Carl Elberling (filolog)
For alternative betydninger, se Carl Elberling. (Se også artikler, som begynder med Carl Elberling)
Carl Wilhelm Elberling (født 17. september 1800 i København, død 10. november 1870 sammesteds) var en dansk filolog, bror til Frederik Emil Elberling, far til Carl og Emil Elberling.
| Carl Elberling | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
17. september 1800  |
| Død |
10. november 1870 (70 år) |
| Nationalitet |
 Dansk |
| Barn |
Carl Elberling |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Klassisk filolog |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Han blev student fra Metropolitanskolen 1819, studerede dernæst filologi, blev kandidat 1825 og magister 1828. 1830 blev han overlærer ved Slagelse lærde skole, 1838 rektor sammesteds, 1851 rektor i Roskilde; 1863 afskedigedes han på grund af øjensvaghed.
Han ordnede som student efter Abraham Kalls død dennes samlinger til den græske leksikografi; de optogs siden, med bidrag af Elberling, i London-udgaven af Stephanus Thesaurus. Han påbegyndte en ny udgave af Johann Schweighäusers Herodot (1 bind, 1823) og deltog med Madvig og andre i udgivelsen af Garatonis kommentar til Ciceros taler (1. del, 1826).
Endvidere udgav han Cæsars Gallerkrig (1827), Cornelius Nepos (1829), Terents (1834), Platons Apologi og Kriton (1837); endelig Holbergs Niels Klim (1866); desuden en del afhandlinger i skoleprogrammer og andensteds. Hans autobiografi findes i Slagelse Skoles program 1839.
KilderRediger
- Elberling, Carl Wilhelm i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 4, 1890), forfattet af M.Cl. Gertz
- Elberling, Carl Wilhelm i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1917), forfattet af A.B. D.