Camille Flammarion

fransk astronom

Camille Flammarion (født 26. februar 1842 i Montigny le Roi, Haute-Marne, død 7. juni 1925) var en fransk astronom.

Camille Flammarion

Camille Flammarion by Eugène Pirou.jpg

1883
Personlig information
Født Nicolas Camille Flammarion Rediger på Wikidata
26. februar 1842 Rediger på Wikidata
Val-de-Meuse Rediger på Wikidata
Død 3. juni 1925 (83 år) Rediger på Wikidata
Juvisy-sur-Orge Rediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Søskende Berthe Martin-Flammarion Rediger på Wikidata
Ægtefælle Gabrielle Renaudot Flammarion Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Astronom, science fiction-forfatter, skribent, ballonskipper Rediger på Wikidata
Fagområde Astronomi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Bureau des longitudes, Paris Observatoriet Rediger på Wikidata
Kendte værker Koprník a soustava světová Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Officer af Æreslegionen (2. april 1912),
kommandør af Æreslegionen (12. august 1922),
Ridder af Æreslegionen (18. januar 1881),
Jules Janssens pris (1897),
Montyon-pris (1880) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Flammarion begyndte at studere teologi i Langres og Paris, men vendte sig 1858 til astronomien og var i 4 år ansat som regner ved Bureau des longitudes. I 1863 overtog han redaktionen af Cosmos efter abbed Moigno og 1865 den videnskabelige del af Siècle.

På denne tid vakte Flammarion opsigt ved sine populære forelæsninger om astronomien og arbejdede senere gennem talrige skrifter med held på at vække interessen for denne videnskab. Blandt disse mærkes: Les merveilles célestes (1865); Études et lectures sur l'astronomie (9 bind, 1866—80); Astronomie populaire (1880, oversatsvensk); Les étoiles (1881); Les terres du ciel (1877); La planète Mars, I—II (1892, 1909), Catalogue des étoiles multiples (1878); Atlas céleste, etc. I 1882 grundede Flammarion månedsskriftet L'Astronomie, der bestod til 1894. I 1887 var han med at stifte Société astronomique de France, hvis første præsident han var; senere var han selskabets generalsekretær og hovedredaktør for dets månedlige Bulletin. Hans 1883 i Juvisy syd for Paris grundede og ved donationer godt udstyrede observatorium var knyttet til dette selskab.

Flammarion arbejdede også med meteorologi og foretog 1868 flere ballonfarter for at studere fugtigheden og strømningerne i de højere luftlag (Mes voyages aériens, 1870; L'atmosphère 1871).

Ved siden heraf udfoldede han en meget produktiv virksomhed, der vakte så meget større opsigt hos samtiden såvel i som uden for Frankrig og gjorde hans navn kendt nær sagt af alle Samfundsklasser, som han i disse sine litterære arbejder flagrer fra det ene til det andet af menneskeåndens vanskeligste problemer, udødelighed, spiritisme, uendelighed og så videre og meddeler sine fantasifulde tanker om dem alle. Mest kendt af disse litterære værker er La pluralité des mondes habités (1862), der er oversat på så godt som alle europæiske sprog, for eksempel dansk af Peter Mariager ("Beboede Verdener", 1867, 4. udgave 1894); Lumen (1872); Dieu dans la nature (1866); Uranie (1889) og La fin du monde (1894); de to sidstnævnte er oversatte på dansk av K.L. Müllen under titlen henholdsvis "Urania" (1890, 2. udgave 1895) og "Verdens Undergang" (1895). I 1911 udgav han sine Mémoires.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

KilderRediger