Carl Elberling (filolog)

For alternative betydninger, se Carl Elberling. (Se også artikler, som begynder med Carl Elberling)

Carl Wilhelm Elberling (født 17. september 1800 i København, død 10. november 1870 sammesteds) var en dansk filolog, bror til Frederik Emil Elberling, far til Carl og Emil Elberling.

Carl Elberling
Personlig information
Født	17. september 1800 København, Danmark
Død	10. november 1870 (70 år) København, Danmark
Gravsted	Holmens Kirkegård
Nationalitet	Dansk
Søskende	Frederik Elberling
Børn	Frederik Vilhelm Elberling, Carl Elberling, Emil Elberling
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Metropolitanskolen (til 1819)
Beskæftigelse	Klassisk filolog
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Københavns Universitets guldmedalje (1821), titulær professor (1853)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Han blev student fra Metropolitanskolen 1819, studerede dernæst filologi, blev kandidat 1825 og magister 1828. 1830 blev han overlærer ved Slagelse lærde skole, 1838 rektor sammesteds, 1851 rektor i Roskilde; 1863 afskedigedes han på grund af øjensvaghed.

Han ordnede som student efter Abraham Kalls død dennes samlinger til den græske leksikografi; de optogs siden, med bidrag af Elberling, i London-udgaven af Stephanus Thesaurus. Han påbegyndte en ny udgave af Johann Schweighäusers Herodot (1 bind, 1823) og deltog med Madvig og andre i udgivelsen af Garatonis kommentar til Ciceros taler (1. del, 1826).

Endvidere udgav han Cæsars Gallerkrig (1827), Cornelius Nepos (1829), Terents (1834), Platons Apologi og Kriton (1837); endelig Holbergs Niels Klim (1866); desuden en del afhandlinger i skoleprogrammer og andensteds. Hans autobiografi findes i Slagelse Skoles program 1839.

Kilder

• Elberling, Carl Wilhelm i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 4, 1890), forfattet af M.Cl. Gertz
• Elberling, Carl Wilhelm i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1917), forfattet af A.B. D.