Kabys
Kabys eller populært bysse, er køkkenet på et skib, som er indrettet med de til et køkken nødvendige faciliteter til madlavning og tilknyttede servicefunktioner, komfur, borde, opvaskemaskine, henstillingsfaciliteter etc.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a2/Aboard_Carol_M._%28boat%29_10.jpg/220px-Aboard_Carol_M._%28boat%29_10.jpg)
Faciliteterne i kabyssen er sikret mod skibets bevægelse i søen, eksempelvis er komfuret forsynet med et lavt, aftageligt rækværk for at forhindre gryder og pander i at lande på dørken (gulvet) samt vandret stabiliserede arbejdspladser for at sikre vandrette arbejdsforhold for kokken og hans personale.
I større sejlskibe var kabyssen ofte placeret i et dækshus ved forreste mast, mens mindre sejlskibe havde installeret en mindre ovn, forude under dæk, i fartøjet.
Oprindelse
redigérBetegnelsen kabys er formodentlig opstået fra den plattyske benævnelse, kabuse = bræddeskur og/ eller det hollandske kombuis.
Ekstern henvisning
redigér- Det Maritime Danmark - Kabys Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine