Bruger:Mtlarsen/Sandkasse

Et amfibiemoderskib ((engelsk) Amphibious assault ship eller amphibious assault carrier) er et skib designet til at landsætte og støtte landstyrker på fjendtligt territorium ved amfibiekrigsførelse.^[1] Designet er løbende udviklet fra helikopterhangarskibet, men er i de fleste tilfælde udstyret med et "welldæk".

Et amfibiemoderskibs opgave er betydeligt anderledes end et normalt hangarskibs; dets faciliteter er optimeret til helikoptere der skal støtte landstyrker end hangarskibets normale angrebsfly. Dog er flere af disse skibstyper i stand til at udøve "områdekontrol", hvor man i stedet for at medbringe helikoptere til brug over land medbringer Harrier kampfly og ASW helikoptere. Mange af disse skibstyper kan også medbringe landgangsfartøjer såsom luftpudebåde eller LCUs.

United States Navy er den største bruger af denne type skibe, blandt andet Tarawa-klassen fra 1970'erne og den større Wasp-klasse der kom i tjeneste fra 1989. Amfibiemoderskibe bliver forretter også tjeneste i den britiske Royal Navy, Marine Nationale, Marina Militare, Sydkoreas flåde og Armada Española.

Historie redigér

2. verdenskrig redigér

I Stillehavskrigen under 2. verdenskrig eskorterede eskortehangarskibe ofte landgangsfartøjerne og troppetransportskibene under de amerikanske "ø-hop". I denne rolle skulle eskortehangarskibene udøve luftforsvar af landgangsstyrken, forberedende angreb på de forsvarende styrker samt luftstøtte til landtropperne når invasionen startede. Lejlighedsvis ville eskortehangarskibene endda eskortere de større hangarskibe hvor de ville fungere som ekstra landingsbaner samt give luftstøtte til deres større søskende mens disse klargjorde sine egne fly. En anden rolle var desuden at transportere fly og reservedele fra USA til fjerntliggende flyvestationer i Stillehavet.

Efterkrigstiden redigér

Til trods for den udvikling skibene havde under 2. verdenskrig var der stadig en fundamental begrænsning af skibenes nyttighed; Landsgangskystens beskaffenhed. Landgangsstrande skulle være relativt fri for forhindringer, gunstige tidevandsforhold og en korrekt bundstruktur. Udviklingen af helikopteren viste sig dog at udligne disse begrænsninger. Den første brug af helikoptere i et amfibielandgang kom under invasionen af Egypten under Suezkrigen i 1956. Her var de to lette britiske hangarskibe, HMS Ocean (R68) og HMS Theseus (R64), omdannet til et amfibieangrebsskib med en bataljon soldater og helikoptere.

Det lette hangarskib HMS Ocean (R68), blev ombygget til amfibieoperationer.

Teknikkerne i amfibiekrigsførelsen blev udviklet yderligere af amerikanske styrker under Vietnamkrigen og yderligere finpudset under øvelser. Moderne amfibieangreb kan foretages på næsten enhver kyststrækning, hvilket gør det umådeligt svært for en forsvarende styrke at allokere sine styrker.

De første amfibieangrebsskibe var alle mindre hangarskibe der blev konverteret til denne brug. Såvel som de to hangarskibe af Colossus-klassen der blev brugt i Suezkrigen, ombyggede man også to hangarskibe af Centaur-klassen, HMS Albion (R07) og HMS Bulwark (R08) til amfibieangrebsskibe i løbet af 1950'erne.^[2] Søsterskibet HMS Hermes (R12) blev også ombygget i starten af 1970'erne blev allerede i samme årti ændret tilbage til sin oprindelige konfiguration. United States Navy ombyggede tre hangarskibe af Essex-klassen; USS Boxer (CV-21), USS Princeton (CV-37) og USS Valley Forge (CV-45) samt USS Thetis Bay (Casablanca-klassen, CVE-90) og benyttede disse som grundstammen i sin amfibieflåde, indtil man byggede de fem skibe af Iwo Jima-klassen.

En AV-8 Harrier og en MH-53 om bord på USS Nassau (LHA 4).

Efterfølgende begyndte man i flere lande at bygge deciderede amfibieangrebsskibe. United States Navy byggede Tarawa-klassen i slutningen af 1970'erne og Wasp-klassen i 1980'erne. I USA er man begyndt bygningen af en ny klasse af LHA-varianten, America-klassen - det første af disse skibe forventes at hejse kommando i 2014.

Det første deciderede britiske amfibieangrebsskib var HMS Ocean (L12) som indgik i Royal Navy i 1998. Andre nationer har også bygget amfibieangrebsskibe, blandt andet den franske Mistral-klasse, Sydkoreas Dokdo-klasse, spaniens Juan Carlos I er alle i tjeneste. Australien er i færd med at bygge to skibe af Canberra-klassen baseret på det spanske design.

Design redigér

USS Iwo Jima (LPH-2) ud for den sydvietnamesiske kyst i 1965.

Arven fra hangarskibet ses ganske tydeligt i skibenes konstruktion, en stor del af amfibieangrebsskibene har en tilnærmelsesvis lighed med hangarskibet. Flydækket på disse skibe er designet til at benytte helikoptere til at landsætte soldater og forsyninger samt Harriers til at yde luftstøtte til landgangsoperationen. STOL/VTOL-fly såsom OV-10 blev udstationeret på skibene da man kunne lette uden katapulter og lande uden en wirebremse som på hangarskibene.^[3] Man medbringer også typisk landgangsfartøjer enten i davider eller i et internt welldæk.

