Forsvaret

væbnede styrker fra Danmark
For det generelle begreb se forsvar og militær.

Forsvaret er Danmarks væbnede styrker med ansvar for det militære forsvar af riget. Forsvarschefen er øverstkommanderende i kraft af sin rolle som chef for Værnsfælles Forsvarskommando, selv om den opgave de jure tilfalder Dronningen.[kilde mangler] Forsvaret er organiseret som en styrelse under Forsvarsministeriet, der varetager den politiske og bevillingsmæssige styring af Forsvaret. Det er dog Folketinget, der udstikker rammerne for Forsvarets opgaver og økonomi. Siden 1988 er det sket gennem indgåelse af fireårige forsvarsforlig, der nyder bred politisk opbakning. Det samlede budget for Forsvaret andrager omkring 27.1 milliarder kroner (2022),[9] svarende til 1,2 % af bruttonationalproduktet (2020).[10] Der er værnepligt for mænd i Danmark, og lige under 1 millioner danske mænd mellem 18 og 49 år er til rådighed for Forsvaret i tilfælde af krig. Aktuelt beskæftiger Forsvaret cirka 18.827 fastansatte.

Forsvaret
Danish Defence logo w-out crown.svg
Forsvarets logo uden krone
Værn Hæren (HRN)
Søværnet (SVN)
Flyvevåbnet (FLV)
Hjemmeværnet (HJV)
Hovedkvarter

Holmens Kanal 9

1060 København K
Lederskab
Øverstbefalende Dronning Margrethe II[kilde mangler]
Forsvarsminister Morten Bødskov (Soc. Demokratiet)[1]
Forsvarschef General Flemming Lentfer[2]
Militærstyrke
Militæralder 18-49 år
Værnepligt Ja, for mænd
Til rådighed
for militærtjeneste
1.088.751, alder 18-49 år (2011)
Egnet for
militærtjeneste
955.168 (2005), alder 18-49 år (2011)
Personer, som når
militæralder pr. år
43.073[3] (2011)
Aktive styrker 20.439 ansatte (2019)[4]
4.638 værnepligtige (2019)[5] (nr. 85[8])
Reservestyrker 16.000 aktive frivillige i Hjemmeværnet[6]
Udstationerede styrker 473 (21. januar 2015)[7]
Økonomi
Budget 27.1 milliarder kroner (2022)[9]
Procent af BNP 1,16 %

Forsvaret omfatter følgende tre værn:

Hjemmeværnet er en selvstændig styrelse, som opstiller enheder, som kan indsættes sammen med de tre værn.

Ifølge forsvarsloven er Forsvarets formål at bidrage til at fremme fred og sikkerhed ved at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet (Nationale operationer) og sikre landets fortsatte eksistens og integritet samt at fremme en fredelig udvikling i verden under hensyntagen til menneskerettighederne.[11] Det sker gennem en aktiv deltagelse i NATO-samarbejdet i form af konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af alliancens område. Forsvaret skal også deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver, dialog og samarbejde med lande uden for NATO med særlig vægt på Central- og Østeuropa. Kun i enkelte tilfælde – med Irakkrigen som det seneste – har Danmark deltaget i internationale operationer uden NATO-mandat.

Historisk har Danmark forholdt sig neutral under 1. verdenskrig og i begyndelsen af 2. verdenskrig, men efter verdenskrigene nåede man til en erkendelse af, at neutralitet ikke sikrede landets sikkerhed. Efter den kolde krigs ophør har det danske forsvar ikke længere fokus på at være territorialforsvar, men har i stedet styrket sin deltagelse i internationale operationer.[kilde mangler]

Historisk oversigt over det samlede forsvarsbudget[12]Rediger

År Procentdel af BNP Samlede udgifter
(Forsvarsministeriet)
i millioner kroner
1949 Data mangler 360
1950 1,7 % 359
1951 2,1 % 475
1952 2,7 % 676
1953 3,4 % 889
1954 3,2 % 885
1955 3,2 % 920
1956 3,0 % 936
1957 3,1 % 1.012
1958 2,9 % 988
1959 2,6 % 986
1960 2,7 % 1.113
1961 1,6 % 1.180
1962 3,0 % 1.551
1963 3,0 % 1.651
1964 2,8 % 1.764
1965 2,8 % 1.974
1966 2,6 % 2.080
1967 2,6 % 2.249
1968 2,7 % 2.591
1969 2,4 % 2.640
1970 2,4 % 2.967
1971 2,4 % 3.195
1972 2,2 % 3.386
1973 2,0 % 3.520
1974 2,2 % 4.462
1975 2,4 % 5.355
1976 2,2 % 5.714
1977 2,2% 6.382
1978 2,3 % 7.294
1979 2,3 % 8.045
1980 2,4 % 9.117
1981 2,4 % 10.301
1982 2,4 % 11.669
1983 2,4 % 12.574
1984 2,2 % 13.045
1985 2,1 % 13.344
1986 1,9 % 13.333
1987 2,0 % 14.647
1988 2,1 % 15.620
1989 2,0 % 15.963
1990 2,0 % 16.399
1991 2,0 % 17.091
1992 1,9 % 17.129
1993 1,9 % 17.390
1994 1,8 % 17.293
1995 1,7 % 17.468
1996 1,7 % 17.896
1997 1,6 % 18.521
1998 1,6 % 19.071
1999 1,6 % 19.428
2000 1,5 % 19.339
2001 1,6 % 21.017
2002 1,5 % 21.269
2003 1,5 % 21.075
2004 1,5 % 21.441
2005 1,3 % 20.800
2006 1,4 % 23.173
2007 1,3 % 22.731
2008 1,4 % 24.410
2009 1,4 % 23.252
2010 1,4 % 25.328
2011 1,4 % 24.259
2012 1,4 % 25.617
2013 1,3 % 23.724
2014 1,3 % 25.022
2015 1,05 % 20.892 Forlig
2016 N/A 21.404 Forlig
2017 1,2 % 21.187 Forlig
2018 N/A 20.603 Forlig

OrganisationRediger

Forsvarets organisation pr. 1. oktober 2014.[13]

Værnsfælles
Forsvarskommando
 
 
 
   
 
   
 
   
 
   
 
   
 
   
Operationer Koordination og
Udvikling
Hærstaben Marinestaben Flyverstaben Arktisk
Kommando
Specialoperations-
kommandoen

Nationalt fokusRediger

  Hovedartikel: Nationale operationer.

Nationale operationer er Forsvarets betegnelse for en række aktiviteter, som gennemføres og planlægges i relation til Danmark og de nationale opgaver. Der skelnes mellem nationale operationer og internationale operationer.[14] Hvor internationale operationer omfatter udsendelsen af styrker fra Danmark samt kapacitetsopbygning i svage stater, så omfatter nationale operationer en bred vifte af opgaver inden for Kongeriget Danmarks grænser, herunder også Grønland og Færøerne. Begrebet spænder fra støtte til det civile samfund i fredstid - fx i forbindelse med snestorme eller stormflod over kriser såsom større ulykker eller katastrofer til krigstidsopgaver.[15]

Nationale operationer omfatter overvågning og suverænitetshævdelse. Overvågning af landområdet påhviler politiet, som kan anmode om støtte fra Forsvaret. Det eneste landterritorium, der fast overvåges af Forsvaret, er den nordøstlige del af Grønland. Denne opgave løses af Siriuspatruljen, der er tillagt politimyndighed. Farvandsovervågningen udføres primært af søværnets 3. Eskadre. Søværnets Overvågnings Enhed (SOE) har ansvaret for overvågningen af farvande med kystradarer og Vessel traffic service (en) (VTS) i henholdsvis Øresund og Storebælt. Patruljeskibe fra søværnet samt lejlighedsvis støtte fra Marinehjemmeværnet varetager overvågning og suverænitetshævdelse til søs. Søværnets opgaveløsning ved Grønland og Færøerne varetages primært af Søværnets 1. Eskadre.

Internationale engagementer efter 2. verdenskrigRediger

HærenRediger

SøværnetRediger

FlyvevåbnetRediger

HjemmeværnetRediger

  • Personbeskyttelsesdetachement Bashra, Irak (2006) - hovedsagligt SSR
  • Personbeskyttelsesdetachement Baghdad, Irak (2007)
  • Bevogtningsdelingen, Helmand, Afghanistan (2009-2011)
  • Bevogtningsdelingen, Kosovo (2011-2013)
  • Rådgivningshold til landbrug, Helmand, Afghanistan (2013-2014)
  • Instuktører - Operation Inherent Resolve, Irak (2016-2017)
  • Bevogtningsdelingen, Mali (2017)

Militære graderRediger

  Se også: Militær rang.

OfficererRediger

NATO kode OF-10 OF-9 OF-8 OF-7 OF-6 OF-5 OF-4 OF-3 OF-2 OF-1 OF(D) Officers Elev
  Hæren[38]
Ingen tilsvarende                        
General Generalløjtnant Generalmajor Brigadegeneral Oberst Oberstløjtnant Major Kaptajn Premierløjtnant Løjtnant Sekondløjtnant Officerselev


  Søværnet[39]
Ingen tilsvarende                    
Admiral Viceadmiral Kontreadmiral Flotilleadmiral Kommandør Kommandørkaptajn Orlogskaptajn Kaptajnløjtnant Premierløjtnant Løjtnant


  Flyvevåbnet[40]
Ingen tilsvarende                      
General Generalløjtnant Generalmajor Brigadegeneral Oberst Oberstløjtnant Major Kaptajn Premierløjtnant Løjtnant Sekondløjtnant
Forsvarets løntrin[41] M406 M405 M404 M403 M402 M401 M332
M331
M322
M321 M312 M311 M310

