Bygningsvidenskab

Motorvejsudfletning i Shanghai med vejbaner i fire niveauer.

Den 828 m høje Burj Khalifa i Dubai i billedets baggrund er verdens højeste bygning.

Veresk-broen er del af den transiranske jernbane fra 1930-erne; en del af stilladset brugt ved konstruktion af broens bue er der stadig.

Bygningsvidenskab (også kaldet bygningsingeniørvidenskab eller bygningsdesign,^[1] på engelsk civil engineering, på tysk Bauingenieurwesen) er læren om hvordan man skitserer, designer, beregner, konstruerer og vedligeholder bygværker af enhver art og størrelse, såsom veje og jernbaner, broer og tunneler, bygninger og huse, havne og lufthavne, kanaler og dæmninger. Fagets udøvere, kaldet bygningsingeniører, benytter sig i deres arbejde af især naturvidenskaber som matematik (herunder statistik), fysik (herunder mekanik og statik), kemi, geoteknik og geologi (herunder jordbundslære), foruden arkitektoniske og designrelaterede discipliner som form-, farvelære og stilkendskab.^[2] En stor del af den praktiske bygningsvidenskab udføres af private rådgivende ingeniørfirmaer, som hjælper offentlige og private bygherrer med at formgive og konstruere bygværker, samt fører tilsyn med entreprenørernes byggearbejde.^[3]

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

^ Bygningsdesign-studiet på DTU
^ Bygningsvidenskab, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind 4
^ Hvad laver en bygningsingeniør?, på studentum.dk

[1] Bygningsdesign-studiet på DTU

[2] Bygningsvidenskab, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind 4

[3] Hvad laver en bygningsingeniør?, på studentum.dk

[1]

[2]

[3]

Bygningsvidenskab

Indholdsfortegnelse

Se ogsåRediger

GenerelRediger

Jura og samfundRediger

Uddannelse og videndelingRediger

ReferencerRediger