Censur af Ferdinand af Braunschweig? redigér

Hvorfor insisterer du på at fjerne oplysninger om, at Ferdinand af Braunschweig var stormester for frimurerloger i Nordtyskland og Skotland? Hvorfor skal læseren kun høre om Den Danske Frimurerorden (som i øvrigt slet ikke havde dette navn, da Ferdinand var leder)? --KLN 4. nov 2010, 01:42 (CET)

Der er ikke tale om censur, men derimod tale om et forsøg på – i henhold til den kilde om frimureri, som jeg har anført – at rette, at du fejlagtigt gør Den Danske Frimurerorden til en "administrativ provins, som Den Danske Frimurerorden tilhørte", hvilket selvsagt er vrøvl.
Hvorfor tilføjer du ikke blot dine oplysninger om Nordtyskland og Skotland, 1) i stedet for at referere din kilde forkert ("Danmark" ændrer du til "Den Danske Frimurerorden"), 2) og i stedet for at kalde Ferdinand "stormester" for Den Danske Frimurerorden hvilket er forkert, 3) samt i stedet for at kalde Den Danske Frimurerorden for en administrativ provins? --ANCJensen 4. nov 2010, 01:55 (CET)
ad 2-3) Nu er det mindst lige så upræcist at tale om Den Danske Frimurerorden, som har været igennem en lange række navneskift, men lad det nu ligge. Jeg har tilføjet oplysninger, der belyser hertugens forskellige funktioner. --KLN 4. nov 2010, 04:18 (CET)
"Nu er det mindst lige så upræcist at tale om..." – Du taler udenom i stedet for at forholde dig til mine kommentarer til det du har skrevet.
Ja, Den Danske Frimurerorden har haft "... en lange række navneskift...", men det ændrer ikke på, at man naturligvis omtaler en forening/virksomhed/etc. med det navn den har i dag. --ANCJensen 4. nov 2010, 04:22 (CET)

Et tip redigér

 Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du redigerer eller opretter artikler, så husk venligst at bruge forhåndsvisning. Dermed undgås for meget støj på listen over seneste ændringer, og du vil fange de fleste af dine slåfejl selv. Bemærk, at der findes forskellige redigeringsværktøjer, som gør det lettere at fange stavefejl.
 Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du laver større eller mindre ændringer i artikler, samt når du laver nye artikler, så husk venligst at udfylde feltet "Opsummér redigering" placeret under den store redigeringsboks. Dette er med til at informere andre wikipedianere om, hvad du har rettet på den aktuelle side. Du sparer således andres tid, hvis du lige noterer, at du f.eks. blot har rettet en stavefejl. Omvendt kan det også tiltrække ekstra opmærksomhed, hvis du noterer, at du har lavet en større omskrivning eller tilføjelse til en artikel, så dine tilføjelser kan blive læst igennem. Hvis du har svært ved at huske at beskrive dine ændringer, kan du tilrette dine indstillinger, således at du får besked, hvis ikke du har beskrevet en ændring. Med venlig hilsen Medic (Lindblad) 6. nov 2010, 02:17 (CET)
Hejsa. Jeg vil lige henlede opmærksomheden på det med forhåndsvisning. :-) MVH. --Pusleogpixi 8. nov 2010, 03:30 (CET)
Ok, jeg skal prøve at redigere hele artiklen på en gang i stedet for at tage et afsnit/kapitel for sig :) --ANCJensen 8. nov 2010, 03:31 (CET)
Det ville være dejligt! --Pusleogpixi 9. nov 2010, 06:34 (CET)
...og så huskes du lige på disse tips endnu en gang :-) --Medic (Lindblad) 5. jan 2011, 05:24 (CET)
...og nok en gang: vil du ikke nok være rar at bruge "forhåndsvisning" i stedet for "gem", samt huske at beskrive dine ændringer? Det vil lette arbejdet betydeligt for dine medskribenter. --Medic (Lindblad) 6. jan 2011, 01:36 (CET)
Jo, men grunden, til der bliver gemt flere gange i den samme artikel, er, at jeg tit redigerer et enkelt afsnit ad gangen. Jeg synes, det er lidt for risikabelt at redigere hele artiklen på en gang – der kunne jo gå noget galt. --ANCJensen 6. jan 2011, 03:18 (CET)
Det kan du have en pointe i. Brug evt. kopier-funktionen inden du trykker 'gem side' - så kan du altid kopiere teksten over i fx. Notepad. Vigtigst er det dog, at du bidrager - bliv ved med det! :-) --Brandsen 6. jan 2011, 03:24 (CET)

Den Danske Frimurerorden redigér

Jeg ser at du igen har lænket uden omskrivning til DDFO i en artikel omhandlende en person fra 1700- og 1800-tallet. Organisationen DDFO eksisterede ikke på daværende tidspunkt, og det er derfor en anakronisme at påstå at logen på daværende tidspunkt var en del af denne organisation. Der skal selvfølgelig lænkes til artiklen i DDFO så læseren kan læse om det danske frimureris historie, men kunne du ikke være venlig at lænke via omskrivning til et mere neutralt begreb ("frimurerordenen", "københavnske loge" eller lignende), således som det bliver gjort i artiklen om Frederik Schwarz? På forhånd tak. --Saddhiyama 7. jan 2011, 13:13 (CET)

