Bruger:Santac/sandkasse7

AGFs hjemmebane NRGi Arena (Århus Idrætspark)

Aarhus Gymnastikforening af 1880 er en idrætsforening, der blev stiftet på foranledning af kommis Christian Christensen den 26. september 1880. Det startede, som navnet mere end antyder med gymnastik. Dog havde man også andre idrætsgrene som hugning og fægtning, discipliner som kort efter starten imidlertid gik ind igen. I 1902 skildte man damegymnastikken ud i en selvstændig afdeling. 1902 var i øvrigt det store år for Gymnastikforeningens fortsatte udvikling, idet også svømning-, fodbold- og tennisafdelingen blev oprettet - i øvrigt på initiativ af den allestedsværende H.M. Lind, ildsjælen over dem alle i AGF. Han havde også allerede i 1896 taget initiativ til oprettelse af AGF-afdeling nr. 2, nemlig den klassiske idrætsgren atletik. Siden skulle der så gå over 30 år før næste afdeling kom på programmet, nemlig håndboldafdelingen, som kom til i 1935 - i øvrigt i de første par år under atletikafdelingens beskyttende vinger. Og endelig skulle der så igen gå hen ved 60 år inden den syvende og foreløbige seneste afdeling - basketball - kom til midt i 1990'erne.

AGF er som en af de få idrætsforeninger i Danmark ejer af sit eget anlæg - beliggende i Fredensvang/Viby, som i 1935 hvor anlægget blev erhvervet lå lang uden for Århus bygrænse, men som i dag nærmest må betegnes som beliggende midt i Århus. På anlægget holder i det daglige to af afdelingerne til, nemlig fodbold og tennis. De øvrige afdelinger gymnastik, atletik, svømning, håndbold og basketball holder til forskellige andre steder i Århus - men ofte koncentreret omkring Atletion, det tidligere Aarhus Idrætspark, som AGF i dag også står som ejer af.

AGF (Aarhus Gymnastikforening af 1880) er suverænt den mest vindende idrætsforening i Danmark gennem tiderne, med en del over 300 officielle DIF-mesterskaber. Det er mere end dobbelt så mange danske mesterskaber som den næstmest vindende klub i landet.^{[kilde mangler]} Størsteparten af mesterskaberne er vundet til atletik- og svømmeafdelingen, men også fodbold- og håndboldafdelingen har i høj grad hentet guldmedaljer, og på den måde haft sin væsentlige andel i, at AGF er blevet hvad AGF er.

AGF's medlemstal har i mange år ligget ret konstant på omkring de 3700 medlemmer, med svømmeafdelingen som største afdeling (ca. 1200 medlemmer), efterfulgt af gymnastikafdelingen (ca. 1100 medlemmer). Disse to afdelinger tilsammen udgør mere end halvdelen af AGF's samlede medlemstal. På de følgende pladser kommer fodbold (ca. 500), tennis (ca. 400), håndbold ca. 300), basketball ca. 100) og endelig atletik (ca. 75).

I 1978 oprettede AGF professionelt fodbold hvilket i 2005 blev ændret til Århus Elite, da man valgte at udvide med forretningen med andre områder; Århus GF (håndbold), Bakken Bears (basketball) og Atletion.

Fodbold redigér

Uddybende artikel: AGF

Fodboldafdelingen har hjemmebane på NRGi Arena i Århus. Fodbold kom først til i 1902. Fodboldklubben er en af de mest succesfulde danske klubber med 5 danske mesterskaber og 9 pokaltitler (hvilket er rekord).

Klubben har ca. 500 medlemmeer.

Den professionelle del af klubber blev stiftet i 1978. I 2005 blev navnet ændret til Århus Elite, da man valgte at udvide med forretningen med andre områder; Århus GF (håndbold), Bakken Bears (basketball) og Atletion.

AGF professionelt fodbold nu under navnet Århus Elite, rummer blandt andet herrefodboldhold, hvor førsteholdet spiller i Superligaen (2007/08), og er den klub i Danmark, der har spillet flest førsterækkekampe under DBU (1. division og Superliga)^{[kilde mangler]}. De seneste mange år har resultaterne dog ikke levet op til fordums storhed hvilket har medført en del interne stridigheder hvilket igen har medført at AGF har fået tilnavnet Galehuset. Fanfraktionen Galehuset har endda taget navnet til sig som en ironisk kommentar til deres uforbeholdne støtte til en klub i krise.

Atletik redigér

Underafdelingen AGF-Atletik blev først stiftet 16 år senere end hovedforeningen, nemlig i 1896, hvilket gør afdelingen til en af de ældste atletikafdelinger i Danmark. Stiftelsen kom på grund af initiativ fra sergent J.C. Jensen. I starten var atletikken i klubben kun for mænd, hvor stangspring var den første disciplin der blev praktiseret.

I 1917 fik AGF-Atletik sin første danske mester og landsholdsdeltager, Carl Boesen, der vandt DM i trespring med 12.99 m. I 1948 deltog den første AGF'er ved OL, 800 meter løberen Herluf Christensen som havde kvalificeret sig ved at blive nr. 2 i en landskamp mod Norge i Oslo. I det indledende heat blev han løbet ned og brækkede det ene ben. Senere i 1960'erne og 1970'erne havde AGF-Atletik mange gode atleter som kasterne Kaj Andersen og Erik Fisker, og løberne Wigmar Pedersen, Claus Børsen og Jørgen Jensen.

Først i 1945 fik de første kvinder lov til, at dyste for AGF. Dette skulle blive startskuddet til hvad der er i dag Danmarks bedste mellem- og langdistancegruppe, med løbere som Nina T. Sørensen, Lene Duus, Maria Sig Møller og Ida Fallesen. Hos herrerne har AGF-Atletik i nyere tid haft løbere som Flemming Bjerre, Klaus Hansen og Mikkel Kleis.

Klubben har altid været kendt for sine gode trænere, og det var eftersigende AGF-Atletik, som fik Arthur Lydiard til Danmark.^[1] Nu om dage har de den tidligere landstræner Thomas Nolan Hansen tilknyttet deres eliteløbere.

Eksterne kilder/henvisninger redigér

Referencer redigér

^ AGF-Atletik's historie

[Kategori:Atletikklubber i Danmark|AGF-atletik]] [Kategori:Idrætsforeninger i Danmark|AGF]] [Kategori:Sportsklubber i Århus]]

[1] AGF-Atletik's historie

[1]