Hejsa!

Du har lagt en tekst i artiklen Sporvejsmuseet, men den ser ud til at være kopieret fra http://sporvejsmuseet.dk, og den slags må man ikke uden tilladelse, så jeg sletter lige siden. Hvis du har en tilladelse, så vær venlig at anføre den, næste gang du lægger teksten ind. --Palnatoke 30. aug 2006 kl. 11:57 (CEST)


Tja, nu er jeg selv aktiv på 14. år på Sporvejsmuseet og med i ledelsen af vores museumsbusser. Jeg er derfor fuld klar over, hvad jeg skriver og det bliver generelt billiget af alle aktive samt bestyrelsen/museumsledelsen på Sporvejsmuseet (hvoraf jeg selv er personlig ven med flere), når der bliver lagt mere beskrivelse af vores herlige projekt på Midtsjælland. Men hvis du mener, jeg sakser noget ulovligt fra en side, som jeg dybest set selv er en kæmpe del af, så fint nok med mig.

Smøren gider jeg ikke selv at skrive igen. Tak for det...


Frank Pedersen Gladsaxe

Hej Frank! Vi kan jo ikke se af IP-adressen hvor du har relationer til. Men hvis du/I tillader at jeres ophavsretligt beskyttede tekst på hjemmesiden benyttes her, kan du anføre tilladelsen på Wikipedia:Kilder. Du behøver ikke skrive en smøre igen - alle versioner af artiklerne er gemt i historikken, så den kan sagtens findes frem. Grunden til at vi handler på denne måde med at slette kopieret tekst er at det faktisk er et brud på loven om ophavsret, hvis vi har tekst liggende, andre har copyright på. Og jeres hjemmeside rummer det lille copyright-tegn. Tegnet er der også, hvis det ikke er der :-), forstået på den måde at hvis der ikke er copyright på en side, skal det stå formuleret i klar tekst. Men god fornøjelse videre med skriverierne - jeg kan anbefale at du finder dig et brugernavn - så er der flere funktioner til rådighed og det er nemmere at huske for os andre end et IP-nummer. mvh --Jørgen 30. aug 2006 kl. 13:22 (CEST)