Carl Andersen (politiker)

dansk politiker

Carl Andersen (født 27. januar 1995) er en dansk politiker som har været medlem af Folketinget for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds siden juli 2024. Han indtrådte 16. juli 2024 som stedfortræder for Henrik Dahl[1] der var blevet valgt til Europa-Parlamentet ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark 2024.[2]

Carl Andersen
Medlem af Folketinget
Nuværende
Overtaget embede
16. juli 2024
ForegåendeHenrik Dahl
ValgkredsSydjyllands Storkreds
Landsformand for Liberal Alliances Ungdom
Embedsperiode
13. marts 2018 – 23. februar 2019
ForegåendeSøren Nielsen
Efterfulgt afSigne Bøgevald Hansen
Landsnæstformand for Liberal Alliances Ungdom
Embedsperiode
29. februar 2017 – 13. marts 2018
ForegåendeAmanda M. Madsen
Efterfulgt afAndreas Rohde
Byrådsmedlem i Vejen Kommune
Embedsperiode
1. januar 2014 – 30. juli 2016
Personlige detaljer
Født27. januar 1995 (30 år)
Sønderjylland
Politisk partiLiberal Alliance
ForældreGårdejer Kjeld Andersen og bogholder Gerda Andersen
BopælBosat i Havdrup
UddannelseJordbrugsøkonomi
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
Links
Carl Andersens hjemmeside
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata

Andersen var formand for Liberal Alliances Ungdom 2018-19, hvor han blev væltet efter anklager om ikke at have håndteret opklaringen af anklager om seksuelle overgreb i ungdomspartiet tilfredsstillende.[3][4] Derudover er han fhv. byrådsmedlem for partiet i Vejen Kommune samt siden 2018 medlem af Liberal Alliances Hovedbestyrelse.

Baggrund

redigér

Andersen er opvokset på et landbrug ved Rødding i Vejen Kommune. I 2016 begyndte han at studere til jordbrugsøkonom.[5] Mellem maj 2019 og august 2024 var han ansat hos Dansk Erhverv, først som student og siden som skattepolitisk konsulent for familieejede virksomheder.[6]

Politisk karriere

redigér

Andersen har været aktivt medlem af Liberal Alliance og Liberal Alliances Ungdom siden 2009.[7]

Byrådsmedlem

redigér

Andersen blev med 300 personlige stemmer[8] valgt for Liberal Alliance til byrådet i Vejen Kommune som 18-årig gymnasieelev i 2013. Det var første gang Liberal Alliance blev repræsenteret i byrådet.[9][10] Han udtrådte af byrådet igen inden valgperiodens udløb i juni 2016, da han flyttede til Albertslund i forbindelse med sit studium.[5]

Ved kommunalvalget i 2021 var han partiets spidskandidat i Herlev Kommune.[11].

Siden 2022 har han været lokalpolitisk aktiv i Solrød Kommune, hvor han er bosat i landsbyen Havdrup.[12]

Formand i Liberal Alliances Ungdom

redigér

Andersen var formand for Politisk Udvalg i Liberal Alliances Ungdom 2015 og 2016 og landsnæstformand 2017-18. I 2018 blev han landsformand for Liberal Alliances Ungdom efter et tæt kampvalg, hvor han fik 107 stemmer mod den siddende formands 105 stemmer.[13]

Året efter blev han selv væltet i et nyt kampvalg, efter at tidligere formand for LAU Rasmus Brygger umiddelbart op til landsmødet offentliggjorde en række anklager om voldtægt, overgreb og krænkende kommentarer mod i alt syv piger og kvinder i Liberal Alliances Ungdom begået af flere mandlige medlemmer, hvoraf nogle havde ledende poster i ungdomspartiet. Brygger opfordrede såvel Andersen som den øvrige ledelse til at gå af for at have svigtet i opklaringen af sagen. Andersen opnåede efterfølgende ved formandsvalget på landsmødet 78 stemmer mod 101 stemmer til udfordreren Signe Bøgevald Hansen.[14][15] Efterfølgende blev det kendt, at Andersen og den øvrige ledelse havde haft et større kendskab til sagerne, end Andersen i første omgang havde nævnt.[16]

Liberal Alliances hovedbestyrelse

redigér

Til Liberal Alliances Landsmøde i marts måned 2019 opnåede Andersen valg til partiets hovedbestyrelse med næstflest personlige stemmer.[17] 2021-2022 var han medlem af partiets forretningsudvalg.

Folketinget

redigér

I 2022 stillede Andersen op til folketingsvalget i Sydjyllands Storkreds, hvor han med 821 stemmer blev 1. suppleant.[18] Da Henrik Dahl blev valgt til Europa-Parlamentet ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark 2024 og derfor udtrådte af Folketinget, overtog Andersen 16. juli 2024 Dahls folketingsmandat.[1][2]

Han er partiets ordfører for kirke-, bolig og indenrigspolitik.

Årets Carl

redigér

Der er opkaldt en ærespokal i Liberal Alliance efter Carl Andersen, som kaldes "Årets Carl". Prisen uddeles på Liberal Alliances årlige landsmøde og tildeles medlemmer, der har ydet en særlig indsats. Prisen blev indført i foråret 2013.[19]

Referencer

redigér
  1. ^ a b "Referat af 105. møde, Tirsdag den 25. juni 2024 kl. 13.00" (PDF), Folketingstidende, Tillæg F, s. 3, 25. juni 2024
  2. ^ a b "Europa-parlamentsvalg søndag 9. juni 2024: Resultater – hele landet". Danmarks Statistik. 11. juni 2024. Hentet 11. juni 2024.
  3. ^ Liberal Alliances Ungdom skifter formand efter sager om overgreb. Artikel på altinget.dk 25. februar 2019.
  4. ^ Vidnesbyrd om overgreb i LAU: »Han satte sig på mig og tog kvælertag«. Artikel i Berlingske 24. februar 2019.
  5. ^ a b "Byrådsmedlem takkede af: - Det er ikke et farvel men et på gensyn". JydskeVestkysten. 28. juni 2016. Hentet 21. april 2019.
  6. ^ Medarbejdere hos Dansk Erhverv. Hentet den 21.01.2021.
  7. ^ "Carlandersen.dk". Arkiveret fra originalen 7. juli 2018. Hentet 7. juli 2018.
  8. ^ "Personlige stemmer - Vejen kommune". KMD. Hentet 21. april 2019.
  9. ^ "LA klar til valg". JydskeVestkysten. 16. oktober 2017. Hentet 21. april 2019.
  10. ^ "18-årig valgt ind i Vejen". TV Syd. 20. november 2013. Arkiveret fra originalen 9. november 2019. Hentet 21. april 2019.
  11. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2021. Hentet 11. oktober 2021.
  12. ^ " LAsolrød.dk
  13. ^ "Carl Andersen ny landsformand. Artikel på albertslundposten.dk 6. marts 2018". Arkiveret fra originalen 7. juli 2018. Hentet 13. marts 2019.
  14. ^ Ungdomsformand væltet efter anklager om krænkelser i organisationen. Nyhed på tv2.dk 23. februar 2019.
  15. ^ LA’s ungdom får ny formand efter intern sag om overgreb. Artikel i Information 23. februar 2019.
  16. ^ LAU-ledelse har kendt anklager om krænkelser i otte måneder. Ritzau-telegram på Information.dk 24. februar 2019.
  17. ^ Liberal Alliances Landsmøde 2019, Live
  18. ^ Rødding-dreng stiller op til Folketinget. Artikel fra Ugeavisen Vejen 27. november 2020.
  19. ^ Liberal Alliances Twitter