University of Cambridge

universitet i Cambrigde, Storbritannien
(Omdirigeret fra Cambridge Universitet)

Cambridge Universitet (engelsk: University of Cambridge og Cambridge University) (The Chancellor, Masters, and Scholars of the University of Cambridge) ligger i byen Cambridge i England og er det ældste universitet efter Oxford i den engelsktalende verden. Det er et af de førende universiteter i verden.

University of Cambridge
University of Cambridge coat of arms.svg
Cambridge Universitet's Våbenskjold
Navn på latin Universitas Cantabrigiensis
Grundlagt ca. 1209
Land Storbritannien Storbritannien
Sted Cambridge
Fakulteter 150 (2013)[1]
Studerende 20.000 fuldtids (2018)[2]
Akademisk personale 7,913 (2018)[2]
Administrativt personale 3,615 (2018)[2]
Budget

£1.965 milliarder (eksklusiv kollegier)(2018)[3]

Pengemidler/fond (Endowment): £6.441 milliarder (inklusiv kollegier)(2018)[3]
Adm. direktør/ Rektor The Lord Sainsbury of Turville
Motto Hinc lucem et pocula sacra
Motto på dansk

Bogstavelig: Herfra lys og hellige udkast

Ikke-bogstavelig: Fra dette sted får vi oplysning og dyrebar viden
Websted cam.ac.uk

Cambridge Universitet er et af de mest prestigefyldte universiteter i verden og ligger i top-5 over de bedste universiteter: nu kun overgået af Oxford university, ifølge World University Ranking's analyse.[4]

Historie/DannelsenRediger

Universitetet blev oprettet i 1209 af lærde og masters, der flygtede fra Oxford pga. stridigheder med byfolkene. I I 1226 havde de studerende og masters organiseret sig, tilbød regelmæssige studieforløb og havde valgt en kansler (rektor) til at lede dem. Henry III gav de lærde sin støtte allerede i 1231. Han besluttede, at kun studerende, der studerede under en anerkendt mester, måtte studere i Cambridge.

HistorieRediger

En uddannelse bestod ofte af grammatik, logik, retorik, matematik, musik, geometri og astronomi. Eksamen var mundtlige disputationer eller debatter. De fleste masters var præster. Regler for adfærd og tildeling af grader blev ikke vedtaget af en lovgivende forsamling før midten af 1300-tallet. I midten af det 15. århundrede havde universitetets rektor overtaget meget af den myndighed, som tidligere tilhørte bispen af Ely, og behandlede sager om disciplin og moral. Rektor oprettede også en sekulær domstol for lærde for sager om mindre forbrydelser.

Ligesom Oxford oplevede Cambridge problemer mellem borgere og stipendiater. Både Oxford og Cambridge var beskyttet af unikke rettigheder og privilegier. Universiteterne havde ret til at håndhæve love, der f.eks. regulerede kvaliteten af brød og ale, der sælges i byen, og til at overvåge priser for mad, vokslys mm.

I 1381 førte spændingen mellem by og universitet til vold, og der var angreb på universitetsejendomende i hele Cambridge by. Resultatet var, at rektor fik endnu mere civil myndighed som ret til at rejse retssager som følge af handel og markedskonflikter. Universitetet bevarede mange af disse rettigheder og privilegier til det 19. århundrede.

Fra det 13. århundrede blev private undervisningsinstitutioner etableret (forløberne for dagens kollegier); de fleste med få masters og studerende. Peterhouse (1284) var det første college, og andre fulgte snart efter. De blev grundlagt i løbet af de seneste 700 år af bl.a. konger, dronninger, adelsmænd, biskopper eller velhavende borgere og altså ikke af universitetet som helhed. Under indflydelse af rektor John Fisher (1509-35) tiltrak universitetet forskere som Erasmus, der hjalp med at fremme klassiske studier, religiøse debatter og reformer, som karakteriserede omvæltningerne i den engelske reformation.[5]

