Charles Gleyre

schweizisk maler

Marc Gabriel Charles Gleyre (født 2. maj 1806, død 5. maj 1874) var ein schweizisk kunstmaler. Han underviste en række yngre kunstnere, som fik en markant karriere. blandt dem var Claude Monet, Auguste Renoir, Alfred Sisley og James McNeill Whistler.

Charles Gleyre

Gleyre - Self portrait.jpg

Personlig information
Født Marc Gabriel Charles Gleyre Rediger på Wikidata
2. maj 1806 Rediger på Wikidata
Chevilly Rediger på Wikidata
Død 5. maj 1874 (68 år) Rediger på Wikidata
Paris Rediger på Wikidata
Dødsårsag Aneurisme Rediger på Wikidata
Gravsted Cimetière du Montparnasse, Chevilly Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Louis Hersent Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver École nationale supérieure des Beaux-Arts Rediger på Wikidata
Elever Alfred Sisley, Charles Joseph Beauverie, Carl Happel, James McNeill Whistler, Frédéric Bazille med flere Rediger på Wikidata
Kendte værker Les Illusions perdues Rediger på Wikidata
Genre Historiemaleri Rediger på Wikidata
Bevægelse Orientalsk maleri Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv og gerningRediger

 
Egyptisk tempel, 1840
 
Le Depart des apotres allant precher l'Evangile, 1845
 
Cléonis Et Cydippe, 1843
 
La Danse des bacchantes, 1849
 
Forstudier til La Danse des bacchantes.
 
Sapfo går til sengs, 1867

Gleyre stammede fra Chevilly i kantonen Vaud. Hans forældre døde, da han var otte eller ni år gammel. Han blev opdraget af en onkel i Lyon i Frankrig, som sendte han til en erhvervsskole der i byen.

I slutningen af teenageårene rejste Gleyre til Paris, hvor han var i fire år og studerede kunst. Fra 1828 var han fire år i Italien i en tilstand af meditativ inaktivitet. Der blev han kendt med Horace Vernet og Louis-Leopold Robert. De næste seks år deltog han som tegner og illustratør på en rejse til blandt andet Malta, Hellas, Egypten, Nubien og Syrien. I Libanon blev han alvorligt syg af feber. Senere vendte han tilbage til Lyon med svækkaet helbred.

Efter, at han havde afbradt turen til Orienten, kom Gleyre tilbage til Paris i 1838. Han etablerede et lille atelier, og begyndte efterhånden at virkeliggøre de ideer, som langsomt havde formet sig i hans hoved. Gleyre mødte sit publikum, da han i 1840 i udstillede maleriet Johannes si åbenbaringen på øen Patmos. Maleriet var en succes, og praktisk talt åbnede hans kunstneriske livsvej. I 1843 kom hans anden succes, maleriet Le Soir ('Aften'). Motivet er fra Nilen, og viser en poet, som fra flodbredden "ser" sine ungdomsdrømme drage bort i form af en båd. Billedet blev senere kaldt for Tabte illussioner.

Gleyre trak sig mere eller mindre tilbage, og udstillede sjældent sine værker, sidste gang var i 1849. Han fortsatte med at male religiøse, historiske og mytologiske billeder. I de mytolgiske billeder forbandt han romantisk stemning med et strengt, antikt formsprog. Gleyres værker er ellers prægede af en poetisk idealitet. I det hele var han en idealist, som ikke tog sig betalt for at undervise nye unge kunstnere.

Han døde brat i 1874 i Paris.

VærklisteRediger

  • Trois Fellahs, 1835 (Musée cantonal des Beaux-Arts de Lausanne)
  • Autoportrait, 1841 (Musée châteaux de Versailles)
  • Le Soir eller Les Illusions perdues, 1843 (musée d'Orsay)
  • La Séparation des apôtres, 1845 (Musée Girodet) Montargis
  • Femme assise, de dos, levant la tête vers la gauche, dessin (Louvre)
  • La Danse des bacchantes, 1849 (Musée cantonal des Beaux-Arts, Lausanne)
  • Les Romains passant sous le joug, 1858 (Musée cantonal des Beaux-Arts, Lausanne)
  • Le Déluge, 1856 (Musée cantonal des Beaux-Arts, Lausanne)
  • Hercule & Omphale, 1862 (Musée d'art et d'histoire, Neuchâtel)
  • Sappho, 1867 (Musée cantonal des Beaux-Arts, Lausanne)
  • Esquisse pour le Matin (le Paradis terrestre), 1869-74 (Musée cantonal des Beaux-Arts, Lausanne)
  • Le Retour de l'Enfant prodigue, 1873, (Musée cantonal des Beaux-Arts, Lausanne)