Bruger:Amphioxys/Nederlandenes historie

Introduktion

Prehistorie redigér

Området omkring munden af Rhinen, Meuse og Schelde har været beboet siden den sidste istid for omkring 9000 år f.Chr. Efter istiden, i den ældre stenalderen (mesolitikum) boede der forskellige stammer, som fremgår af en jagtkamp fundet ved Bergumermeer, Friesland (omrking 8000 f.Chr.). Den yngre stenalder (neolitikum) starter med de første landbrugere for omkring 5300 f.Chr. som dog ikke kunne bosætte sig ind i store dele af landet, muligvis fordi de ikke endnu havde opfundet ploven for at dyrke lerjorden.

Bronzealderen der for alvor starter omkring 2000 f.Chr. giver især velfærd til den nordøstlige del af landet (hvor nu provinsen Drenthe ligger), hvor der muligvis lå en vigtig handelsrute mod Østerhavet og Skandinavien.

Omkring det sidste årtusind f.Chr. ankommer der keltiske sprog stammer der blander sig med den oprindelige befolkning og bringer jernalderen. I århundrederne omkring starten af vor tidsregning sker dette igen med germanske sprog stammer der træekker ind i landet fra østen og hovedsagligt bosætter sig i de nordlige egne.

Romertiden redigér

Til den tid romerne ankommer er området beboet af forskellige germanske stammer, såsom Tubanterne, Kanninefater og Frisere. Keltiske stammer såsom Eburones, Menapii and Texuandri boede i de sydlige egne. Adskillige germanske stammer bosætter i starten af den Romerske tilstedeværelse i Rhindeltaen og formede den bataviske stamme.


Tidlige middelaldere redigér

Den store folkevandring i de tidlige middelaldre etablerer tre vigtigste befolkningsgrupper i Nederlandene: Friserne langs kysten, Sakserne i østen, og Frankerne i syden af landet. Frankerne bliver kristne efter deres konge Clovis konverterede.

Nederlandene hørte til Karl den Stores rige, som i 843 bliver delt op i tre dele. Den vestlige del bliver til Frankrig og den østlige til det Tyske rige. Nederlandene blev del af det tredje mellemliggende rige. I 900- og 1000-tallet blev Nederlandene domineret af det Tysk-Romerske rige

Burgundiske Nederlande (1384-1477) redigér


Benelux-landenes historie

Friesland

1024   1528
Stift Utrecht

Groningen &
Ommelanden

1339   1543
Hertugdømmet Geldern

Rigsstift Thorn

Grevskab Horn

1384   1482
Burgundiske Nederlande


Fyrstendømmet
Stavelot-
Malmedy

963   1477 Luxembourg

0980   1795
Fyrstbispedømmet Liège

Hertugdømmet
Bouillon

1482   1581
Habsburgske Nederlande/De sytten provinser
1581   1795
Republikken af de syv forenede Nederlande
1581 - 1795
Sydlige Nederlande
(1581 - 1713)
(Spanske Nederlande  )
(1713 - 1790/1790 - 1795)
(Østrigske Nederlande )
(1790 - 1790)
Belgiens forenede stater  
1795   1801
Bataviske Republik
1795   1804
Første franske republik
1801   1806
Bataviske Rigsfællesskab
1804   1815
Første franske kejserrige
1806   1810
Kongeriget Holland
1810   1813
Første franske kejserrige
1813   1815
Fyrstendømmet De Forenede Nederlande
1815   1830
Forenede Kongerige Nederlandene
1815   1867
Storhertugdømmet
Luxemburg
1830
 
Nederlandene
1830
 
Belgien
(Det Tyske Forbund)
1867  
Luxembourg

Størstedelen af hvad det nu er det nuværende Nederlandene og Belgien blev til sidst forenet i 1433 af greven af Burgundiet.

Sytten Provinser (1477-1556) redigér

Spanske Nederlande (1556-1581) redigér

De Forenede Provinser (1581-1795) redigér

Bataviske Republik (1795-1806) redigér

Kongeriget Holland (1806-1810) redigér

Napoleons Frankrigs besættelse redigér

Da Napoleon efter Den Franske Revolution invaderede og besatte Nederlandene i 1795 mødte franskmændene ikke særlig stor modstand. Willem (på dansk Vilhelm) 5. af Oranje flygtede til England. Patrioterne proklamerede den kortvarige Bataviske Republik,

Nederlandenes Forenede Kongerige (1815-1830) redigér

Nederlandenes Forenede Kongerige er benævnelsen for kongeriget som omfatter det nuværende Belgien og Nederlandene, og eksisterede fra 1815 til 1830. Luxemborg tilhørte også staten, selvom det var officielt et seperat hertugdømme under Nederlandenes Konge. Yderligere var der også de Nederlandske kolonier.

Interne Links redigér