For alternative betydninger, se Bora Bora (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bora Bora)

Bora Bora – Dans og Visuelt Teater har eksisteret siden juli 2011 og har til huse på det tidligere Brobjergskolen i hjertet af Aarhus og kun et stenkast fra Musikhuset Aarhus. Teatret havde officiel åbning i februar 2012 med forestillingen This Door Is Too Small (for a bear) af belgiske Need Company. Bora Bora har status af Lille Storbyteater i Århus Kommune og præsenterer dans og visuel scenekunst fra ind- og udland. Teatret er produktionshus for lokale og nationale dansekompagnier, præsenterer nationale og internationale gæstespil og arrangerer festivaler.

Bora Bora
Bora Bora og HQ.
Generelle informationer
Type Gruppeteater
Sted Danmark Aarhus, Danmark
Grundlagt juni 2011; 12 år siden (2011-06)
Andet
Adresse Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C
Cvr-nummer 32951422
Websted www.bora-bora.dk

Brobjergskolen blev nedlagt som skole i 1991, og siden da er skolens gymnastiksale lavet om til dansescener. Den tidligere skole har huset fire forskellige danseteatre, og dermed også flere forskellige kunstneriske ledere med hver deres kunstneriske linje. Marie Brolin-Tani startede MBT Danseteater med sine egne dramatiske koreografier (1991-2001), men blev i 2001 overtaget af Palle Granhøj med GRAN Teater for Dans (2001-2007). I 2007 overtog Archauz under ledelse af Jens Bjerregaard, hvis koreografier bedst kan betegnes som abstrakte og trinbaserede.

Siden 2011, hvor Bora Bora overtog dansescenen, har Jesper de Neergaard været kunstnerisk leder. Bora Bora deltager i flere nationale og internationale samarbejdsprojekter for at udbrede dansen som kunstart og for at styrke udviklingen af den europæiske scenekunst.

I foyeren, HeadQuarters, er der en lille café, bar og spillested for primært lokale bands.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 56°9′7.57″N 10°11′57.88″Ø / 56.1521028°N 10.1994111°Ø / 56.1521028; 10.1994111