Flere af de dominerede kollegier blev grundlagt i årene efter opløsningen af klostrene, som var de primære bygninger. Emmanuel College overtog f.eks. bygningerne efter Dominikanerorden. Ændringen fra religiøs til verdslig form blev tydelig, da Henry VIII forbød studiet af Kanonisk ret (Kirkeretten). Han oprettede professorater i græsk, guddommelighed, hebraisk, fysik og civilret. Gennem århundrederne der fulgte, prøvede monarker og regeringer at påvirke de kurser, der blev undervist i, og universitetet var endda tvunget til at tildele grader til medlemmer af hoffet. En kongelig bevilling i 1534 gav universitetet ret til at udgive bøger, men denne ret var kun sjældent udøvet før slutningen af 1600-tallet. Fra 1690'erne havde Cambridge Universitetstryk status som et akademisk forlag. Det havde også monopol på Bibeludgivelse, et monopol som Cambridge delte med Oxford.[6]

Cambridge UniversityRediger

Cambridge University består af 31 kollegier (colleges). Mange er nogle af de smukkeste bygninger i verden.

De ældste kollegier er bygget som klostre med søjlegange mod en stor indre gård (first court), med en stor spisesal (formal hall) og eget kapel. Indgangen går gennem et portnerhus (porter's lodge). Et college er først og fremmest privat, hvor studerende bor og lærere/masters og professorer arbejder, men i de fleste tilfælde må gæster gå gennem den indre gård og besøge kapellet eller biblioteket.

 
"Senate House" i Cambridge

University of Cambridge er det næstældste universitet i den engelsktalende verden - efter Oxford - og det er et af de mest anerkendte i verden. Universiteterne Oxford og Cambridge, som har en mange hundrede år gammel tradition for indbyrdes strid, kaldes under et Oxbridge. Cambridge har produceret et imponerende antal videnskabsmænd, forfattere og politikere. Ja, forholdsvis flere end "det andet sted". 107 Nobelprismodtagere, mere end noget andet universitet i verden (32 i fysik, 26 i medicin, 25 i kemi, 11 i økonomi, tre i litteratur og to i fred).Trinity College har 33 nobelpristagere flere end alle kollegier i Cambridge.[7]

Sidst i 1800-tallet begyndte radikale ændringer i Cambridge University. De vigtigste var oprettelse af kollegier for kvinder, Girton college (fra 1869) og Newnham college (fra 1872). Det var dog først i 1882, at det blev det muligt for kvindelige studerende at indstille sig til eksamen. Hvis de bestod, fik de et certifikat - men ikke en universitetsgrad. Det skete først efter, at kvinderne fik adgang til at følge de samme forelæsninger som de mandlige studerende. Det var først i 1947, at kvinder og mænd fik de samme "gradsprivilegier". De mandlige lærere fik mulighed for at gifte sig og stifte familie, og der kom nye beboelser, som kunne imødekomme de nye tider. Omkring 1980 begyndte de gamle colleges at acceptere kvindelige studerende. Det sidste, som overgav sig, var Magdalene college, i 1988. Girton college, som i begyndelsen var et kvindecollege, havde tilladt mænd fra 1979.

 
Great St. Mary's kirke set fra jorden

Udover de 31 colleges omfatter universitetet også kirken, Great St. Mary's fra 1400-tallet; denne store og overordentlig smukke kirke er både universitetskirke og sognekirke. Lige over for kirken ligger "Senate House" bygget af James Gibbs 1722-1730. Bygningen anvendes til store begivenheder som gradueringen.[8]

De 31 Colleges på Cambridge UniversityRediger

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ [https://www.cam.ac.uk/colleges-and-departments
  2. ^ a b c [1]
  3. ^ a b [2]
  4. ^ World University Rankings 2019https://www.timeshighereducation.com/world-university-rankings/2019/world-ranking#!/page/0/length/25/sort_by/rank/sort_order/asc/cols/stats
  5. ^ Bente Hansen, Per Ingesman, Ejvind Slottved: Cambridge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53739
  6. ^ Britain Express. Passionate about British Heritage. Cambridge University History
  7. ^ https://www.businessweekly.co.uk/news/academia-research/nobel-prize-greg-winter-cambridge-notches-another-success
  8. ^ University of Cambridge. "Cambridge through the Centuries". https://www.cam.ac.uk/about-the-university/history/timeline

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 52°12′19″N 0°07′02″Ø / 52.2053°N 0.1172°Ø / 52.2053; 0.1172