Breide Rantzau (1506-1562)
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
Der er flere personer med dette navn, se Breide Rantzau.
Breide Rantzau til Bollingstedt (1506 – 13. oktober 1562) var en dansk statholder, broder til biskop Balthasar Rantzau.
| Breide Rantzau | |
|---|---|
| Født |
1506  Bollingsted, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Død |
13. oktober 1562 |
| Søskende |
Melchior Rantzau, Otto Rantzau, Balthasar Rantzau |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Militærperson, politiker |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Rantzau tjente under Grevefejden i Christian III's hær og blev fanget ved Evert Ovelackers overfald på Nyborg i august 1534. Han blev derefter ført til København, men siden udvekslet. I sommeren 1536 anførte han sammen med Jørgen von Münster det hjælpekorps, som Christian III sendte til undsætning for den i Dam belejrede Meinert von Ham. Korpset blev imidlertid fuldstændig slået ved klosteret Hilligerlee 8. august, og begge anførerne blev fanget. Ved den mellem Danmark og Nederlandene i Brüssel 3. maj 1537 sluttede fred kom Rantzau dog atter på fri fod.
I de følgende år træffer vi ham som kongelig råd og amtmand på forskellige slotte i hertugdømmerne, således 1538-39 på Sønderborg og 1539-42 på Haderslevhus og Tørning. Da Johan Rantzau i slutningen af 1545 nedlagde sit embede som statholder, blev Breide Rantzau hans efterfølger og tillige amtmand på Segeberg. Disse stillinger fratrådte han i 1551, og 1555 gik han over i hertug Hans den ældres tjeneste som dennes råd; 1557 blev han hertugens lensmand på Femern.
Breide Rantzau deltog i Ditmarskerkrigen 1559 som medlem af krigsrådet og rådede her i modstrid med Johan Rantzau til en mere forsigtig krigsførelse, navnlig frarådede han angrebet på Meldorf som alt for dristigt og foreslog i steden først at angribe Tilebrügge. Breide Rantzau var i en lang række år et af de mest fremragende medlemmer af det slesvig-holstenske ridderskab og benyttedes jævnlig i sendelser til udlandet.
Således sendtes han i 1540 sammen med den lyneborgske kansler Johan Førster til kurfyrsten af Sachsen, og 1543 afsluttede han og Johan Rantzau et forbund med hertugen af Geldern; 1548 ledsagede han prinsesse Anna til Sachsen, og 1549 sendtes han og Caspar Fuchs til Münster for at få hertug Frederik valgt til koadjutor. Rantzau var i flere år tillige provst for Preetz Kloster. Han var gift med Catharina Heest, datter af Lyder Heest til Rethwisch.
Kilder redigér
- Rantzau, Breide i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 13, 1899), forfattet af L. Laursen
- Dansk Biografisk Leksikons 2. udgave (bind 19, 1940), forfattet af Poul ..., og 3. udgave (1979-84, indgår i SDE)