Brejning (Vejle Kommune)

by syd for Vejle Fjord
(Omdirigeret fra Brejning (Sydjylland))

Brejning er en by i Sydjylland med 3.084 indbyggere (2023)[1], beliggende i Gauerslund Sogn på sydsiden af Vejle Fjord, nær Vejle. Byen befinder sig i Vejle Kommune og hører til Region Syddanmark.

Brejning

Brejning Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Vejle Kommune
Sogn Gauerslund Sogn
Postnr. 7080 Børkop
Demografi
Brejning by 3.084[1] (2023)
Kommunen 120.949[1] (2023)
 - Areal 1066,32 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.vejle.dk
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Brejning. (Se også artikler, som begynder med Brejning)

Brejning har en station, en efterskole, en kirke og en havn. Stationsbyen er næsten vokset sammen med byen Gauerslund. I Brejning ligger også Comwell Kellers park, et hotel i Kellers park.

Kellers park er en del af området ved byen, ud mod Vejle Fjord, der oprindelig rummede Den Kellerske Anstalt. Anstalten var et nu nedlagt forsorgscenter under Statens Åndssvageforsorg, der eksisterede fra 1901 til 1980. Anstalten fik med sine mange arbejdspladser stor betydning for byens vækst.

Brejning rummer også en frivillig café, som drives af de lokale beboere. Den har lokalitet på samme sted, som det gamle "Hotel Brejning" lå placeret. [2] Byen er stadig præget af at være en institutionsby, dog er institutionerne nu moderniseret, og de gamle anstalter bruges som før nævnt til andre faciliteter, som efterskole, hotel, lejeligheder osv.

Fra Brejning er der knap 14 kilometer til Vejle, 14 til Fredericia og knap 36 til Kolding.

Rapperen og skuespilleren Hadi Ka-koush og sangeren Mazen Ismail, der sammen udgør popduoen Lagix, kommer begge fra Brejning.[3]

Kilder redigér

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ https://arkiv.dk/vis/4148429
  3. ^ Janne Louisne Andersen (15. maj 2013). "Lagix-drengene fra Brejning hitter i Mellemøsten". Opinionen. Arkiveret fra originalen 31. juli 2016. Hentet 31. maj 2014.
 Spire
Denne artikel om geografi i Vejle Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.