General

officersgrad

En general (latin: generalis, "almindelig") er en officer af (næst)højeste militær rang, sædvanligvis brugt i hære, men forekommer i nogle nationers luftvåben og politistyrker.

Den tilsvarende titel i sømilitære styrker (marinen) er admiral.

Anvendelse af generaltitlenRediger

Betegnelsen general anvendes på to måder.

  • Som en fælles titel for alle grader af generalsklassen.
  • Som en specifik rang.

Rangorden for danske officerer af generalsklassenRediger

Generalers gradstegn er store stjerner på skuldrene.

General i DanmarkRediger

General
   
Distinktioner for Hæren og Flyvevåbnet
Land Danmark
Værn Hæren
Flyvevåbnet
Forkortelse Gen
Gruppe General gruppen
Rang Fire stjerner
NATO kode OF-9
Løntrin M406
Oprettet 1567
Graden under Generalløjtnant
Tilsvarende Admiral

General (ɡenəˈʁaːl) er den højeste rang af Hæren og Flyvevåbnet. Som en firestjernet rang svarer det til Admiral i Søværnet.[1]

General er klassificeret som OF-9 i NATO.[2] og har lønniveau M406 ved Forsvarsministeriet.[3] Graden er forbeholdt Kongen og Forsvarschefen.[4]

HistorieRediger

Graden kan spores tilbage til 1567, da Daniel Rantzau blev udnævnt til "generalkaptajn og feltoberst" af Frederik 2..[5] Eftersom at Danmark brugte tysk som kommandosprog og var stærkt inspirerede tyske grader, blev rangen blev senere gjort tjenestespecifik med "General til fods" og "general til hest".[6][7] Den 25. maj 1671 udgave Christian 5. den første Rangfølgen i Danmark. Her blev generaler blev placeret under Feltmarskal Lieutenant, og over adelsrangen af greve og den militære rang af generalløjtnant.[8]

Ved Hærloven af 1842 blev feltmarskal graderne fjernet, hvilket gjorde general til den højeste rang og udelukket for kongen og Arveprins Ferdinand.[9] Som en del af Hærloven af 1867 blev graderne major og oberstløjtnant fjernet, samt med at de individuelle general grader blev sammenlagt.[10] Ved Hærloven af 1880 blev de forskellige general grader genindført.[11] Her blev kommanderende generaler for 1. og 2. Generalkommando generalløjtnant, mens alle andre tidligere generaler blev generalmajor.[11] Dermed blev graden igen gjort eksklusiv for de kongelige.[9]

Med oprettelsen af Forsvaret og Forsvarskommandoen blev det besluttet, at officerer som blev udnævnt til Forsvarschef ville få graden som general eller admiral.[12] Samtidig blev graden af general også den højeste rang ved det nyligt oprettede flyvevåben.

GradstegnRediger

Den første officielle generalsuniform blev indstiftet den 29. september 1737.[13] Selvom de første uniform designs ikke har overlevet, var det sandsynligvis røde frakker med meget pynt.[14] Den røde frakke forblev indtil 1768, da Claude-Louis de Saint-Germain indførte hvide uniformer til generaler, disse varede dog kun kort tid, og blev fjernet igen i 1769.[15] I 1772 blev de første rigtige gradstegn introduceret, hvor at generaler havde tre guldringe på manchetterne, generalløjtnant havde to og generalmajor havde én.[16] Dette forblev med ændring indtil 1785, da disse gradstegn blev fjernet.[17]

I 1801, kom der nye uniform til hele hæren, og gradstegn til alle officerer. Officererne fik epauletter, hvor generalerne havde store seksspidsede stjerner.[18][4] Generalernes gradstegn forblev mere eller mindre uændret indtil 1979, da Danmark vedtog NATO STANAG 2116.[4] Det blev bestemt at den nye Brigadegeneral grad skulle have én stjerne, hvilket ville betyde at general ville få fire stjerner.[4] Dette blev dog anset for at være for voldsomt og der blev derfor specialdesignet en ny distinktion med marskalstave.[4] Dog blev den kun brugt under O.K. Linds tid som forsvarschef, og da Jørgen Lyng blev udnævnt havde han fire stjerner.

EksemplerRediger

Fungerende danske officerer af generalsklassen i 2009Rediger

Danmark havde i 2009 29 officerer af generalsklassen[19][20][21][22]. en firestjernet general, fire generalløjtnanter, fjorten generalmajorer og ti brigadegeneraler.

Nogle af brigadegeneralerne er oberster, midlertidigt udnævnt under tjeneste uden for Danmarks grænser (f.eks. forsvarsattachéen ved ambassaden i Washington D.C.).

UdlandetRediger

En general i Romerriget var legatus, i Grækenland strategos og i Japan shōgun. Hos stormagter kan en firestjernet general have kommandoen over en armé (ca. tre armékorps), og være underlagt en feltmarskal. En Air Chief Marshal i Royal Air Force svarer til en firestjernet general.

Før invasionen i Normandiet i 1944, under anden verdenskrig, blev general Eisenhover dog udnævnt til øverstkommanderende for de allierede styrker, i Europa, med feltmarskal Montgomery som lavere rangerende.

Femstjernet generalRediger

Den amerikanske hær havde efter den amerikanske borgerkrig og i forbindelse med 2. verdenskrig femstjernede generaler kaldet General of the Army, bl.a. var Dwight D. Eisenhower det. Efter det amerikanske luftvåben blev oprettet, blev Henry H. Arnold femstjernet General of the Air Force.

Andre landes gradstegn for hærgeneralerRediger

Andre landes gradstegn for flyvergeneralerRediger

GeneralerRediger

Kendte generalerRediger

Fiktive generalerRediger

ReferencerRediger

Henvisninger
  1. ^ STANAG 2116, s. B-2.
  2. ^ STANAG 2116, s. A-2.
  3. ^ Forsvarsministeriet 2017.
  4. ^ a b c d e Hedegaard 1986.
  5. ^ Bassing 1969.
  6. ^ Lund 1994, s. 45.
  7. ^ Redaktør 1935, s. 3.
  8. ^ danmarkshistorien.dk 2017.
  9. ^ a b Hedegaard 1979, s. 39.
  10. ^ Klint 1965, s. 8.
  11. ^ a b Krigsministeriet 1880, s. 35.
  12. ^ Folketinget 1950, §5.
  13. ^ Petersen 2014, s. 31.
  14. ^ Petersen 2014, s. 31-32.
  15. ^ Petersen 2014, s. 36.
  16. ^ Petersen 2014, s. 39.
  17. ^ Petersen 2014, s. 41.
  18. ^ Petersen 2014, s. 42.
  19. ^ Forsvarskommandoen m.fl. hentet 8. oktober 2009
  20. ^ Kommandochefer hentet 8. oktober 2009
  21. ^ Danske generaler og admiraler i internationale stabe hentet 8. oktober 2009
  22. ^ Danske Forsvarsattachéer hentet 8. oktober 2009
Kilder
  • Bassing, E. (13. maj 1969). "Daniel Rantzau". Det Krigsvidenskabelige Selskab. Hentet 19. marts 2021. 
  • danmarkshistorien.dk (17. maj 2017). "Rangforordningen, 25. maj 1671". danmarkshistorien.dk. Hentet 15. marts 2021. 
  • Redaktør (12. februar 1935). "Grads-Betegnelserne i Hæren". Danske Soldater. 2 (2). 
  • Folketinget (1950). "235: Forslag til lov om fosvarets ordning". folketingstidende.dk. Hentet 8. april 2021. 
  • Hedegaard, E. O. A. (1979). Den militære feltmarskalstavs historie: En våben- og krigshistorisk studie. Forlaget ZAC. 
  • Hedegaard, Ole A. (1. januar 1986). "Nyt militært gradstegn - en ny/gammel tradition!". Krigsvidenskab.dk. Arkiveret fra originalen 28. august 2018. Hentet 28. august 2018. 
  • Klint, Helge (1965). "Træk af Hærstabens historie". Hærkommandoens Årsskrift. Nyt Nordisk Forlag: 5-11. 
  • Lund, Jørn (1994). "Modersmålsundervisningens venner og fjender". Sprog i Norden: 45-54. Hentet 29. marts 2021. 
  • Military Committee Land Standardization Board (13. januar 2021). STANAG 2116 (7. udgave). NATO Standardization Agency. 
  • Forsvarsministeriet (9. januar 2017). "Historik". forpers.dk. Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Arkiveret fra originalen 22. februar 2019. Hentet 8. april 2021. 
  • Krigsministeriet (1880). "Love og Bestemmelser, som angaae hæren". Kundgjørelser for hæren samt Love og Bestemmelser, som angaae hæren. København. 
  • Petersen, Karsten Skjold (2014). Kongens klæder - Hærens uniformer og udrustning i Danmark-Norge (1. udgave). Slovenien: Historika. ISBN 9788793229006.