Bruger:Blanu/Tmp
Lydskriften er udviklet særligt med henblik på gengivelse af dansk udtale på Usenet, men kan også i et begrænset omfang bruges til fremmede sprog. Hovedreglen for vokaler er at vokaler uden accenter betegner den lyd som findes i bogstavets navn. For konsonanter der findes i rent danske ord, er hovedreglen at de betegner den udtale som disse bogstaver har når de står i begyndelsen af et ord.
Det anbefales at lydskriften sættes i skarpe parenteser: dansk ['dan?sg].
Fire cifre i parentes efter en lyd henviser til tastaturkoden på Windows-systemer for de tegn der ikke umiddelbart findes på et almindeligt tastatur. Hold Alt nede og skriv de fire cifre på det numeriske tastatur til højre.
Beskrivelsen af lydtegnene falder i fem dele. I almindelighed vil det kun være nødvendigt at anvende tegn fra gruppe 1, 2 og 3, men kræves i særlige tilfælde en mere nøjagtig lydskrift, kan tegnene fra gruppe 4 og 5 inddrages:
Lydbetegnelser for vokaler
redigér- i bil, pisk
- e len, svind
- æ sæl, fest
- a hval, sav
- a nat, salt
- ã vej (ældre kan have a)
- ã varm, tak
De to øvre a-vokaler er slået sammen i ét symbol selv om udtalen for de manges vedkommende er lidt forskellig. Har man brug for at skelne, kan man bruge [a/] for den lukkede (hval) og [a\] for den åbne (nat) variant, jf. afsnit 5. Avancerede modificerende tegn.
De to nedre a-vokaler er også slået sammen i ét symbol. Disse falder sammen for manges vedkommende. Er det undtagelsesvist nødvendigt at skelne mellem de to ã-lyde, kan man bruge [ã+] i aj-diftongen, jf. afsnit 5. Avancerede modificerende tegn.
- y sy, kysk
- ø sø, høst
- ö høne, løn
- õ gøre (ældre kan have ö), mørk
- u lus, fusk
- o sko, horn
- å mål, lunge (ældre, især jyder, kan have o for kort å)
- ô kort, vor
- â om, -er i løber
De to sidste vokaler falder sammen for en dels vedkommende. Den sidstes artikulationssted varierer en del.
- ë den svage slutvokal i vante (schwa)
- ä den ultrakorte aj-diftong som nogle har i strække, dreng
Lydbetegnelser for konsonanter
redigér- b bær
- ð (0240) slud
- d det
- dj djævel
- f fe
- g gul
- h høst
- j vej, sag
- j jul
- k kort
- l le
- r råbe
- R ur
- v ve
- w rav
- w walkie-talkie
- m mål
- n nål
- N eller ng ung
- p pæl
- s sæl
- sj sjæl
- t tud
- tj tjener
Tegnene j og w bruges både som diftongkomponent og i forlyd hvilket i praksis nok er uproblematisk. Hvis det er nødvendigt at skelne, kan man evt. bruge [J] og [W] for forlydslydene.
Modificerende tegn
redigérMed mindre andet angives sættes tegnet efter den lyd det modificerer
- : længde
- ' før stavelse med tryk
- " før stavelse med bitryk
- ? stød
- _ stavelsesdannende konsonant
- () omkring lyd der kan udelades
Avancerede lydbetegnelser
redigér- µ eller M kan findes i ord som komfort (et m udtalt så overtænderne berører underlæben)
- q (forældet) krage
- x (forældet) magt, pragtfuld
- ï "russisk y", Vyborg
- ü "svensk u", snut
- ¥ huit
- L eller £ "engelsk l" hull
- ® (0174) "engelsk r" ragtime
- ç (0231) ich-lyd
- S eller $ shit, scheiße
- þ (0254) thing
- x ach-lyd
- z zoo
- Z pleasure
Nogle af de ovenstående tegn dækker over flere forskellige lyde.
Avancerede modificerende tegn
redigér- ; halvlængde
- ¿ (0191) eller måske ! "vestjysk" stød eller kortvokalstød
- + fremskudt
- - tilbagetrukket
- º (0176) rundet
- = urundet
- ¬ (0172) ustemt
- ^ stemt
- ~ nasal vokal
- # ikke-stavelsesdannende vokal
- / mere lukket (hævet) vokal: hva/l
- \ mere åben (sænket) vokal: ka\t
- . skilletegn
- ¡ (0161) palataliseret
- × (0215) aspireret
De avancerede modificerende tegn sættes efter den lyd de modificerer.