1908

1908
MCMVIII

◄^,19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^,►
◄^,1880'erne^,1890'erne ◄ 1900'erne ► 1910'erne^,1920'erne^,►
◄◄^,◄^,1903^,1904^,1905^,1906^,1907 ◄ 1908 ► 1909^,1910^,1911^,1912^,1913^,►^,►►

1908
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1908 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1908 MCMVIII
Ab urbe condita	2661
Armensk kalender	1357 ԹՎ ՌՅԾԷ
Kinesiske kalender	4604 – 4605 丁未 – 戊申
Etiopisk kalender	1900 – 1901
Jødisk kalender	5668 – 5669
Hindukalendere
- Vikram Samvat	1963 – 1964
- Shaka Samvat	1830 – 1831
- Kali Yuga	5009 – 5010
Iransk kalender	1286 – 1287
Islamisk kalender	1326 – 1327

Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912

Se også 1908 (tal)

BegivenhederRediger

9. januar 1908 passerer en snestorm København. Her efter rydningen af sporvejen over fællden

Den vigtigste begivenhed var at der blev mangel på arbejdskraft, og udvandringen til USA gik næsten i stå. Dette skyldte blandt andet at man i Tyskland, England og Frankrig begyndte oprustingen til første verdenskrig.

JanuarRediger

14. januar – Teknologisk Institut bliver oprettet.
27. januar – Philibert Jacques Melotte opdager Jupiter-månen Pasiphae

FebruarRediger

6. februar - Justitia Fest i Stege
26. februar – Sverige fejrer 250-årsdagen for Roskildefreden med militærparader, takkegudstjenester og almindelig flagning. Den danske minister i Stockholm forlader byen under fejringen

MartsRediger

13. marts - ved lov bliver den danske forsvarsminister bemyndiget til at bygge en ubåd (Danmarks første) for et beløb på 460.000 kroner. Den kommer til hedde Dykkeren og bliver søsat fra et italiensk skibsværft i juli 1909

AprilRediger

3. april – Henry Campbell-Bannerman trækker sig af helbredsgrunde tilbage som britisk premierminister
5. april - H.H. Asquith bliver britisk premierminister, efter Henry Campbell-Bannerman
20. april - Den danske valglov ændres, så kvinder får stemmeret til kommunalvalg

MajRediger

9. maj - Winston Churchill vælges til det engelske parlamentet for første gang

JuliRediger

13. juli - de 4. olympiske lege i moderne tid åbnes i London

SeptemberRediger

8. september – Tidligere justitsminister, gehejmekonferensråd Peter Alberti melder sig selv til politiet for bedrageri og falskneri for 15 millioner kr
16. september - General Motors Corporation grundlægges
19. september - Det Ny Teater i København åbner
21. september - den tyske matematiker Hermann Minkowski holder i Köln sin berømte forelæsning Rum og tid, hvori han forklarer tiden som den fjerde dimension

OktoberRediger

Ford Model T fra 1908

1. oktober – Den første Ford T model produceres i Detroit. Verdens mest populære bil indtil fremkomsten af folkevognen
6. oktober - Østrig annekterer officielt provinserne Bosnien og Hercegovina

NovemberRediger

6. november - Svenska dagen indstiftes af Svenska folkpartiet i Finland.

DecemberRediger

28. december – Jordskælvet i Messina (7,2 M_w) dræber 72.000 mennesker.

FødtRediger

JanuarRediger

10. januar – Bernard Lee, engelsk skuespiller (død 1981).
15. januar – Ebba With, dansk skuespiller (død 1993).

FebruarRediger

22. februar – John Mills, engelsk skuespiller (død 2005).

MartsRediger

5. marts – Rex Harrison, engelsk skuespiller (død 1990).
16. marts – René Daumal, fransk forfatter og digter (død 1944).
22. marts – Louis L’Amour, amerikansk forfatter (død 1988).
27. marts – K. A. Jensen, dansk kemiker (død 1992).
31. marts – Karl Skytte, dansk politiker og folketingsformand (død 1986).

AprilRediger

1. april – Abraham Maslow, psykolog, Maslow's behovspyramide (død 1970).
4. april – Svend Engelund, dansk maler (død 2007).
5. april – Herbert von Karajan, østrigsk dirigent (død 1989).
5. april – Bette Davis, amerikansk skuespillerinde (død 1989).
5. april – Ingemar Hedenius, svensk filosof (død 1982).
6. april – Jens Kruuse, dansk litteraturhistoriker og redaktør (død 1978).
20. april – Lionel Hampton, amerikansk jazzmusiker (vibrafon) (død 2002).
24. april – Józef Gosławski, polsk billedhugger (død 1963).

MajRediger

7. maj − Karla Lindholm Jensen, hidtil længstlevende dansker (død 2020).
12. maj – Gunnar Strømvad, dansk skuespiller (død 1972).
20. maj – James Stewart, amerikansk skuespiller (død 1997).
23. maj – John Bardeen, amerikansk fysiker, nobelprisvinder (død 1991).
26. maj – Nguyen Ngoc Tho, vietnamesisk premierminister.
31. maj – Sigfred Johansen, dansk skuespiller (død 1953).
31. maj – Nils Poppe, svensk skuespiller og komiker (død 2000).