Hvorfor vil du holde fast i, hvordan det var før i tiden? F.eks. en virksomhed, der bliver grundlagt i 1980 med navnet A og i 1990 skrifter navn til B. En person, som blev ansat ved virksomheden i 1985, kan jo i dag på korrekt vis sige, at han blev ansat ved A i 1985. --ANCJensen 7. jan 2011, 13:29 (CET)
Som efterspurgt har jeg nu formuleret det anderledes.[1] --ANCJensen 7. jan 2011, 14:01 (CET)
(redigeringskonflikt)Hvis det drejer sig om en organisation eller et begreb som skiftede navn i personens levetid, vil jeg godt kunne acceptere det (med nogle forbehold, og helst med uddybende forklaring). Men din sammenligning holder ikke vand i de nævnte tilfælde, fordi DDFO først blev DDFO i 1970'erne, altså 200 efter de nævnte personer blev medlemmer af frimurerlogerne. En biografisk artikel om en historisk person beskriver hændelser ud fra de præmisser, dvs bl.a. de begreber og benævnelser, som disse personer anvendte i deres samtid. For mig at se svarer det lidt til at sige at en person i 1848 tog med DSB når han tog toget til Roskilde, eller at en person der arbejdede som postudbringer i 1700-tallet var ansat i Post Danmark, det er for det første ikke faktuelt korrekt og det vil forvirre eller direkte misinformere en læser mere end det informerer. --Saddhiyama 7. jan 2011, 14:02 (CET)
Tak for det. --Saddhiyama 7. jan 2011, 14:02 (CET)
"... DDFO først blev DDFO i 1970'erne... " – hvad bygger du det på? --ANCJensen 7. jan 2011, 14:17 (CET)
Fra artiklen: "I 1972 skiftede ordenen betegnelse fra den VIII Frimurerprovins til det nuværende navn, Den Danske Frimurerorden, og i den forbindelse skiftede ordenens højeste styrer i 1975 betegnelse fra VSV til Ordenens Stormester (OSM)". --Saddhiyama 7. jan 2011, 14:25 (CET)
Ok, det kan være artiklen så skal formuleres lidt mere præcist, for det er bare et navneskifte ligesom "Jysk Sengetøjslager" ændrede navn til "JYSK" og "Danmarks Radio" ændrede navn til "DR". --ANCJensen 7. jan 2011, 14:31 (CET)
Det synes jeg også godt man kan læse ud af sætningen. Og det var netop denne pointe der var min anke; brugen af moderne navne i artikler om perioder før disse navne blev anvendt. Jeg er ked af hvis jeg i så fald har udtrykt mig upræcist. --Saddhiyama 7. jan 2011, 14:46 (CET)

Blokering af sokkedukker redigér

Vi har blokeret en lang række brugere, som vi mener tilhører samme bruger: Bruger: Zxcv, Bruger:Fanoftheworld, Bruger:Rerumirf, Bruger:Asdfasdf, Bruger:Prutter-lugter-godt, Bruger:Peoplefromarizona, Bruger:Uegaofbvaugfabglkghner, Bruger:Freemason12345, Bruger:8103tbc73bc, Bruger:Påskefuglen og Bruger:Jens Andersen Hansen. Vi har grund til at antage det er denne konto her. Du er velkommen til fortsat at redigere på Wikipedia, men jeg skal bede dig om ikke at oprette flere brugerkonti. --MGA73 7. jan 2011, 20:04 (CET)

Har lige blokeret Bruger:Blackbirdflyaway også. --MGA73 7. jan 2011, 21:56 (CET)
Men der er jo andre, som også bruger denne computer her. --ANCJensen 7. jan 2011, 21:57 (CET)
Det er ikke kun selve computeren, der har givet anledning til denne konklusion. Det er også sammenfaldet af interesser og indholdet af redigeringerne. --MGA73 7. jan 2011, 22:21 (CET)
Nu prøvede jeg at tage en rent tilfældig som Bruger:Peoplefromarizona. Det sidste, den har redigeret, er Steinway & Sons. Jeg har ikke redigeret den artikel, så hvad mener du med sammenfald? --ANCJensen 7. jan 2011, 22:26 (CET)
At gruppen af brugere har sammenfald af interesser. Nogle redigerer et emne, nogle et andet emne og nogle begge emner. --MGA73 7. jan 2011, 23:00 (CET)
Jeg forstår ikke, hvad du mener med din sidste besked. --ANCJensen 7. jan 2011, 23:05 (CET)
Pyt også med det. Hvis den eneste konto du bruger er denne her, så fortsæt du bare med det :-) Hvis du kun laver gode redigeringer, så kan denne besked her snart arkiveres. --MGA73 7. jan 2011, 23:17 (CET)
Ok. --ANCJensen 8. jan 2011, 03:11 (CET)

Sandkasse redigér

Hej, du kan med fordel oprette en sandkasse til artikel- og skabeloneksperimenter, så du ikke behøver at anvende din brugerside til det. Eksempel: Bruger:ANCJensen/Sandkasse - navnet efter skråstregen er valgfrit. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 22. jan 2011, 02:03 (CET)

Et tip gentages redigér

 Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du laver større eller mindre ændringer i artikler, samt når du laver nye artikler, så husk venligst at udfylde feltet "Opsummér redigering" placeret under den store redigeringsboks. Dette er med til at informere andre wikipedianere om, hvad du har rettet på den aktuelle side. Du sparer således andres tid, hvis du lige noterer, at du f.eks. blot har rettet en stavefejl. Omvendt kan det også tiltrække ekstra opmærksomhed, hvis du noterer, at du har lavet en større omskrivning eller tilføjelse til en artikel, så dine tilføjelser kan blive læst igennem. Hvis du har svært ved at huske at beskrive dine ændringer, kan du tilrette dine indstillinger, således at du får besked, hvis ikke du har beskrevet en ændring. Med venlig hilsen Medic (Lindblad) 6. okt 2011, 03:24 (CEST)