Borntved

bebyggelse midtvejs mellem Tumby og Fuglsang i det nordlige Svansø i Sydslesvig

Borntved (dansk) eller Börentwedt (tysk) er en bebyggelse beliggende midtvejs mellem Tumby og Fuglsang i det nordlige Svansø i Sydslesvig. Administrativt hører Borntved under Tumby Kommune i Rendsborg-Egernfjord kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører stedet under Siseby Sogn[1]. Sognet lå i Risby Herred (Svans gosdsdistrikt, senere Egernfjord Herred), da området tilhørte Danmark.

Kådnersted/Husmandssted i Borntved

Borntved er første gang nævnt 1462. Forleddet refererer enten til personnavnet Biorn, Borne eller til den nærliggende landsby BorneSliens modsatte bred i Angel. Efterleddet henføres til oldnordisk viðr for skov. Der er altså tale om Bornes skov[2][3]. Borntved hørte tidligere under Grønholt gods[1]. Området er landbrugspræget. Tæt på landsbyen udpsringer Bogåen. I omegnen ligger gårdene Helle, Hymark (Hümark), Nydam (Neuteich) og Snurom samt godset Måslev. Lidt syd for Borntved er der med Moseskov/Grønskov (Moorholz) et lille skovområde.

  1. ^ a b Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 647
  2. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s.163
  3. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 92

54°34′56.14″N 9°56′4.04″Ø / 54.5822611°N 9.9344556°Ø / 54.5822611; 9.9344556