Borris Kirke

bygning i Ringkøbing-Skjern Kommune

Borris Kirke ligger lavt tæt ved Skjern Å, som deler sognet i to: Borris Nørreland og Borris Sønderland, som består af henholdsvis frugtbar jord i nord og udstrakte heder i syd, som er dannet af smeltevand fra den sidste istid. Siden 1903 er området blevet brugt som skydeterræn af Forsvaret. Det blev udvidet ved ekspropriation i 1952, hvor 125 mennesker måtte finde beskæftigelse andetsteds.[1]

Borris Kirke
Borris Kirke
Generelt
Opført1200
Geografi
AdresseKirkevej 14B, Borris, 6900 Skjern
SognSønder Borris Sogn
PastoratSønder Borris-Faster Pastorat
ProvstiSkjern Provsti
StiftRibe Stift
KommuneRingkøbing-Skjern Kommune
Oversigtskort
Borris Kirke ligger i Midtjylland
Borris Kirke
Borris Kirke
Borris Kirkes beliggenhed

55°57′18″N 8°39′22″Ø / 55.95500°N 8.65611°Ø / 55.95500; 8.65611

Selve kirken er en stor kvaderstenskirke. Bygningen består af et kor og et skib i romansk stil samt et tilbygget tårn og våbenhus i sengotisk stil. Kirketårnet er karakteristisk med dets fire højgavle. De romanske dele af kirken er opført i granitkvadre. Både den sydvendte dør og den nordvendte dør er i brug.[2]

Inventar

redigér
 
Borris Kirkes kor og skib

I koret står en stor renæssancealtertavle fra omkring 1625. Prædikestolen er fra 1603-04 reliefudskæringer, som viser Luther og evangelisterne. Bemærkelsesværdig er to træfigurer fra før1536. I venstre side af skibet hænger et stort korbuekrucifiks. En træfigur af Maria med barnet fra ca. 1500 står i skibets venstre hjørne. Begge er sirligt udført i fuld størrelse. Degne- og præstestolene i koret er skåret i eg og forsynet med skabe. Resten af inventaret i kirken er fra 1600-1650. Flere af genstandene bærer årstal og kan dateres meget nøjagtigt Fx er prædikestolen fra 1603. Prædikestolen, fontehimlen og altertavlen er udført omkring 1650 i renæssancestil.[3]

Bagest i kirken findes pulpituret, som også er opført omkring 1650. På pulpituret er de tolv apostle afbildet med Frelseren, Jesus Kristus, i midten. Malerierne er udført af Jacob van Molengracht og Jacob Bartholomesen med inspiration fra Holland.[4]

Tårnet og kirken blev restaureret 1947-53.

Kildehenvisninger

redigér
  1. ^ Plum, Niels Munk, Kirke og Sogn, side 602, Odense 1954.
  2. ^ Johan Exner, 400 Dansk landsbykirker, side 27, København 1968.
  3. ^ Plum, Niels Munk, Kirke og Sogn, side 601, Odense 1954.
  4. ^ Plum, Niels Munk, Kirke og Sogn, side 601-602, Odense 1954.

Eksterne kilder og henvisninger

redigér