Dette er den første og bedst kendte kunstner "Canaletto"; for hans evø og elev, der også somme tider kaldes "Canaletto", især i Polen og Tyskland, see Bernardo Bellotto.
Canale Grande og Santa Maria Della Salute, malet i 1730.

Giovanni Antonio Canal (28. oktober 1697 til 19. april 1768[1]) bedre kendt som Canaletto, var en Veneziansk maler berømt for sine prospekter, eller vedute'er, fra Venedig. Han var også betydelig som grafiker med sine raderinger.

Tidlig karriere redigér

Han fødtes i Venedig som søn af maleren Bernardo Canal, heraf kunstnernavnet Canaletto ("lille Canal"), og Artemisia Barbieri. Hans nevø og elev Bernardo Bellotto var også en velrenommeret landskabsmaler, med en lignende malestil og brugte somme tider navnet "Canaletto" for at fremme sin egen karriére, især i landene Tyskland og Polen, hvor hans onkel ikke var aktiv.

Canaletto kom i malerlære hos sin far og sin bror og begyndte i farens fag som scenemaler. Canaletto var inspireret af den romerske vedutist Giovanni Paolo Pannini, og startede med at male byens og dens menneskers dagligliv. Efter at være vendt tilbage fra Rom i 1719 begyndte han at male i sin berømte topografiske stil[2] Hans første kendte signerede og daterede arbejde er Arkitektonisk Capriccio (1723, Milano, i privateje).[1] Efter at have begyndt at studere hos den ældre Luca Carlevaris, en bylandskabsmaler af mådeligt talent,[3][2] blev han hurtigt sin læremesters ligemand.

I 1725, havde maleren Alessandro Marchesini, som også var indkøber for Lucchese kunstsamleren Stefano Conti forespurgt om det var muligt at købe to 'Venedig-udsigter', da agenten bad ham om i stedet at overveje værket af "Antonio Canale... det er som Carlevaris, men man kan se solen skinne i det."[4]

Udendørs maleri redigér

Meget af Canaletto's tidlige kunst blev malet 'efter naturen', i modsætning til den almindelige praksis med at gøre billeder færidge i atelieret. I nogle af hans senere arbejder går han tilbage til denne skik. Forskellen ses af tendensen til at fjerne genstande bliver malet som små farveklatter - en virkning af at bruge et camera obscura, hvilket udvisker detaljerne i fjerntliggende objekter.

Imidlertid er hans billeder altid bemærkelsesværdigt nøjagtige: han skildrede blandt andet de årligt tilbagevendende problemer med oversvømmelser og is i lagunen.[5]

Tidlige og sene arbejder redigér

Canaletto's tidlige arbejder forbliver de mest yndede og ifølge mange eksperter hans bedste. Et af hans fineste tidlige arbejder er Stenhuggerens Gård (1729, London, the National Gallery) der skildrer en ydmyg arbejdsplads i byen.

Senere blev Canaletto kendt for sine storslåede scenerier med Venedigs kanaler og Dogepaladset. Hans byprospekter i stor skala portrætterede byens fornemme liv og pretentiøse traditioner, idet de gjorde innovativ brug af atmosfæriske virkninger og stærke lokalfarver, kvaliteter hvormed hans arbejder kan siges at foregribe Impressionismen.

Arbejde i England redigér

 
Dette maleri fra 1752 af Northumberland House i London er et eksempel på Canaletto's arbejde under hans ophold i England.

Mange af hans billeder blev solgt til Englændere på deres Grand Tour, ofte med handelsmanden Joseph Smith (1682-1770) som agent (der senere blev udnævnt til Britisk konsul i Venedig i 1744).

Smith handlede som agent for Canaletto, først ved at bestille billeder fra Venedig af maleren i de tidlige 1720'ere og ved at hjælpe ham med at sælge sine malerier til andre englændere.[6]

I 1740'erne blev Canaletto's marked forstyrret da Den østrigske arvefølgekrig førte til en indskrænkning af antallet af engelske besøgende i Venedig.[7] Smith sørgede også for udgivelse af en serie raderinger af caprichios (eller arkitektoniske fantasier) (capriccio Italiensk: indfald) og hans vedute ideale,[3] med udbyttet var ikke stort nok, og i 1746 flyttede Canaletto til London for at være nærmere på sit marked.[2]

 
Den første Westminster Bridge malet af Canaletto i 1746.

Han forblev i England indtil 1755, og malede prospekter af London (herunder den nye Westminster Bridge) og af sine kunders palæer og huse. Hans maleri fra 1754 af Old Walton Bridge inkluderer et billede af Canaletto selv.

Det blev ofte forventet af ham at male i England på samme måde, som han havde malet i sin fødeby. Alt i alt var denne periode ikke tilfredsstillende, hvilket mest af alt skyldtes den dalende kvalitet af Canaletto's arbejde.[kilde mangler] Canaletto's meleri begyndte at lide af mekanisk gentagelse og miste sin flow indtil det punkt, hvor den engelske kunstkritiker George Vertue antydede, at den mand, der malede under navnet 'Canaletto', ikke var den rigtige Canaletto, men en svindler.

