Åbn hovedmenuen

Carsten Ib Nielsen

formand for Dansk Journalistforbund

Carsten Ib Nielsen (23. december 1908 i København6. oktober 1987) var en dansk journalist, samt medstifter og formand for Dansk Journalistforbund.

Carsten Nielsen
1. formand for Dansk Journalistforbund
Embedsperiode
1. januar 1961 – 1971
Personlige detaljer
Født 23. december 1908
Danmark København, Danmark
Død 6. oktober 1987 (78 år)
Gravsted Tibirke Kirkegård
Fulde navn Carsten Ib Nielsen
Ægtefælle(r) Hilde Margrethe Rant (g. 1932)
Anne Hedvig (Sys) Poulsen
Børn 5
Beskæftigelse Journalist

HistorieRediger

Nielsen blev født i julen 1908 i København. Han var søn af journalist L.C. Nielsen og pianistinden Margrethe Dorph-Petersen, samt lillebror til skuespiller Jakob Nielsen. 1. juni 1909 blev han døbt i Helligåndskirken.[1]

JournalistRediger

Den gymnasielle uddannelse tog Carsten Nielsen på Borgerdydskolen i København, inden han blev uddannet journalist. I 1928 blev han ansat på Roskilde Dagblad, hvor han arbejdede i tre år. Herefter gik turen til Berlingske Tidende hvor han var tilknyttet i 26 år, blandt andet som korrespondent i Paris. Fra 1957 til 1960 var han ansat på Politiken, hvor han primært dækkede teaterverdenen.

FagforeningRediger

Carsten Nielsen blev i 1953 formand for Københavns Journalistforbund, som på dette tidspunkt var én ud tre fagforeninger for journalister i Danmark. Han blev optaget af at samle alle journalister i landet i ét stort fagforbund, og blev den drivende kraft da de tre fagforbund blev samlet, og Dansk Journalistforbund (DJ) blev en realitet i 1961. Nielsen blev forbundets første formand, og sad på posten indtil 1971 hvor han trådte tilbage. Efterfølgende blev han udpeget som æresmedlem i forbundet.

Dansk Journalistforbund har opkaldt et legat efter Carsten Nielsen, som gives til et medlem af DJ der har præget samfundsdebatten.[2]

BibliografiRediger

  • Arbejderbevægelsen og dagspressen i Danmark 1899-1974 (1975)
  • De 100 dage. Beretning om borgerkrigen i Danmark (1976)

PrivatRediger

Nielsen blev den 22. august 1932 gift med Hilde Margrethe Rant (1910-1985) i Høje Tåstrup Kirke. De fik året efter en datter, som blev efterfulgt af tre sønner, Jakob, Anders og Thomas. Sønnen Jakob, blev uddannet journalist.

Efter at ægteskabet med Hilde Rant blev opløst, giftede Nielsen sig med bladtegner Anne Hedvig (Sys) Poulsen (1909-1999), med hvem han fik datteren Beatrice.

Carsten Nielsen døde i oktober 1987, 78 år gammel. Han ligger begravet på Tibirke Kirkegård.

ReferencerRediger

  1. ^ "Carsten Ib Nielsen". finnholbek.dk. Hentet 26. oktober 2015. 
  2. ^ "Om Carsten Nielsen legatet". Dansk Journalistforbund. Hentet 26. november 2015. 

Eksterne henvisningerRediger