Franhamaicha

De aztekiske herskere Ahuitzotl og Tizoc

I det vestlige Mesoamerika var den sidste stormagt, inden spaniernes erobring, det aztekiske imperium. Det aztekiske dynasti blev grundlagt af Acamapichtli (regeringstid 1375-1395 e.v.t.) indtil 1521 hvor den sidste aztekiske hersker (Cuauhtemoc) blev fanget af spanierne. Denne artikel omhandler Tizocs og hans efterfølger Ahuitzols (to aztekiske herskere) regeringsperioder.

Tizoc

I Mendoza kodekset beskrives herskeren Tizoc med sit glyfnavn forbundet til sig med en linje, hvor der er et ben med prikker. Den flydende oversættelse af Tizoc til dansk er ”kunsten at pierce”. Der er usikkerhed om det var år to hus (1481 e.v.t.) eller år tre kanin (1482 e.v.t.), hvor Tizoc tiltrådte herredømmet efter hans bror Axayacatls død. Under Axayacatls herskerskab var han militærleder tlacochcalcatl. Hans regeringstid var kort og den sluttede i år syv kanin (1486 e.v.t.). Han beskrives som en hersker, der isolerede sig selv fra offentligheden, en dårlig kriger (han viste ikke interesse for at vinde land til sit rige) og hersker. I kilder og litteratur anses han for at være en svag hersker, som tvivlede på hans egne handlinger, og bragte det aztekiske imperium i en nedgangsperiode. Nedgangsperioden betød at mange byer, som var underlagt det aztekiske herredømme, gjorde oprør og nægtede at betale tribut til imperiet. Når en ny aztekisk hersker blev sat på tronen var der en tradition forbundet med tiltrædelsen. Den kaldes for kroningskampagnen, hvor det for herskeren gjaldt om at erobre nyt land til staten. Tizoc valgte under sin kroningskampagne, at erobre dele af otomi-talernes område. Men i stedet for at vinde, mistede han masser af krigere. Da hans kroningskampagne havde slået fejl, mistede det aztekiske rige sit omdømme som magtfuldt imperie. Dette betød at nogle af de tributbetalende byer ikke længere frygtede det aztekiske imperium, og de besluttede derfor at gøre oprør. Forskere mener at hans død i år syv kanin kunne have været forsaget af forgiftning. I Mendoza kodekset beskrives hans erobringer af byer med den aztekiske disfrasismo for krig, som er et befjeret skjold med en pil igennem samt glyffen for altepetl ’by’. I Mendoza kodekset hævdes fjorten byer at være erobret af Tizoc, og byerne hedder: Tonaliymoqueçayan, Toxico, Ecatepec, Çilan, Tecaxic, Toloca, Yancuitlan, Tlapan, Aztezcahuacan, Maçatlan, Xochiyetla, Tamapachco og Ecatl yquapechco og Miquetlan (Berdan & Anawalt 1992: 20-21, oplæg om herskere af Magnus Pharao).

Ahuitzotl

Ahuitzotl er et specifikt navn som kommer fra et mytisk væsen i aztekisk mytehistorie. Dyret har træk fra et dyr som en odder eller bæver, og det opholder sig ved vandhuller. Herskeren Ahuitzotl begyndte at regerer det aztekiske rige i år otte siv (1487 e.v.t.) og regerede indtil år ti kanin (1502 e.v.t.) og regerede i de næste seksten år, men det menes at han begyndte at være hersker i det samme år som den forrige konge Tizoc (hans bror) døde. Han var Tizocs broder og erhvervede posten som tlacatecatl, en leder inden for militæret. Tizoc blev anset for at være en svag hersker. Denne opfattelse blev forstærket idet han tabte kroningskampagnen mod otomierne (se ovenstående beskrivelse af Tizoc). Derfor var der en vis uenighed omkring tronfølgeren, som var hans yngre broder, da man mente at svaghed og styrke gik i arv. Ahuitzotl beviste dog sit værd, da det viste sig at han blev en af de bedste militærleder, og beskrives som ”The Lion of Anahuac” (Berdan & Anawalt 1992: 21-22 [Davis 1974: 158]). Han havde mange børn og koner. En af hans koner var Tlilancapatl, som han fik sønnen Cuauhtemoc. Han blev den sidste aztekiske hersker, og han blev fanget af spanierne under erobringen af Tenochtitlan, som faldt i 1521. Han beskrives i Mendoza kodekset som en hersker der var venlig og overdådig over for venner, og hård og nådesløs i sine mange kampe på slagmarken. Han fordoblede næsten imperiets størrelse, samtidig kostede han riget mange penge, fordi han var overdådig. De gamle aztekiske traditioner eksistererede under Ahuitzotls herredømme, men han fik udført mange flere ofringer under sin regeringstid end før hans regeringsperiode. Han var den hersker som færdiggjorde den sidste udvidelse af det store tempel i 1487. Til indvielsen af det store tempel, blev der opført en gigantisk ofringsceremoni, hvor der muligvis blev ofret omkring 80,000 mennesker. Pochteca var købmænd som var tilknyttet Ahuitzotls regime. De havde som funktion at spejde efter nyt land, når de var på handelsrejser. Floden ved Coyacan prøvede Ahitzotl at kontrollere, men det endte med at blive den største fejl han begik under sit herredømme. Der kom oversvømmelser i Tenochtitlan og byerne omkring floden. Ahuitzotl var frem for alt en militær leder, han var med i de krige som blev kæmpet, led nederlagene sammen med sine krigere og delte også sejrene med dem. I Mendoza kodekset beskrives det at han udførte femogfyrre erobringer i sin regeringstid. Som tidligere skrevet fordoblede han næsten det aztekiske imperies størrelse. Han erobrede områder som lå fjernere fra Tenochtitlan end de tidligere aztekiske herskers erobringer, eksempelvis det mixtiske - og zapotekiske område i Oaxaca og det meste af Guerrrero. Desuden udslettede han otzoman og alahuitztlan i Guerrero og udskiftede befolkningen. Der var nogle samfund der gjorde oprør mod det aztekiske imperie (Xiquipilco, Chiapan og Xilotopec), men Ahuitzotl fik dem hurtigt generobret. Før Ahuitzotl indviede det store tempel, tog han krigere fra huastekerne af Tzicoac og Molanco til fange, for at ofre dem under indvielsesceremonien – denne information står ikke nedskrevet i Mendoza kodekset, men nævnes i Davies 1974 (Berdan & Anawalt 1992: 22-23).

Litteraturliste

Berdan, Frances F. & Patricia Rieff Anawalt (redaktører) 1992 The Codex Mendoza, Vol. I. University of California Press, Berkeley, Los Angeles og Oxford.

Hansen, Magnus Pharao 2017 Undervisningsgang om herskere, dato 7/03/2017