Bruno Miguel Mascarenhas Antunes (født 16. juli 1981 i Lissabon) er en portugisisk-født italiensk tidligere roer.

Bruno Mascarenhas
FødtBruno Miguel Mascarenhas Antunes Rediger på Wikidata
16. juli 1981 (43 år) Rediger på Wikidata
Lissabon, Portugal Rediger på Wikidata
Højde181 cm Rediger på Wikidata
Vægt72 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSportdirektør, roer Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 2008 - mændenes letvægtsfirer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 2004 - mændenes letvægtsfirer uden styrmand Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Fortjenesteordenen i den Italienske Republik (2004) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mascarenhas kom med i den italienske letvægtsfirer i 2002, i den periode, hvor den danske "Guldfirer" dominerede klassen, og da italienerne vandt VM-sølv i 2002, var det netop efter danskerne. Året efter vandt italienerne VM-bronze, hvor danskerne igen vandt konkurrencen.[1]

Mascarenhas var sammen med Lorenzo Bertini, Catello Amarante og Salvatore Amitrano (der også havde været med i årene forinden) ved OL 2004 i Athen. Italienerne blev nummer to i deres indledende heat (efter Danmark) og vandt derpå deres semifinale. I finalen var Danmark endnu engang hurtigst, mens Australien blev nummer to og italienerne nummer tre.[2]

Mascarenhas var fortsat med i letvægtsfireren, der vandt VM-bronze i 2005 og i 2007, mens de vandt EM-guld senere i 2007. Han roede også letvægtsfirer ved OL 2008 i Beijing, hvor italienerne vandt B-finalen og dermed blev nummer syv. I 2009 var han skiftet til letvægtsotteren, der blev verdensmestre i 2009 og europamestre i 2010. Ved VM 2010 var han tilbage i letvægtsfireren og var med til at vinde endnu en bronzemedalje. Året efter indstillede han karrieren.[1]

OL-medaljer

redigér
  • 2004:   Bronze i letvægtsfirer

Referencer

redigér
  1. ^ a b Bruno Mascarenhas, worldrowing.com, arkiveret fra originalen 10. januar 2021, hentet 15. oktober 2021
  2. ^ Lightweight Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 14. oktober 2021

Eksterne henvisninger

redigér