Bruger:Blanu/Tmp

Lydskriften er udviklet særligt med henblik på gengivelse af dansk udtale på Usenet, men kan også i et begrænset omfang bruges til fremmede sprog. Hovedreglen for vokaler er at vokaler uden accenter betegner den lyd som findes i bogstavets navn. For konsonanter der findes i rent danske ord, er hovedreglen at de betegner den udtale som disse bogstaver har når de står i begyndelsen af et ord.

Det anbefales at lydskriften sættes i skarpe parenteser: dansk ['dan?sg].

Fire cifre i parentes efter en lyd henviser til tastaturkoden på Windows-systemer for de tegn der ikke umiddelbart findes på et almindeligt tastatur. Hold Alt nede og skriv de fire cifre på det numeriske tastatur til højre.

Beskrivelsen af lydtegnene falder i fem dele. I almindelighed vil det kun være nødvendigt at anvende tegn fra gruppe 1, 2 og 3, men kræves i særlige tilfælde en mere nøjagtig lydskrift, kan tegnene fra gruppe 4 og 5 inddrages:

Lydbetegnelser for vokaler

i bil, pisk

e len, svind

æ sæl, fest

a hval, sav

a nat, salt

ã vej (ældre kan have a)

ã varm, tak

De to øvre a-vokaler er slået sammen i ét symbol selv om udtalen for de manges vedkommende er lidt forskellig. Har man brug for at skelne, kan man bruge [a/] for den lukkede (hval) og [a\] for den åbne (nat) variant, jf. afsnit 5. Avancerede modificerende tegn.

De to nedre a-vokaler er også slået sammen i ét symbol. Disse falder sammen for manges vedkommende. Er det undtagelsesvist nødvendigt at skelne mellem de to ã-lyde, kan man bruge [ã+] i aj-diftongen, jf. afsnit 5. Avancerede modificerende tegn.

y sy, kysk

ø sø, høst

ö høne, løn

õ gøre (ældre kan have ö), mørk

u lus, fusk

o sko, horn

å mål, lunge (ældre, især jyder, kan have o for kort å)

ô kort, vor

â om, -er i løber

De to sidste vokaler falder sammen for en dels vedkommende. Den sidstes artikulationssted varierer en del.

ë den svage slutvokal i vante (schwa)

ä den ultrakorte aj-diftong som nogle har i strække, dreng

Lydbetegnelser for konsonanter

b bær

ð (0240) slud

d det

dj djævel

f fe

g gul

h høst

j vej, sag

j jul

k kort

l le

r råbe

R ur

v ve

w rav

w walkie-talkie

m mål

n nål

N eller ng ung

p pæl

s sæl

sj sjæl

t tud

tj tjener

Tegnene j og w bruges både som diftongkomponent og i forlyd hvilket i praksis nok er uproblematisk. Hvis det er nødvendigt at skelne, kan man evt. bruge [J] og [W] for forlydslydene.

Modificerende tegn

Med mindre andet angives sættes tegnet efter den lyd det modificerer

: længde

' før stavelse med tryk

" før stavelse med bitryk

? stød

_ stavelsesdannende konsonant

() omkring lyd der kan udelades

Avancerede lydbetegnelser

µ eller M kan findes i ord som komfort (et m udtalt så overtænderne berører underlæben)

q (forældet) krage

x (forældet) magt, pragtfuld

ï "russisk y", Vyborg

ü "svensk u", snut

¥ huit

L eller £ "engelsk l" hull

® (0174) "engelsk r" ragtime

ç (0231) ich-lyd

S eller $ shit, scheiße

þ (0254) thing

x ach-lyd

z zoo

Z pleasure

Nogle af de ovenstående tegn dækker over flere forskellige lyde.

Avancerede modificerende tegn

; halvlængde

¿ (0191) eller måske ! "vestjysk" stød eller kortvokalstød

+ fremskudt

- tilbagetrukket

º (0176) rundet

= urundet

¬ (0172) ustemt

^ stemt

~ nasal vokal

# ikke-stavelsesdannende vokal

/ mere lukket (hævet) vokal: hva/l

\ mere åben (sænket) vokal: ka\t

. skilletegn

¡ (0161) palataliseret

× (0215) aspireret

De avancerede modificerende tegn sættes efter den lyd de modificerer.