Kunstneren blev tvunget til at give offentlige maledemonstrations for at mane denne påstand i jorden. Imidlertid genvandt han aldrig helt sit gamle ry i sin levetid.[8]

Efter at have vendt tilbage til Venedig, blev Canaletto indvalgt i det Venetianske Akademi i 1763. Han fortsatte med at male indtil sin død i 1768. I sine senere år arbejdede han ofte ud fra gamle skitser, men han lavede somme tider forbavsende nye compositioner. Han var indstillet på at lave små subtile ændringer i topografien for den kunstneriske virknings skyld.[3]

Popularitet redigér

Hans elever inkluderede hans nevø Bernardo Bellotto, Francesco Guardi, Michele Marieschi, Gabriele Bella, and Giuseppe Moretti (maler). Maleren Giuseppe Bernardino Bison var en efterfølger i hans stil.[5]

Joseph Smith solgte meget af sin samling til George III, hvorved hovedmængden af den store Canaletto-samling der ejes af den Kongelige Kunstsamling (i England). Der er mange eksempler på hans arbejder i andre Britiske samlinger, herunder flere i Wallace Collection og et sæt på 24 i spisesalen i Woburn Abbey.

Canaletto's prospekter opnåede altid høje priser på markedet, og så tidligt som i 1700-tallet bød Catharina den Store og andre Europæiske monarker på hans mest storslåede arbejder. Rekordprisen betalt på auktion for en Canaletto er 18.6 millioner £ for Prospekt af Canale Grande fra Palazzo Balbi til Rialto, opnået hos Sotheby's i London i Juli 2005.

Arbejder redigér

  • S. Francesco Della Vigna: Church And Campo
  • Venice Viewed from the San Giorgio Maggiore
  • Palazzo Ducale and the Piazza di San Marco
  • The Piazzetta (1733-1735)
  • The Grand Canal at the Salute Church (1738-1742)
  • View Of The Grand Canal And Santa Maria Della Salute With Boats And Figures In The Foreground, Venice
  • View Of The Grand Walk, vauxhall Gardens, With The Orchestra Pavilion, The Organ House, The Turkish Dining Tent And The Statue Of Aurora
  • Grand Canal, Looking East from the Campo San Vio (1723 - 1724)
  • Grand Canal, Looking Northeast from Palazo Balbi toward the Rialto Bridge (1723 - 1724)
  • Piazza San Marco (1723 - 1724)
  • Rio dei Mendicanti (1723 - 1724)
  • The Grand Canal with the Rialto Bridge in the Background (1724 - 1725)
  • Doge Palace (1725)
  • Entrance to the Grand Canal: Looking East (1725)
  • Rio dei Mendicanti: Looking South (1725)
  • San Giacomo di Rialto (1725 - 1726)
  • Santi Giovanni e Paolo and the Scuola di San Marco (1725)
  • The Grand Canal from Rialto toward the North (1725)
  • The Grand Canal near the Ponte di Rialto (1725)

Se også redigér

Noter og henvisninger redigér

  1. ^ a b Pedrocco, Filippo (1995) Canaletto "Giunti". 48 pages. ISBN 88-09-76198-7.
  2. ^ a b c Macfall, Haldane. (2004) A History of Painting "Kessinger Publishing". 320 pages. ISBN 1-4179-4508-7.
  3. ^ a b c Tecco, Betsy Dru. (2004) How to Draw Italy's Sights and Symbols "The Rosen Publishing Group". 48 pages. ISBN 0-8239-6686-0.
  4. ^ J.G. Links, Canaletto and his patrons, Granada Publishing/Paul Elek Ltd., London 1977. p. 1.
  5. ^ a b Fletcher, C. A. and Spencer, T. (2005) Flooding and Environmental Challenges for Venice and Its Lagoon Cambridge University Press. 718 pages. ISBN 0-521-84046-5.
  6. ^ Morris, Edward. (2001) Public Art Collections in North-West England "Liverpool University Press". 192 pages. ISBN 0-85323-527-9.
  7. ^ Canaletto, Antonio. (1971) Views of Venice by Canaletto "Courier Dover Publications". 90 pages. ISBN 0-486-22705-7.
  8. ^ Eglin, John. (2001) Venice Transfigured: The Myth of Venice in British Culture, 1660-1797 "Palgrave". 272 pages. ISBN 0-312-23299-3.

Eksterne links redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Web Gallery of Art - an extensive online gallery of Canaletto's works.
  • The Canaletto Foundation More than 335 images of Canaletto's paintings.
  • Canaletto and the history of vedute
  • Canaletto
  • La Venecia de Canaletto
  • Canaletto Video
  • How Canaletto was invented by an Englishman
  • Martin Gayford (december 30, 2006). "Italian who showed London in a good light". The Telegraph. Hentet 2007-01-02.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)