JuniRediger

9. juni – Pouel Kern, dansk skuespiller (død 1993).

JuliRediger

8. juli – Nelson Rockefeller, amerikansk vicepræsident (død 1979).
16. juli – Else Brems, kgl. dansk kammersangerinde (død 1995).
22. juli – Amy Vanderbilt, amerikansk forfatter (død 1974).

AugustRediger

3. august – Birgit Cullberg, svensk balletdanser og koreograf (død 1999).
27. august – Lyndon B. Johnson, amerikansk præsident (død 1973).

SeptemberRediger

30. september – David Oistrakh, ukrainsk violinist (død 1974).

OktoberRediger

1. oktober – Herman D. Koppel, dansk komponist (død 1998).
6. oktober – Bjarne Henning-Jensen, dansk filminstruktør (død 1995).
6. oktober – Carole Lombard, amerikansk skuespillerinde (død 1942).
16. oktober – Enver Hoxha, albansk kommunistleder (død 1985).
22. oktober – Ole Monty, dansk skuespiller (død 1977).
23. oktober – Urban Hansen, dansk politiker og overborgmester (død 1986).
29. oktober - Harald Søbye, dansk præst (død 2000).

NovemberRediger

3. november – Giovanni Leone, italiensk politiker (død 2001).
10. november – Hakon Stangerup, dansk litteraturhistoriker og kritiker (død 1976).
28. november – Claude Lévi-Strauss, fransk antropolog, etnolog og filosof (død 2009).

DecemberRediger

10. december – Olivier Messiaen, fransk komponist og organist (død 1992).
11. december – Elliott Carter, amerikansk komponist (død 2012).
11. december – Manoel de Oliveira, portugisisk filminstruktør (død 2015).
21. december – Tove Grandjean, dansk skuspillerindeinde (død 1997).
28. december – Lew Ayres, amerikansk skuespiller (død 1996).
31. december – Simon Wiesenthal, israelsk nazijæger (død 2005).

DødsfaldRediger

14. januar – Holger Drachmann, dansk digter og maler (født 1846).
1. februar – Karl 1. af Portugal, konge af Portugal (myrdet)
3. februar – Ferdinand Meldahl, dansk arkitekt (født 1827).
23. februar – Carl Ewald, dansk forfatter (født 1856).
6. april – Vilhelm Lassen, dansk finansminister (født 1861).
29. april – H.F. Ewald, dansk forfatter (født 1821).
24. juni – Grover Cleveland, tidl. amerikansk præsident (født 1885).
5. juli – Jonas Lie, norsk forfatter (født 1833).
21. juli – Nikolaj Rimskij-Korsakov, russisk komponist (født 1844).
27. august – Thorvald Bindesbøll, dansk arkitekt (født 1846).
14. september - Holger Birkedal, dansk ingeniør, spion og forfatter (født 1848).
25. oktober – Lorenz Frölich, dansk maler, tegner og grafiker (født 1820).
6. november – Thorvald Krak, dansk forlægger (født 1830).
8. november – Heinrich Hirschsprung, dansk tobaksfabrikant og kunstsamler (født 1836).

NobelprisenRediger

Fysik – Gabriel Lippmann, Frankrig. Fotografisk reproduktion af farver.
Kemi – Ernest Rutherford
Medicin – Ilja Iljitsj Metsjnikov, Paul Ehrlich
Litteratur – Rudolf Christoph Eucken
Fred – Klas Pontus Arnoldson (Sverige), stifter af Swedish Peace and Arbitration League (Svenska Freds- och Skiljedomsföreningen). : Fredrik Bajer (Danmark), præsident for Permanent International Peace Bureau.

SportRediger

Sommer-OL afholdes i London i Det Forenede Kongerige.
9. marts – Den italienske fodboldklub FC Internazionale Milano bliver stiftet
4. juli – Den danskfødte bokser Battling Nelson genvinder verdensmesterskabet i letvægt med en sejr på knockout i 17. omgang over Joe Gans, der havde taget titlen fra Nelson to år tidligere
13. juli - De 4. olympiske lege åbnes i London.
23. august – Stiftes fodboldklubben Taarbæk Idrætsforening
19. oktober - det danske herrelandshold vinder 9-0 over Frankrig på White City Stadium^[1]
22. oktober - Danmark vinder en fodboldlandskamp mod Frankrig med hele 17-1. Den store sejr er i adskillige år verdensrekord i landskampe. Sophus "Krølben" Nielsen scorede ti af de danske mål - og også det er rekord for antal mål scoret af én spiller i samme landskamp. Sophus Krølbens rekord holder helt til 2001, hvor Australien slår Amerikansk Samoa med 31-0, og Archie Thompson scorer hele 13 mål^[2]
24. oktober - det danske herrelandshold taber 0-2 til Storbritannien på White City Stadium^[3]