Åbn hovedmenuen

Baggårdteatret er et egnsteater beliggende i Svendborg. Teaterchef er Jakob Bjerregaard Engmann.

BaggårdTeatret
Svendborg-Rottefaelden.jpg
Generelle informationer
Sted Svendborg
Indviet 1963
Direktør Jakob Bjerregaard Engmann
Andet
Adresse Caroline Amalie Vej 26
Cvr-nummer 51336518
Websted www.baggaardteatret.dk

BaggårdTeatret startede som amatørteater i 1963, og fik i 1976 den første bevilling fra Kulturministeriet. Samme år flyttede teatret ind i det gamle revyteater Rottefældens lokaler, som kun bliver brugt til revy om sommeren, og derfor var disponible til andet brug resten af året. I 1981 søgte teatret første gang om status som egnsteater, men fik afslag. I stedet begyndte teatret en omfattende turnévirksomhed, med henblik på at skaffe midler til driften. I 2007 søgte teatret igen om optagelse i egnsteaterordningen, og denne gang blev bestræbelserne kronet med held, og der blev indgået en tre-årig egnsteateraftale, ifølge hvilken teatret fremover støttes af dels staten, dels Svendborg Kommune.

BaggårdTeatret producerer primært samtidsrelaterende forestillinger, der tager udgangspunkt i det lokale. Som eksempler kan nævnes Carsten Bangs Gud'me, der handler om stjernedrømme, og Jesper Wung-Sungs ÆrØ, der handler om tidens trend med, at kvinder flytter fra provinsen.

BaggårdTeatret har bl.a. samarbejde med Odense Teater, Odense Teaters elevskole, Svalegangen, Momentum og Mungo Park.

Ekstern henvisningRediger