Åbn hovedmenuen

Bruger:AstroOgier/Metersystemet

Dette kilogramlod af messing er et af seks midlertidige prototyper, som blev fremstilllet i 1793 af en fransk kommision for vægt og mål. Den skulle være massestandard i det nye framske metersystem. Oprindeligt brugtes betegnelsen grave ('tung'), men i 1795 ændredes navnet til kilogram. Denne prototype ejes i dag af NIST Museum, NIST Museum, Bethesda, Maryland, USA.

Metersystemet er et system af måleenheder, som blev indført under den franske revolution fra 1789. Formålet var at erstatte det utal af lokalt anvendte enheder med nye, som byggede på genstande fra naturen eller veldefinerede artefakter. Som længdemål indførte man meteren, der blev defineret ud fra Jordens størrelse og kilogrammet, som blev fastlagt ud fra massen af én kubikdecimeter vand. Som enhed for tid overtog man sekundet, der historisk blev fastlagt som brøkdelen 1/86400 af et døgn (1 døgn = 24 timer = 24·60 minutter = 24·60·60 sekunder). Der blev fremstillet prototyper af platin (urmeter og urkilogram), som forblev standarder i 90 år. Samtidigt indførte man betegnelser for decimale multipla af disse enheder, for eksempel deci for tiendedel og kilo for tusind.

Det nye system lettede samhandel og formidling af videnskabelige resultater. En overgang gik man i Frankrig tilbage til de gamle enheder, fordi de nye var upopulære, men i løbet af 1800-tallet blev metersystemet indført i et stort antal lande.

De oprindelige prototyper blev i 1875 erstattet af nye i forbindelse med Meterkonventionen, hvor delegrede fra dd lande mødtes i Paris og enedes om at oprette tre internationale institutioner, der skulle videreudvikle metersystemet:

I 1960 besluttede Generalkonferencen at indføre SI-enhedssystemet (fransk: Systéme Internationael d'Unités, internationalt forkortet SI).

Metersystemets indførelse i FrankringRediger

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_the_metric_system

By the mid-eighteenth century, it had become apparent that standardisation of weights and measures between nations who traded and exchanged scientific ideas with each other was necessary. Spain, for example, had aligned her units of measure with the royal units of France,[2] and Peter the Great aligned the Russian units of measure with those of England.[3] In 1783 the British inventor James Watt, who was having difficulties in communicating with German scientists, called for the creation of a global decimal measurement system, proposing a system which used the density of water to link length and mass,[4] and in 1788 the French chemist Antoine Lavoisier commissioned a set of nine brass cylinders—a [French] pound and decimal subdivisions thereof for his experimental work.[5]:71

Indsæt billede af svingende pendul.

Kilde til nedenstående: [6].

In 1790, a proposal floated by the French to Britain and the United States, to establish a uniform measure of length, a metre based on the period of a pendulum with a beat of one second, was defeated in the British Parliament and United States Congress. The underlying issue was failure to agree on the latitude for the definition, since gravitational acceleration and therefore the length of the pendulum, is proportional to latitude: each party wanted a definition according to a major latitude passing through their own country. The direct consequence of the failure was the French unilateral development and deployment of the metric system and its spread by trade to the continent, the British adoption of the Imperial System of Measures throughout the realm in 1824, and the United States retention of the British common system of measures in place at the time of the independence of the colonies. And that is the situation that pertained for nearly the next 200 years.[Note 1]

Fysisk note: Svingningstiden   for et matematisk pendul (med lod af forsvindende udstækning og lodsnor af forsvindende masse) afhænger kun af pendullængden   og den lokale tyngdeacceleration  :

  eller  

På et sted, hvor tyngdeaccelerationen er  , bliver længden af et sekundpendul derfor  .

