Horne-stenen

runesten på Horne Kirkegård i Varde Kommune (117510)

Horne-stenen er en runesten fundet i Horne i Vestjylland. Ifølge ældre meddelelse sad stenen ”hoss Huornum kircke i den øster kircke gierde ved stetten.” Den var blandt de runemindesmærker, der blev forlangt til København som følge af det kongelige reskript i 1652, men den kom ikke af sted. Fra 1872 til 1953 lå stenen i Nørholms have, hvorefter den blev flyttet tilbage til kirkegården, hvor den nu har en central plads syd for kirken. Et fragment af stenen er gået tabt, og kun den øverste del af runestenen er bevaret. Runeindskriften forbinder stenen til Læborg-stenen, Runestenen Bække 1 og Runestenen Bække 2, som alle tre er rejst i området sydvest for Jelling.

Horne-stenen
Horne-stenen på Horne Kirkegård
FundetFør 1652
FundstedHorne
Rejst925–950
Sekundær anvendelseBygningssten i kirkegårdsdige.
Højde70 cm centimeter
Bredde60 cm centimeter
Dybde52 cm centimeter
PlaceringHorne kirkegård.
StenartGranit
DK-nr.SJy 51

Det manglende fragment blev muligvis fundet i 1940'erne i forbindelse med vejarbejde, men desværre ødelagt.[1]

Indskrift

redigér
Translitteration ...fnukatufi kaþi hauk þ--…
Transskription [Ra]fnunga-Tōfi gærði haug þ[annsi]/Þ[ōrvēaR(?)] ...
Oversættelse Ravnunge-Tue gjorde (Thyras/denne) høj …
 
Hornestenen
Tegning af Julius Magnus Petersen i De Danske Runemindesmærker af
P.G. Thorsen, 1879

Indskriften er formentlig ordnet i bustrofedon eller konturordning og begynder i højre side. Teksten omtaler Ravnunge-Tue, som også kendes fra Læborg-stenen, Runestenen Bække 1 og Runestenen Bække 2. Teksten har et for vikingetidens runestensindskrifter usædvanligt indhold, idet den ikke er rejst af X til minde om Y, men omtaler det at gøre høj. Samme usædvanlige indskrift ses i Bække 1, hvor Ravunge-Tue omtaler det at gøre høj sammen med to andre. Når den sidste beskadigede del af Horne-indskriften forsøgsvis oversættes med ’Thyras høj’ skyldes det sammenligningen med Bække 1-indskriften og Læborg-stenen.

  • "Horne-sten" Arkiveret 10. oktober 2014 hos Wayback Machine hos Danske Runeindskrifter, Runer.ku.dk
  • Stoklund, Marie 2005. Tolkningen af Bække-, Læborg- og Jelling-indskrifterne og meningen med at riste runesten. I: Øeby Nielsen, Gunhild Runesten, magt og mindesmærker. Tværfagligt symposium på Askov Højskole 3.-5. oktober 2002. Hikuin 32, s. 37-48. Højbjerg.
  • Lerche Nielsen, Michael 2005. Ravnunge-Tue som navngiven viking, runestensrejser og myte. I: Øeby Nielsen, Gunhild Runesten, magt og mindesmærker. Tværfagligt symposium på Askov Højskole 3.-5. oktober 2002. Hikuin 32, s. 7-22. Højbjerg.
  • Michael Lerche Nielsen (1. januar 2001), "Runestenen i Horne og spørgsmålet om stenens oprindelige placering", Fra Ribe Amt: 441-448Wikidata Q105320191

Henvisninger

redigér
  1. ^ H. K. Kristensen (1. januar 1953), "Runestenen i Horne en Hornelund-sten", Fra Ribe Amt: 339-341Wikidata Q105320221


Eksterne henvisninger

redigér


55°43′26″N 8°31′48″Ø / 55.724°N 8.5301°Ø / 55.724; 8.5301