
redigérI forbindelse med blodtransfusion anvendes de to blodtypesystemer AB0 (kaldet A-B-nul) og Rhesus. Man er enten rhesus-positiv eller rhesus-negativ, og disse to blodtyper kan inddeles efter AB0-systemet. I tabellen neden for ses hyppigheden af disse blodtyper i Danmark. F.eks. er 37% af befolkningen rhesus-positiv tillige med at have blodtype A i AB0-systemet.[2]
| Rhesus-positiv | Rhesus-negativ | |
| A | 37% | 7% |
| 0 | 35% | 6% |
| B | 8% | 2% |
| AB | 4% | 1% |
Ved blodtransfusioner sammenlignes donorens blodtype med modtagerens, idet uforligelige blodtyper kan føre til sammenklumpning af blodet (agglutinering) og i værste fald døden. Dette skyldes, at blodplasmaens antistoffer reagerer på det fremmede blods antigener. Har man f.eks blodtype A, vil der findes antistoffer i blodplasmaet for blodtype B, så man derfor ikke bør modtage blod af blodtype B.
Blodtypen 0-neg, som omkring 6 % af alle danskere har, kan bruges til alle.[3][4]
Diverse
redigér
- I Japan mener man, at man kan opdele mennesker i personlighed ud fra blodtype. Teorien går ud på, at en persons AB0-blodtype kan afsløre en persons personlighed, og hvordan personen passer til andre. Denne overtro har til en vis grad bredt sig til andre dele af Østasien såsom Sydkorea og Taiwan. I Japan er det at spørge en person om blodtype ligeså almindeligt som at spørge om stjernetegn. Det er også almindeligt i japansk producerede computerspil at angive blodtype i beskrivelsen af en karakter, som F.eks i Hideo Kojimas Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty [kilde mangler].
- Nogle mennesker lever efter en sammenhæng mellem hvilken kost man spiser og hvilken blodtype man har. Der er bred enighed i lægevidenskabelige kredse om at dette ikke er forbundet med sundhedsmæssige gevinster. I bedste fald er det uskadeligt. Påstande om effekt mod cancer, AIDS og diabetes kan være direkte livsfarlige.[5][6]
Ekstern henvisning
redigér- AB0 Blod Typer Arkiveret 4. juli 2007 hos Wayback Machine
Noter
redigér- ^ One in a million – besøgt 15. januar 2012
- ^ bloddonor.dk
- ^ Gør en forskel, uanset hvad din blodtype er - Bloddonorerne Danmark
- ^ GivBlod - Region Hovedstaden
- ^ Eat right for your bloodtype. Peter D'Adamo
- ^ Läkartidningen Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine, artikel om blodtypekost. (svensk)
 | Spire Denne artikel om fysiologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |