Brandmuseet

museum i Nykøbing Falster

Brandmuseet eller Nykøbing F Brandmuseum er et museum i Nykøbing FalsterFalster. Museet udstiller effekter med relation til brandvæsen og brandslukning.

Brandmuseet
Bygningen der rummer både Brandmuseet og Nykøbing Falster Frisørmuseum.
Generelle informationer
Type Brandmuseum
Adresse Vendersgade 6 - 4800 Nykøbing Falster
Grundlagt 1987
Eksterne henvisninger
brandmuseet.dk

Museet ligger i den samme bygning som Nykøbing Falster Frisørmuseum.[1] og Nykøbing Falster Fotomuseum som åbnede i 2017.

Historie redigér

Museet opstod i 1987, da Nationalmuseet tilbød at deponere en gammel automobilsprøjte til Falsters Minder. Modellen hed Triangel, og den havde oprindeligt været brugt af Nykøbing F's kommunale Brandvæsen fra 1935 til 1969.[2] Den var blevet overdraget til Nationalmuseet, da Falck havde overtaget brandslukningen i Nykøbing. En lokal klub kaldet Triangelklubben M1 Falck Nykøbing F opstod, da kommunen udlånte et lokale til opbevaring af køretøjet.[3]

I 1989 fik klubben fat i en sprøjtebil fra 1954. Da bygningen, hvor trianglen blev opbevaret, skulle nedrives, fik klubben tilbudt nye lokaler under forudsætning af, at det blev oprettet et egentligt brandmuseum. Museet åbnede 1. maj 1994 og begyndte snart efter et samarbejde med Falck Museet og fik bl.a. en stigesprøjte der havde været i brug i Nykøbing og flere andre køretøjer.[3]

I 2012 modtog museet en række udstillingsmoduler fra Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum, efter de havde udvidet deres udstilling.[4]

Udstilling redigér

Museet udstiller flere brandbiler, pumper og stigekøretøjer. Derudover findes uniformer og andre mindre genstande med forbindelse til brandvæsnet.[3] Museets biler bruges desuden ofte til veteranbiltræf[5], festivaler og optog.[6][7]

Referencer redigér

  1. ^ Nykøbing Brandmuseum. Brandmuseet.dk. Hentet 14/11-2013
  2. ^ Falck i Nykøbing F Arkiveret 10. juni 2015 hos Wayback Machine. Beredskab-lolland.dk. Hentet 14/11-2013
  3. ^ a b c Hvordan det opstod Arkiveret 19. juli 2012 hos Wayback Machine. Brandmuseet.dk. Hentet 14/11-2013
  4. ^ 13/4-2012 Søfartsmuseet nu med mere historie (Webside ikke længere tilgængelig). Af Karina Richmann Lundorff. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 14/11-2013
  5. ^ 27/7-2010 Veteranbil træf (Webside ikke længere tilgængelig). Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 14/11-2013
  6. ^ 28/11-2011 Så kom der lys i træet og julen kan tage sin begyndelse (Webside ikke længere tilgængelig). Af Katrine Sabroe Christensen. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 14/11-2013
  7. ^ 29/11-2010 Julen blev skudt i gang, mens sneen dalede fra himlen (Webside ikke længere tilgængelig). Af Manfred Sørensen. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 14/11-2013

Koordinater: 54°45′48.48″N 11°52′15.78″Ø / 54.7634667°N 11.8710500°Ø / 54.7634667; 11.8710500