7klasse-historie

Om Alexander Nevskij

Alexander Nevskij blev søsat i 1861 i Skt. Petersborg. Den var 90 meter og 17 meter bred og kunne bære 51 kanoner. Der var ca. 800 mand ombord på skibet da det forliste. Man forsøgte at holde skibet skævt for at redde alle folk, men desværre blev 21 ikke reddet. Masterne var knækket i stormen løb, før redningsarbejdet begyndte. Fregatten Jylland var med til at sejle Alexander Nevskij's besætning med hjem fra Århus til Rusland efter forliset.

Ombord på Alexander Nevskij

På Alexander Nevskij havde alle officerer et møbel, som på lidt plads både var klædeskab, kontor og skrivebord. At sejle var også at skrive i logbogen, raportere hjem til admiralitetet med officelle meddelelser. Men også lange breve hjem i håbet om, at der ville ligge en stor bunke post hjemmefra i næste havn.

"Ak, hvorfor har jeg i stedet for alle andre reb ikke telegraftråde i mine mastetoppe! Så kunne jeg hele dagen tale med dig. Og have det lidt mindre trist."

Uddrag fra et brev fra Oscar Von Kræmmer til sin hustru Sophie, omborg på Alexander Nevskij ud for Sicilien, Maj 1869.

På havets bund

Siden 1868 har Alexander Nevskij ligget på havets bund. Der kom et par russiske dykkerfartøjer og tog kanonerne op, en entrepernør købte bundstedet og bjergede metaller op, først en ladning dynamit og så kom der kobberbolte, kobberrør, krudtkasser og meget mere frem i vraget. Sådan forsatte det langt op i 1900-tallet. Metallet var mange penge værd. I 1977 kom der et ny slags på besøg; det var sportsdykkerklubben Delfinen med erhvervedykkeren Gert Normann i spidsen.

Hammerslag

Nu blev der auktion. Tovværk, blokke, ankerkæde og kobberbolte blev solgt på stranden i slutningen af november 1868. I december kom turen til de kæmpe lagre af møbler, dukketøj, ja endda et godt fortepiano stod til salg i konsul Møllers pakhus i Lemvig. Den højestbydende kunne drage afsted med en kasse porcelæn, 6 stole, en kahytdør eller en næsten nyt skrivebord. Skattene fra det russiske skib blev for alle vinde, og tog den dramatiske historie med sig op ti l nutiden.

En glarmester i Lemvig købte søkortsbordet på auktion efter forliset. Han brugte det til at skære glas ved.

Hotel Schumburg i Holstebro fandt et spisebord med mange plader. Mange af møblerne var mærket med anker og årstal. Det tilhørte den russiske orlorgsflåde, Alexander Nevskij.

Der blev opført ladebygninger i Harboøre, lagt gulv i stuehuse og sat nye døre i, alt sammen i træ, der var købt på auktion på Knopper og ved Flyvholm pakhus. En god mulighed på en aldeleds træløs egn.

Eventyrsslottet

Bjerglavet kom i arbejde. Vraget skulle tømmes for alt værdi. Det var som at gå ind i et eventyrslot. Tunge mahonigmøbler, forgyldte spejle, tovværk og sejl, alt blev firet ned i fiskerne havskibe og roet i land. Hårdt arbejde og gode penge at tjene, dag efter dag, for samtlige mænd på denne del af kysten. Siden kom der betaling for indkvarteringen af de mange russere. Belønning fra den russiske kejser i rede penge, og ordener til de mest fremtrædene personer.

Dommedag

Kl. 4 om morgenen den 25. september troede folk, at der var dommedag i Harboøre. Dettordnede og bragede og de eneste der viste at det var kanonbrag, var dem, der havde været i flåden. De fik hurtigt sent bud efter hjælp til Lemvig.

Oscar Von Kræmer

Oscar von Kræmer var født i Findland under russisk overherredømme. Han gjorde karriere i den russiske flåde fra han var knap 8 år i 1837 til sin død i 1904. Han kunne styre et skib i en tropisk orkan over det Indiske ocean og havde en kongelig med på rejse flere gange. Han var en sømand af hjertet, men i hans hjerte boede også Sophia og det finske fædreland. I september 1868 var han på vej hjem som kaptajn på fregatten Alexander Nevskij, hvor han nogså fragtede en kongelig person.

Forliset

Alexander Nevskij forliste klokken halv 3 om morgenen ud for knopper midtvejs mellen Thyborøn og Harboøre. Maleren Bogolyubov har valget at skildre det øjeblik, da storfyrst Alexej blev reddet i land i fregattens chalup. Hele redningsaktionen var et mønster på militært katastrofeberedsskab med en klar ansvars fordeling, diciplin, og næsten overmenneskelige fysisk og psysisk udholdenhed hos befalingsmænd og besætning. Godt hjulpet af den lokale befolkning under ledelse af fiskerne Peiter Hyld og Mads Sørensen og den unge Konsul Andersen fra redningsvæsenet, Da klokken var halv 7 om aftenen var alle 724 ombordværerende reddet på nær 5 mand, der som de første havde forsøgt at nå land med én af skibets egne både. Som ved et mirakel blev der fundet nattely til alle i de små huse på Harboøre, standpersoner i sengene, matroser i halmen ude i laden, 10 mand på hver gård. Storfyrsten, admiralen og kaptajnen blev indkvarteret i præstegårdes beskedne stuer. "Vi er tilfredse med alt", sagde admiralen til pastor Vaupel.

Sovesofa med voksdugbetræk

At sove med tøjet på var kaptajnens lod, når skibet huggede i søerne, og stormen peb og ruskede i rigningen. Som befalingsmand havde man en særlig sovesofa med sengehest.

Skrivebord fra beskiklukatet

Søkort, kompas, ur, lod, logbog og solens højde over horisonten, det var de ting kapjtajnen skulle bruge for at sejle jorden rundt. At styre et skib var også skrivebordsarbejde.