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Grave_(unit)

I 1793 definerede kommissionen enheden for masse som en kubikdecimeter destilleret vand ved 0 °C og gav enheden betegnelsen grave.[7] Man tilføjede to supplerende enheder, gravet (0.001 grave), og bar (1000 grave), for at dække samme område, som de gamle enheder. Derved fremkom følgende række af decimalenheder: milligravet, centigravet, decigravet, gravet, centigrave, decigrave, grave, centibar, decibar, bar. Den i dag forældede enhed bar, som betegnede 1000 kg og som var i brug mellem 1793 og 1795, må ikke forveksles med den nyere, men ligeledes forældede, enhed for tryk, som blev indført i 1909 (1 bar = 100 kPa).[8] Massen af et enhedsvolumen vand ved 0 °C blev målt nøjagtigt af Lavoisier og Haüy til 18841 grains per provisorisk kubikdecimeter. Der blev fremstillet prototyper af grave i messing.

After the graveRediger

In 1795 a new law replaced the three names gravet, grave and bar by a single generic unit name: the gram.[9] The new gram was equal to the old gravet. Four new prefixes (deca, hecto, kilo, and myria) were added to the metric system to cover almost the same range of units as in 1793 (milligram, centigram, decigram, gram, decagram, hectogram, kilogram, myriagram).[10][11] The brass prototype of the grave was renamed to provisional kilogram.

In 1799 the provisional units were replaced by the final ones. Delambre and Méchain had completed their new measurement of the meridian, and the final metre was 0.03% smaller than the provisional one. Hence the final kilogram, being the mass of one cubic decimetre of water, was 0.09% lighter than the provisional one. In addition, the temperature specification of the water was changed from 0 °C to 4 °C, the point where the density of water is maximal. This change of temperature added 0.01% to the final kilogram.[12][13] In 1799 a platinum cylinder was made that served as the prototype of the final kilogram. It was called the Kilogramme des Archives as it was stored in the Archives Nationales in Paris. This standard stood for the next ninety years, until being replaced in 1889 by the platinum–iridium International Prototype Kilogram (IPK).

I germinal-måneden i den franske revolutions tredie år vedtager Nationalforsamlingen et dekret[14] om mål og vægt, hvis centrale paragraffer vises herunder:

Décret relatif aux poids et aux mesures.18 germinal an 3 (7 avril 1795) Dekret angående vægt og mål. 18. germinal år 3 (7. april 1795)
5. Les nouvelles mesures seront distinguées dorénavant par le surnom de républicaines; leur nomenclature est définitivement adoptée comme il suit:

On appellera: Mètre, la mesure de longueur égale à la dix-millionième partie de l'arc du méridien terrestre compris entre le pôle boréal et l'équateur.

Are, la mesure de superficie, pour les terrains, égale à un carré de dix mètres de côté.

Stère la mesure destinée particulièrement aux bois de chauffage, et qui sera égale au mètre cube.

Litre, la mesure de capacité, tant pour les liquides que pour les matières sèches, dont la contenance sera celle du cube de la dixièrne partie du mètre. Gramme, le poids absolu d'un volume d'eau pure égal au cube de la centième partie du mètre , et à la température de la glace fondante.

Enfin, I'unité des monnaies prendra le nom de franc, pour remplacer celui de livre usité jusqu'aujourd'hui.

5. De nye mål skal fremhæves med tilnavnet republikansk; navngivningen af dem er endeligt vedtaget som følger:

Vi vil kalde: Meter, længdemål svarende til ti-milliontedelen af jordmeridianbuen mellem nordpolen og ækvator.

Are, et mål for areal af jordstykker, svarende til et kvadrat med en side på ti meter.

Stere, et rummål beregnet især for optændingsbrænde, som vil være lig med den en kubikmeter.

Liter, et rummål for både væsker og tørre materialer, hvis kapacitet vil være som en terning på en tiendedel meter.

Gram, den absolutte vægt af et volumen af rent vand svarende til en terning på en hundrededel meter ved temperaturen af smeltende is.

Endelig vil møntenheden få navnet franc, til erstatning for livre anvendt indtil i dag.

6. La dixième partie du mètre se nommera décimètre et sa centième partie centimètre.

On appellera décamètre une mesure égale à dix mètres: ce qui fournit un mesure très commode pour l'arpentage.

