Carlstad

befæstet lejr, anlagt af svenskerne ved Brønshøj og Bellahøj cirka 6 kilometer nord for det daværende København i forbindelse med Københavns belejring (1658-60)

Carlstad (latin: Castra Suecorum) er navnet på den by, der opstod ved Brønshøj og Bellahøj ca. seks km nord for København i forbindelse med Københavns belejring (1658-60).

Vægmaleri på Bellahøj skole over Svenskelejren
Svenskelejren, med Bellahøj skole i baggrunden

Byen blev bygget af den svenske kong Carl X Gustavs landsknægte i efteråret 1658, og det skønnes, at indbyggertallet i byen kom op på omkring 30.000, hvilket var ligeså mange som inden for Københavns volde.[1] Stedet blev valgt, da der var en storartet udsigt over byen og dens tårne. Lejren omfattede området fra Brønshøj Kirke i nordvest til Bellahøj Kirke og Bellahøjhusene i nord- og sydøst.

Vejnavne i området minder om tiden: Svenskelejren og Skansebjerg, ved Bellahøj skole og kirke.

Den eneste bygning fra den tid, der endnu står, er Brønshøj Kirke, der menes at have været brugt som våbendepot.

Se også redigér

Eksterne kilder/henvisninger redigér

Fodnoter redigér

  1. ^ Carlstad – Københavns naboby, side 26
 Spire
Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

Koordinater: 55°42′13″N 12°30′15″Ø / 55.70361°N 12.50417°Ø / 55.70361; 12.50417