Bruger:DJ Oldgransker/Sandkasse

Førromersk jernalder, også kaldet Keltisk jernalder er en betegnelse for perioden 500 f.Kr. - 1 e.Kr. Den er den første periode i jernalderen, og afløser yngre bronzealder, og afløses af romersk jernalder.

Bebyggelsen i landskabet

Ved overgangen fra yngre bronzealder til førromersk jernalder sker der et brud i bebyggelsesskikken, hvor bronzealderens store treskibede langhuse med plads til flere familier afløses af små, ned til 8 meter lange og 5 meter brede, enfamilieshuse, som der til gengæld bliver flere af inden for det samme ressourceområde, hvor man tidligere kun fandt det enkeltliggende bronzealderhus. Bebyggelsen er i starten af førromersk jernalder dog stadigvæk meget spredt, og det er først i løbet af den sidste halvdel af perioden at man begynder at samle sig i regulære, til tider indhegnede, landsbyer, hvilket er hvad man fortsætter med at bo i op til vor tid. Landsbyerne er dog ikke stationære, men flytter med 1-2 generationers mellemrum rundt i landskabet, muligvis for at opdyrke den velgødede jord, hvorpå husene lå. For at etablere alle disse små bebyggelser inddrog man mange steder hede og skovarealer til den nye bebyggelse, hvorfor der skete en enorm ekspansion af det dyrkede areal i denne periode.

Hvor bronzealderbebyggelsen gerne lå højt i landskabet, kan man finde bebyggelse for førromersk jernalder så godt som alle steder, hovedsageligt på let skrånende områder, men også på bakketoppe og i mere lavtliggende, fugtige områder findes den. Således findes én af de mere specielle bebyggelser fra førromersk jernalder, den voldindkradsede Borremosefæstning på en lille holm omgivet af fugtig mose. Denne hører dog til den mere atypiske bebyggelse i perioden.

Rundt om bebyggelse havde man markerne, der bestod af små voldindkransede agre. Pløjningen foregik med ard, og man pløjede på begge leder af marken, for at omrode jorden så meget som muligt. Det var især byg man dyrkede. Omkring 200 e.kr opgiver man det dyrkningssystem, der kræver de voldomkrandsede agre, og grundet udpining bliver mange af områderne opgivet helt og bliver til dén hede vi stadigvæk har enkelte rester tilbage af rundt omkring i Jylland. Mange af marksystemenerne kunne således stadig ses i den jyske hede frem til hedeopdyrkningen for alvor tog fat. I dag findes agervoldene kun bevaret på nogle enkelte fredede lokaliteter.

Gårdene

udhuse i slutningen af perioden - brolægning begynder så småt at opstå i løbet af perioden. Modsat BA har man nu konsekvent opstaldning inden i husene, som regel i østenden. I starten havde husene en række ydre støttestolper langs væggene, da selve væggen var lavet af risfletværk, og derfor ikke var stærk nok til at bære tagets vægt, men fra omkring midten af perioden begynder man at bygge væggene så solide at de kan bære taget.

Genstandene

Jernet

Bebyggelsen var dog ikke det eneste, der ændrede sig ved overgangen fra bronze- til jernalder. Et andet element, der nu blev en del af dagligdagen var jernet. Man havde dog kendskab til jern allerede i starten af bronzealderen, men de er først med starten af jernalderen at man begynder at kunne bearbejde og udvinde jernet selv. Genstandene i den første del af jernalderen, minder, især i det der findes i gravgodset, meget om de genstande og former man brugte i slutningen af bronzealderen, så noget stort brud har det for såvidt ikke været at skifte fra bronze til jern.

Det kultiske

• moseligene

Fund fra denne periode kan tidsfæstes ud fra de keltiske motiver eller den keltisk inspirerede ornamentik på genstandene. Fra ældre til yngre førromersk jernalder sker der en ændring i keramikken,