Wikipedia:Wikipedianere
Wikipedianere eller skribenter er betegnelsen på de frivillige, der skriver og redigerer Wikipedias artikler, til forskel fra læsere, der blot læser dem. Alle - også dig - kan blive wikipedianer ved blot at ændre i en tekst, hvis du finder noget, der kan forbedres. Hvis du vil vide mere om hvordan, kan du tjekke introduktionen i Wikipedias hjælpeguide .
Wikipedianere bidrager til wikipedia på meget forskellig vis og bidrager på den måde der passer dem bedst; nogle retter stavefejl, andre forsøger at gøre de bedste artikler endnu bedre, andre igen bidrager med hærværksbekæmpelse, løsning af uenigheder, udvikling af wikipedia eller nogle af de andre administrative opgaver der er forbundet med at holde wikipedia kørende. Alle arbejder dog for det fælles mål at gøre viden tilgængelig for alle.
Skribenter
redigérDansk wikipedia har 490.423[1] registrerede skribenter. Heraf er dog en stor del som enten ikke længere bidrager eller primært bidrager på andre sprog end dansk, og kun har en sekundær konto på dansk wikipedia. Af dem der er registreret er derudover kun en mindre del "aktive skribenter". På dansk wikipedia er der pr. dags dato 730[2] skribenter der har bidraget med en redigering de sidste 30 dage og som derfor kan anses som aktive. Desuden bidrager også et ukendt antal uregistrede wikipedianere (IP-brugere) på websitet.
Udvidede rettigheder
redigérVisse skribnter har udvidede rettigheder, herunder:[3]
- 60 Patruljanter
- 26 Administratorer
- 3 Bureaukrater
- 3 Tjekbrugere
- 2 Brugerfladeredaktører
- Forvaltere/stewards
- 18 Botter
Derudover er en række skribenter "autopatruljerede". Dette påvirker ikke den autopatruljerede bruger, men gør hærværksbekæmpelsen mere overskuelig.
- 429 Autopatruljerede
Visse grupper (såsom forvaltere/stewards) fungerer på tværs af Wikipedias sprogversioner og figurerer derfor ikke med et nummer ovenfor da rettighederne sættes centralt og der derfor ikke findes et særskilt antal for dansk wikipedia.
Færre rettigheder
redigérDer er nogle få skribenter, der har færre rettigheder end andre
Kommunikation med andre wikipedianere
redigér- Den nemmeste og mest brugte mulighed, hvis du vil kommunikere noget til en bred kreds af wikipedianere, fx et spørgsmål, hvis undrer dig over noget eller har et forslag, er at lave en besked på Landsbybrønden eller i nybegynderforummet.
En række andre kommunikationsmuligheder findes også
- Administratorer.
- Ambassaden bruges til koordinering mellem sprog.
- Chat med andre brugere.
- Hjælp:Mentorer – En mentor er en bruger som kan vejlede, støtte og hjælpe nye brugere, som har brug for det.
- Postlister (som dog pr. 2023 ikke ser ud til at være aktive på dansk).
Interesseliste
redigérSom en hjælp til at finde samarbejdspartnere er Interesselisten oprettet. Her kan du skrive dig på under emner, hvor du har viden eller måske ligefrem ekspertise, så andre skribenter kan kontakte dig omkring samarbejde om eller gennemlæsning af artikler.
Se også
redigér- Wikipedia:Fotoalbum med wikipedianere
Noter
redigér- ^ Dette antal opdateres automatisk via nøgleordet NUMBEROFUSERS
- ^ Antal skribenter, der har redigeret i de sidste 30 dage opdateres automatisk via nøgleordet NUMBEROFACTIVEUSERS
- ^ Dette antal opdateres automatisk via nøgleordet NUMBERINGROUP:gruppenavn