Mikael Olrik (1942) er arkitekt og billedkunstner

Han er uddannet på Kunstarkademiet som arkitekt, og har fortrinsvis arbejdet med bygningsplanlægning, programmering i forbindelse med arkitektkonkurrencer og offentlige udbud inden for statslige byggerier…bl.a Statens Museum for Kunst, Filmhuset, Nordsø Akvariet, Det kongelige Bibliotek, Det kongelige Teater, Ordrupgård, Mosgård museum…m.fl. Desuden har han været en central skikkelse i forskningsprojektet "Rum, Form, Funktion" som beskæftigede sig med de fysiske forudsætninger for læring set i et fremtidigt perspektiv. Som billedkunstner har Mikael Olrik sideløbende med sit arkitektvirke, været bosat i længere perioder i Provence, hvor han malede landskabet og landsbyerne. Efter et længerevarende ophold i New York i 2008, skiftede hans motivunivers fra syd europas glød til metropolens menneskeskabte lanndskab, som han med udgangspunkt i sin arkitektbaggrund, skildrer fra gade planet, eller højt flyvende over bygens tage, ofte når dagslyset svinder og det kunstige lys tændes i de utallige vinduer. Olriks bog om New York, oversat af Eva Hage - Walks in my New York - A Story in Paintings, Photographs and Text - er netop udkommet i USA på forlaget Arcadia. Bogen er en skildring af metropolens mange og ofte mere ukendte sider, set gennem en arkitekts og billedkunstners øjne.

Mikael Olrik er far til foredragsholderen, debatøren og forfatteren Jakob Olrik