Buksevand

Buksevand er en form for mobning, hvor offeret får våde bukser. Buksevand er mest udbredt i folkeskolen og kan fx gives på følgende måder[1]:

  • Offeret placeres i en håndvask og får sine bukser ind under den tændte vandhane, nogle gange lægges den tændte vandhane ned i bukserne.
  • Offeret sættes ned i toilettet, hvor der derefter bliver trukket ud
  • Offeret sættes på et springvand
  • Offeret holdes fast med benene oppe mens der hældes en flaske vand ned i offerets bukser
  • Offeret tvinges til at sætte sig i en vandpyt eller bæres hen til vandpytten og får enden dyppet i den
  • Offeret bæres ud i dybt vand.

En mere snæver, men præciseret definition af buksevand indebærer, at offeret får aktivt tilført vand til bukserne i en ydmygende kontekst, i kontrast til at få bukserne passivt dyppet i vand, uanset kontekst. Der er således kun tale om buksevand, hvis vand bliver hældt i buksen. Vand påført på buks er ikke buksevand. Indenfor denne definition er der forekommet eksempler på, at offeret er blevet så gennemgribende mundtligt ydmyget af andre, at offeret er ude at stand til at forhindre sig i at sætte sig i en håndvask og give sig selv buksevand. Alternativt kan en person betragte sine egne handlinger som være så ydmygende i sig selv, at man uopfordret vælger at give sig selv buksevand for at sone for sine synder. Dette kaldes buksevandsflagellation.

Det er et åbent spørgsmål, hvorvidt bogen Gummi-Tarzan fra 1975 er den førstkendte kilde, der beskriver buksevand. Dette kan skyldes, at Ole Lund Kirkegaard som forfatter beskriver en allerede eksisterende praksis som den første forfatter. Det kan dog også tænkes, at Kirkegaard selv opfinder en helt ny mobbeform.

Buksevand hører under mobbeformen "Fysisk mobning".

NoterRediger

  1. ^ "Hvad er buksevand?" - en artikel om buksevand