Andre graderRediger

NATO Code OR-9 OR-8 OR-7 OR-6 OR-5 OR-4 OR-3 OR-2 OR-1
  Hæren[38]                    
Hærchefsergent Chefsergent Seniorsergent Oversergent Sergent Sergent
(Officerselev)
Korporal Overkonstabel af 1. grad Overkonstabel Konstabel
  Søværnet[39]                    
Søværnschefsergent Chefsergent Seniorsergent Oversergent Sergent Sergent SØ Korporal Marinespecialist Marineoverkonstabel Marinekonstabel
  Flyvevåbnet[40]                    
Flyvevåbnets Chefsergent Chefsergent Seniorsergent Oversergent Sergent Sergent
(Officerselev)
Korporal Flyverspecialist Flyveroverkonstabel Flyverkonstabel
Forsvarets løntrin[41] M232 M231 M221 M212 M211 M113 M112

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger

KilderRediger

  1. ^ "Officielt: Claus Hjort Frederiksen bliver ny forsvarsminister". Politiko. Arkiveret fra originalen 28. november 2016. Hentet 27. november 2016.
  2. ^ "Generalløjtnant Flemming Lentfer ny forsvarschef". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2020.
  3. ^ "Statistiske oplysninger oktober 2014". Arkiveret fra originalen 14. november 2011. Hentet 31. januar 2013.
  4. ^ "Forsvaret: Antal ansatte". Arkiveret fra originalen 19. oktober 2020. Hentet 26. november 2020.
  5. ^ "Forsvaret: Værnepligtige". Arkiveret fra originalen 19. oktober 2020. Hentet 26. november 2020.
  6. ^ "forsvarsministeriet: Frivillig i Hjemmeværnet". Arkiveret fra originalen 13. august 2018. Hentet 12. august 2018.
  7. ^ "FN missioner med dansk deltagelse". Arkiveret fra originalen 23. november 2015. Hentet 5. marts 2015.
  8. ^ "globalfirepower.com". Arkiveret fra originalen 24. september 2014. Hentet 31. januar 2013.
  9. ^ a b Økonomi og styring. Forsvarsministeriet. Hentet 22. februar 2022.
  10. ^ BNP 2020. Danmarks Statistik. Hentet 22. februar 2022.
  11. ^ LOV nr 909 af 08/12/1993 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. Retsinformation. Hentet 22. februar 2022.
  12. ^ "Stockholm International Peace Research Institute - Military Expenditure Database". Arkiveret fra originalen 13. maj 2016. Hentet 31. januar 2015.
  13. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 10. oktober 2014. Hentet 17. december 2014.
  14. ^ Esben Salling Larsen (18. februar 2019), Er nationale- og internationale operationer tidssvarende begreber?, Det Krigsvidenskabelige Selskab, hentet 26. oktober 2020
  15. ^ Arktisk Kommando, Forsvaret, hentet 26. oktober 2020
  16. ^ Officiel afslutning på den danske indsats i Afghanistan
  17. ^ a b c Det Maritime Danmark: Søværnets korvetter sendes på pension
  18. ^ a b c d e natmus.dk Flåden efter 1945
  19. ^ folketinget.dk: Notat vedr. bearbejdning af erfaringer fra den danske deltagelse i Kosovo-konflikten
  20. ^ THETIS i FN World Food Programme - Efterskrift
  21. ^ forsvaret.dk Danmark overgiver ledelsen af TF150 til Tyskland
  22. ^ Søværnets Taktiske Stab skal lede international flådestyrke
  23. ^ ABSALON sejler til Afrikas Horn
  24. ^ ABSALON genindtræder i dag i NATO’s antipiraterioperation
  25. ^ Forsvaret.dk: Fregatten Iver Huitfeldt på vej mod Adenbugten
  26. ^ Forsvaret.dk: Skiftedag i operation ud for Syrien
  27. ^ fmn.dk: Dansk skibsbidrag har afhentet kemiske stoffer fra Libyen
  28. ^ Afsnit "S-55 i Congo" s. 101-112 i Alex Schou Jensen: "Sikorsky & Eskadrille 722", 2009, Veterania, ISBN 978-87-89792-55-2
  29. ^ a b Side 5 i Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden forsvaret.dk, 2006
  30. ^ FTK: Helikoptere på sidste mission i Irak
  31. ^ Forsvaret.dk: Fennec flyves til Afghanistan
  32. ^ HOK: Om ISAF
  33. ^ Krigen er slut for de danske kampfly forsvaret.dk d. 31. oktober 2011
  34. ^ forceweekly: 14 dage mere med operation Ocean Shield
  35. ^ forsvaret.dk: Pirater får ikke frit spil
  36. ^ Forsvaret.dk: Klar til indsats i Mali
  37. ^ Politiken (26. september 2014). "Thorning bekræfter: Danske kampfly skal bombe i Irak".
  38. ^ a b "Hærens Gradstegn" (PDF). forsvaret.dk. Forsvaret. 2021. Hentet 20. februar 2022.
  39. ^ a b "Søværnets Gradstegn" (PDF). forsvaret.dk. Forsvaret. 2021. Hentet 20. februar 2022.
  40. ^ a b "Flyvevåbnets Gradstegn" (PDF). forsvaret.dk. Forsvaret. 2021. Hentet 20. februar 2022.
  41. ^ a b Forsvarsministeriet (9. januar 2017). "Historik". forpers.dk. Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Arkiveret fra originalen 22. februar 2019. Hentet 8. april 2021.