Brockdorff (adelsslægt)

von Brockdorff er en holstensk uradelsslægt, hvis første kendte medlemmer er Hildelevus de Bruchtorp, der nævnes 1220 og Echardus de Brockdorpe, der nævnes 1328. Stamsædet er Bruchtorf i amtet Liebenau i Bispedømmet Minden, medens det er landsbyen Brokdorf i Holsten. Slægten eksisterer stadig både i Tyskland og Danmark.

Slægten Brockdorffs våben
Gedenkstein an der Kirche in Brockdorf
For alternative betydninger, se Brockdorff. (Se også artikler, som begynder med Brockdorff)

Stamrækken begynder 1336 med ridder Markvardt Brockdorff, der nævnes 1329 og 1361.

Våbenskjold

redigér

Slægten fører en hvid flyvende fisk skrå mod højre hjørne i et blåt felt og på hjelmen en lignende fisk.

Historie

redigér

1221 nævnes en Detlev Brockdorff, men den sammenhængende slægtrække begynder først med Heinrich Brockdorff, som levede mod slutningen af det 14. århundrede. Hans sønnesøns sønnesøn, Ditlev Brockdorff, var 1519-23 amtmandFlensborghus og udmærkede sig ved sit tapre forsvar mod Frederik 1. Senere var han lensmandSønderborg Slot, medens Christian 2. sad fangen på slottet, og i slaget ved Øxnebjerg var han en af hovedanførerne. Af hans sønner var Joachim Brockdorff (død 1564) amtmand over Hagenskov Amt og udmærkede sig ved hoffanen i Ditmarsken 1559, Poul var holstensk hofmarskal, og fra Henrik til Vindeby og hans søn Ditlev Brockdorff (død 1616) til Vindeby, Altenhof og Kletkamp nedstammer alle de nulevende talrige medlemmer af slægten.

Med sidstnævntes sønner Cai (d. 1619), Heinrich (d. 1671) og Joachim (d. 1680) delte den sig i 3 linjer. Af den ældste linje blev Cai Lorenz von Brockdorff (1646-1725) til fideikommisgodserne Kletkamp, Westensee og Grünhaus i Holsten, gehejmeråd og kammerherre hos dronning Charlotte Amalie, 1672 optaget i grevestanden. Hans yngre søn, baron Cai Bertram von Brockdorff (1680-1710), optoges 1706 i tysk rigsgrevelig stand, og fra ham nedstammer en endnu i Bayern blomstrende linje. Sidstnævntes ældre broder, grev Christian Friedrich von Brockdorff, skal 1727 ligeledes være blevet tysk rigsgreve, men hans efterkommere, de holstenske Brockdorff'ere, har kun ført den danske grevetitel. Baron Cai Lorenz von Brockdorff (1766-1840), gehejmekonferensråd, præsident i Overappellationsretten i Kiel, fik 1838 grevelig værdighed, og hans søn, Conrad Friedrich Gottlieb von Brockdorff (1823-), som ved adoption af grev Conrad Christoph von Ahlefeldt var kommet i besiddelse af godset Ascheberg, udnævntes 1837 til greve af Brockdorff-Ahlefeldt. Baron Ludwig Friedrich von Brockdorff (1797-1874) optoges 1836 i den bayerske grevestand. Hans brodersøn, baron Ulrich Ludwig Hans von Brockdorff (1806-1875), var dansk gesandt i Berlin, senere i Madrid og Lissabon. En adopteret linje, børnene af baron Christian Frederik von Brockdorff (1762-1821) med Jeannette Sofie Hansen, opnåede 1809 friherrelig titel i Oldenburg, og af dem fik ritmester Christian Adolf von Brockdorff (1792-1848) 1826 tilladelse til at føre barontitlen.

Af den anden linje var Henrik von Brockdorffs søn, Schack von Brockdorff (1652-1730), dansk generalløjtnant, kom ved giftermål med Sofie Charlotte von Wittinghof i besiddelse af Baroniet Scheelenborg og optoges 1691 i friherrestanden. Hans slægt uddøde 1784 med baron Schack Brockdorff, hvis datterdatter bragte Scheelenborg til Juel'erne på Tåsinge, der antog navnet Iuel-Brockdorff. Henrik von Brockdorffs yngre søn, generalmajor Ditlev von Brockdorff var stamfader til den endnu i Danmark blomstrende linje, der har ejet Grundet.

Den tredje, fra Joachim von Brockdorff (1607-1680) nedstammende linje lever ligeledes i Danmark. Sønnen Ditlev Brockdorff (1642-1732) blev konferensråd, landråd og amtmand samt far til bl.a. Wulf Jasper Brockdorff (1673-1740), der blev gehejmeråd og godsejer i Holsten.

Linjen Brockdorff-Ahlefeldt opstod, da grev Konrad von Brockdorff 1837 blev adopteret af grev Conrad von Ahlefeldt af Ascheberg.

En anden linje opstod 1809, da fire uægte børn af hofjægermester, baron Christian Friedrich von Brockdorff blev adlet.

Iuel-Brockdorff er en separat linje.

Titulære forfremmelser

redigér

Kendte medlemmer

redigér

Kendte besiddelser

redigér


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.