Carsten Bang (komiker)

dansk standupkomiker

Carsten Bang Jensen (født 12. september 1965 i Jebjerg[1]) er en dansk standupkomiker som flere gange har optrådt på tv.

Carsten Bang
Carsten Bang i 2009
Personlig information
Født12. september 1965 (59 år)
Jebjerg, Midtjylland[1]
Uddannelse og virke
BeskæftigelseStandupkomiker
Kendt forStandupcomedy

Han er ligeledes en yderst brugt skribent og tv-vært, der har været redaktionsmedlem for en lang række danske comedyshows, for eksempel Det' jo løgn[2] og "Nu forstår jeg ingenting[2] på ZTV, og Gintberg Show Off,[3] Vindhætterne[4] og Var det dét?[2]DR2.

Karriere

redigér

Carsten Bang blev født i Jebjerg og voksede op i Kjellerup.[5][6] Han er uddannet civiløkonom, men startede sin karriere inden for standup i 1991. Han blev relativt hurtigt hyret fast på Restaurant DIN's, hvor han medvirkede ved DM i stand-up-comedy i 1992,[7] og var året efter dommer ved samme konkurrence.

Carsten Bang har optrådt på standupscenen siden 1991 og kan se tilbage på et karriereforløb, der bl.a. har budt på talrige standupoptrædender samt satireprogrammer i tv og radio. For eksempel har han medvirket i standupturnéen Fem på flugt, Talegaver til børn, Comedy Aid og Grin til Gavn, været redaktør på radiosatiren Tjenesten på P3 og været medforfatter på og medvirket i flere af Jan Gintbergs tv-shows. I 2007 skrev og medvirkede Carsten Bang i teaterforestillingen GyntBetty Nansen Teatret, som desuden turnerede i hele Danmark. Carsten Bang har også skrevet teaterforestillingerne Gud'me og Evolution til BaggårdTeatret i Svendborg.[8][9] Carsten Bang spillede desuden Stig Lommer i musicalen Dirch i 2016.[10]

Carsten Bang har skrevet novellen Drengen der ville være magnetisk, der bl.a. er udgivet i Til dig fra os. Godnathistorier for børn i 2006.

Carsten Bang var vært på det prisvinden game-show 5. Halvleg [11] der blev sendt 2015-2017 på Kanal 5 og senest mellem 2015 og 2023, været vært på Badabing ShowDR P4[12] om søndagen, med omkring 800.000 lyttere; uofficiel indehaver af rekorden for største share (den del af radiolytterne, der lytter til et program på et givent tidspunkt) for en public service station.

Carsten Bang optræder også med standup på engelsk, og har i 2004 og 2022 optrådt på Fringe Festival i Edinburgh[13] og i 2013 og 2023 på Lund Comedy Festival.

I 2012 lavede Carsten Bang showet Én, hvor han optrådte med standup i én time, for én publikummer i forbindelse med Zulu Comedy Festival. Showet var til fordel for Red Barnet og er verdens vel nok hurtigst udsolgte stand-up show.

Carsten Bang har været ambassadør for Red Barnet siden 2009, Danmarks mest Velgørende fodboldhold siden 2012 og KidsAid siden 2021.

  • På Glatis – 1994
  • P3 16-18 – 2002
  • Strax – 2002
  • Flæsk – 2002
  • Tjenesten – 2004
  • Badabing – 2015, 2018 - 2023

Referencer

redigér
  1. ^ a b "Carsten Bang". bandportalen.dk. Hentet 17. oktober 2016.
  2. ^ a b c "Biografi". carstenbang.dk. Arkiveret fra originalen 31. januar 2019. Hentet 6. februar 2019.
  3. ^ "Fraklip fra Gintberg Show Off". DR Bonanza.
  4. ^ "Gintberg: Vindhætterne". DR Bonanza.
  5. ^ Lund, Rikke (9. september 2014). "Komiker Carsten Bang: Jeg var ikke den sjove dreng". Femina. Hentet 17. oktober 2016.
  6. ^ Schrøder, Rene (24. oktober 2006). "På indkøb med Carsten Bang". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 2. april 2009. Hentet 4. september 2012.
  7. ^ 'Det var satans! Var det mig, der gjorde det?' Torben og hans legendariske restaurant kickstartede dansk standup. DR. Hentet 14/5-2024
  8. ^ Gud'me. BaggårdTeatret. Hentet 14/5-2024
  9. ^ Evolution. BaggårdTeatret. Hentet 14/5-2024
  10. ^ Dirch kommer til Aarhus: "Vi må ikke ligne Kjeld og Dirch for meget". Aarhus Stiftstidende. Hentet 14/5-2024
  11. ^ "Succestrioen Carsten Bang, Jesper Juhl og Jesper Skibby vender tilbage med "5. Halvleg"". discoverynetworks.dk. 18. november 2016. Arkiveret fra originalen 15. februar 2021. Hentet 6. februar 2019.
  12. ^ Mette Marie Heinfelt (19. august 2015). "Nu er 'Badabing Show' med Bang". DR.
  13. ^ Stand-up i Edinburgh. TV 2. Hentet 14/5-2024

Eksterne henvisninger

redigér