Hectomètre signifiera la longueur de cent mètres.

Enfin, kilomètre et myriamètre seront des longueurs de mille et dix mille mètres, et désigneront principalement les mesures itinéraires.

6. Tiendedelen af en meter vil blive kaldt decimeter og hundrededelen centimeter.

Med dekameter betegnes et længdemål på ti meter: dette giver et meget bekvemt mål til opmåling.

Hektometer skal betegne en længde på hundrede meter.

Endelig skal kilometer og myriameter være længder på tusind og ti tusind meter, hovedsageligt beregnet til vejafstande.

7. Les dénominations des mesures des autres genres seront déterminées d'après les mêmes principes que celles de l'article précédent:

Ainsi, décilitre sera une mesure de capacité dix fois plus petite que le litre; centigramme sera la centième partie du poids d'un gramme.

On dira de même décalitre pour désigner une mesure contenant dix litres; hectolitre, pour une mesure égale à cent litres; un kilogramme sera un poids de mille grammes.

On composera d'une manière analogue les noms de toutes les autres mesures.

Cependant, lorsqu'on voudra exprimer les dixièmes ou les centièmes du franc, unité des monnaies, on se servira des mots décime et centime, déjà reçus en vertu des décrets antérieurs.

7. Betegnelserne for mål af anden art fastsættes efter de samme principper som i den foregående artikel:

deciliter er et rummål ti gange mindre end en liter; centigram vil blive hundrededelen af vægten af et gram.

Vi siger på samme måde dekaliter til at betegne et mål på ti liter; hektoliter for et mål lig med hundrede liter; et kilogram er vægten af tusind gram.

Man sammensætter på tilsvarende måde navnene på alle andre mål på tilsvarende vis.

Men når man ønsker at udtrykke tiendedele eller hundrededele af francen, enheden for penge, vil vi bruge ordene decime og centieme allerede modtaget under tidligere dekreter.

Her defineres enhederne meter for længdemål Are for jordarealet Stere for opmåling af brænde Liter for rumfang af væsker og faste stoffer Gram for masse (dengang betegnet vægt) Franc for valuta

Metersystemets indførelse i andre landeRediger

NoterRediger

  1. ^ I de franske navne benyttes poids et mesures (vægt og mål), men på dansk er der tradition for benævnelsen mål og vægt.
  2. ^ Loidi, Juan Navarro; Saenz, Pilar Merino (6–9 September 2006). "The units of length in the Spanish treatises of military engineering" (PDF). The Global and the Local: The History of Science and the Cultural Integration of Europe. Proceedings of the 2nd ICESHS. Cracow, Poland: The Press of the Polish Academy of Arts and Sciences. Hentet 17 March 2011. 
  3. ^ Jackson, Lowis D'Aguilar. Modern metrology; a manual of the metrical units and systems of the present century (1882). London: C Lockwood and co. s. 11. Hentet 25 March 2011. 
  4. ^ Carnegie, Andrew (May 1905). James Watt (PDF). Doubleday, Page & Company. s. 59–60. Hentet 20 October 2011. 
  5. ^ Tavernor, Robert (2007). Smoot's Ear: The Measure of Humanity. Yale University Press. ISBN 978-0-300-12492-7. 
  6. ^ http://smdsi.quartier-rural.org/histoire/8mai70.htm
  7. ^ Rapport january 19, 1793 Name grave and dm3
  8. ^ Instructions abrégée sur les mesures déduites de la grandeur de la terre et sur les calculs relatifs à leur division décimale, 1793: gravet, bar
  9. ^ The 7 April 1795 Act: gramme
  10. ^ Nouvelle instruction sur les poids et mesures, et sur le calcul décimal, adoptée par l'Agence temporaire des poids et mesures. Claude Antoine Prieur, 1795
  11. ^ Decree relating to the weights and measurements
  12. ^ L’Histoire Du Mètre, La Détermination De L’Unité De Poids
  13. ^ History of the kilogram
  14. ^ http://smdsi.quartier-rural.org/histoire/18germ_3.htm


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "Note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="Note"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler