Byggeri er det at opføre bygninger, anlæg og forskellige konstruktioner. Byggebranchen udgør en væsentlig del af økonomien og meget nybyggeri opføres af bygge- og anlægsvirksomheder.

HistorieRediger

I Nordeuropa var det oprindelige byggemateriale træ, som det fx ses i de danske ringborge fra vikingetiden, men tidligt begyndte man at bygge i bindingsværk, hvor et træskelet udfyldes med lerklining og senere murværk. Stenhuse var oprindeligt forbeholdt magthavere og elite, men fra engang i 1600-tallet blev murstenshuse almindelige i Danmark, hvis bykerner stadig præges af mange bygninger opført i røde og senere gule mursten og tagsten, som blev fremstillet på teglværker over hele landet.

Et stykke op i 1800-tallet brugtes stadig kalkmørtel som bindemiddel ved murstensbyggeri, men med udviklingen af Portland cement omkring 1820 i England, med dansk produktion fra omkring 1870,[1] blev det muligt at bygge højere og dristigere pga cementens større styrke. I Frankrig udvikledes omkring 1865 teknikker til fremstilling af armeret beton,[2] et byggemateriale som stadig nu halvandet århundrede senere er særdeles hyppigt anvendt ved alle større byggerier.

RitualerRediger

Fra gammel tid er bevaret visse ritualer i forbindelse med byggeri:

Når et jord- eller anlægsarbejde påbegyndes, er det sædvane at markere dette ved en første spadestik-ceremoni, hvor betydningsfulde personer med tilknytning til projektet graver de første skovlfulde jord, ofte med en særlig kunstfærdigt udformet spade.[kilde mangler]

På et tidligt tidspunkt af en bygnings opførelse er det sædvane at lægge grundsten, dvs at lade en eller flere personer med tilknytning til byggeriet indmure hver sin mursten, mens de udtaler et ønske for bygningen. Sammen med stenene indmures en æske med mønter og oplysninger om byggeriet.[3] Denne skik menes at stamme fra en oprindelig, noget mere barsk tradition med at indmure levende dyr eller mennesker i bygningens fundament, som et offer til guderne og for at sikre bygningens stabilitet.[4]

Når opførelsen af en bygning nærmer sig sin afslutning, er det i mange lande skik at pynte bygningen med fx træer eller kranse af løv, og afholde rejsegilde, hvor bygherren beværter bygningsarbejderne, i Danmark oftest med øl og pølser. Skikken er oprindelig skandinavisk, men har senere spredt sig til især den angelsaksiske verden.[5]

Bygningsarbejdere som føler sig dårligt behandlet af bygherren under byggeriet, kan straffe eller drille bygherren ved at udstyre bygningen med en død murer, sådan at bygningen i blæsevejr udsender generende lyde.

Eksempler på danske bygværkerRediger

  1. ^ Gunnar Larsen og Finn Surlyk: Råstoffer: mineraler, energi og vand, s. 439-484 i: Gunnar Larsen (red., 2006): Naturen i Danmark. Geologien, Gyldendal, 549 sider, ISBN 87-02-03027-6
  2. ^ Bosc, J.-L. (2001): Joseph Monier et la naissance du ciment armé, Editions du Linteau, Paris, ISBN 2-910342-20-4
  3. ^ Grundsten, artikel i Raunkjærs Konversationsleksikon, bd. 5, Det Danske Forlag, 1950
  4. ^ wikisource https://en.wikisource.org/wiki/1911_Encyclop%C3%A6dia_Britannica/Builders%27_Rites
  5. ^ History of the "Topping Out" Ceremony, Columbia University School of Social Work