Typer redigér

Bâtiment de Projection et de Commandement (BPC) Mistral - Marine Nationale

HMS Ocean (L12) - Royal Navy

USS Bataan (LHD-5) - US Navy

Landing Helicopter Assault (LHA) redigér

Landing Helicopter Assault forkortet LHA er NATO-klassifikation for helikopterbærende amfibieangrebsskib af Tarawa-klassen og den fremtidige America-klasse. De bliver benyttet til at transportere en Marine Expeditionary Unit, omkring 1.800 mand, og en stor del af denne styrkes støttestruktur. Skibene sejler typisk i grupper omtalt som Amphibious Ready Groups. Disse skibe og deres eskorter er i stand til at undertage alt fra landgangsoperationer til humanitær støtte til katastrofer. America-klassen bliver de første amfibieangrebsskibe der ikke er udstyret med et welldæk men udelukkende må landsætte sine styrker ved hjælp af helikoptere. Ved at udelade welldækket lever America-klassen faktisk ikke op til klassifikationskravene for et LHA i STANAG 1166.

Eksempler på typen redigér

United States Navy
- America-klassen
- Tarawa-klassen

Landing helicopter dock (LHD) redigér

Landing Helicopter Dock, forkortet LHD, er klassifikationen for et alsidigt amfibieangrebsskib udstyret med helikoptere, fly og et welldæk til landgangsfartøjer. Disse skibe er udstyret med et stort flydæk for således at kunne operere med flere helikoptere på en gang samt muligheden for at benytte V-22 Osprey eller STOVL-fly såsom AV-8 Harrier eller fremtidens F-35B Lightning II hvorved man også kan opretholde et lokalt luftherredømme.^[4]^[5]

Eksempler på typen redigér

Landing Platform Helicopter (LPH) redigér

LPH er klassifikationen for et amfibieangrebsskib hvis primære opgave er at fungere som en platform for helikoptere og andre VTOL-luftfartøjer. Som sådan er de at betragte som et slags helikopterhangarskib.

Ifølge NATO's STANAG 1166 er er LPH forkortelsen for "Amphibious Assault Ship, Helicopter" defineret som et stort helikopterhangarskib med kapacitet til at landsætte 1.800 soldater ved hjælp af helikoptere, de kan også benytte landgangsfartøjer, men det er ikke skibenes primære funktion.

Royal Navy bruger også betegnelsen "Kommandohangarskib" som omfatter hangarskibe der blev ombygget til kun at kunne benyttes som helikopterhangarskibe. Royal Navy benytter fortiden to skibe der kan klassificeres som LPH; HMS Ocean (L12) samt HMS Illustrious (R06), der efter den britiske regerings beslutning om at udfase de britiske Hawker Harries kun medbringer helikoptere.

Eksempler på typen redigér

Royal Navy
- HMS Ocean
- HMS Illustrious

Landing Platform Dock - LPD redigér

Welldækket på USS Juneau.

Et Amphibious Transport Dock, også omtalt som et landing platform/dock (LPD), er et amfibiemoderskib der kan garnisonere, transportere og landsætte en større landstyrke til brug ved landsætningsoperationer.^[6] Adskillige mariner rundt om i verden opererer denne type skibe. Klassen er designet til at transportere soldater frem til en krigszone via havet ved brug af landgangsfartøjer, dog har de efterhånden også en transporthelikopterkapacitet.

Eksempler på typen redigér

Landing Ship Dock - LSD redigér

A dock landing ship (also called Landing Ship, Dock or LSD) is an amphibious warfare ship with a well dock to transport and launch landing craft and amphibious vehicles.^[7] Some ships with well decks, such as the Soviet Ivan Rogov class, also have bow doors to enable them to deliver vehicles directly to a beach (like a LST). Modern dock landing ships also operate helicopters.

A ship with a well deck (docking well) can transfer cargo to landing craft in rougher seas than a ship that has to use cranes or a stern ramp.^[8]

The US Navy hull classification symbol for a ship with a well deck depends on its facilities for aircraft - a (modern) LSD has a helicopter deck, a LPD also has a hangar, a LHD has a full-length flight deck.^[8]

Historie redigér

The LSD (US Navy hull classification for Landing Ship, Dock) came as a result of a British requirement during the Second World War for a vessel that could carry large landing craft across the seas at speed.

The first LSD came from a design by Sir Rowland Baker who had designed the British Landing Craft, Tank. It was an answer to the problem of launching small craft rapidly. The "Landing Ship Stern Chute", which was a converted train ferry, was an early attempt. Thirteen Landing Craft Mechanized (LCM) could be launched from these ships down the chute. The Landing Ship Gantry was a converted tanker with a crane to transfer its cargo of landing craft from deck to sea - 15 LCM in a little over half an hour.^[9]

The design was developed and built in the US for the USN and the Royal Navy. The LSD could carry 36 LCM at 16 knots. It took one and a half hours for the dock to be flooded down and two and half to pump it out. When flooded they could also be used as docks for repairs to small craft.