China Central Television

China Central Television eller Chinese Central Television, fork. CCTV, (simplificeret kinesisk: 中国中央电视台, traditionel kinesisk: 中國中央電視臺, pinyin: Zhōngguó Zhōngyāng Diànshìtái) er med sit netværk af 22 kanaler det største tv-selskab i Fastlandskina. Kanalerne kan ses af en milliard mennesker.

China Central Television
Virksomhedsinformation
Selskabsform Offentlig virksomhed Rediger på Wikidata
Grundlagt 2. september 1958 Rediger på Wikidata
Etableringssted Beijing, Kina Rediger på Wikidata
Hovedsæde China Central Television Headquarters[1], Kina Rediger på Wikidata
Produkt Fjernsyn Rediger på Wikidata
Organisation
Moderselskab China Media Group[2] Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
CCTV's hovedkvarter i Beijing.

Virksomheden, der er statejet og underlagt landets medieministerium (og dermed Kinas kommunistiske parti), blev grundlagt i 1958 og sendte frem til 1978 under navnet Beijing dianshitai (Beijing TV). Siden 1978 har selskabet haft det nuværende navn. Frem til slutningen af 1980'erne sendtes kun en kanal, ligesom man ikke sendte døgnet rundt. Allerede i 1985 var CCTV landets største tv-selskab; en udvikling, som lanceringen af tv-serien Drømmen om det røde værelse skubbede yderligere til. Serien på 36 afsnit blev den første kinesiske tv-serie, der blev solgt til andre lande.

I dag består netværket af 22 kanaler, deriblandt kanaler på engelsk, fransk, spansk, arabisk og russisk, mens en portugisisk planlægges. Disse kanaler distribueres til udlandet via satellit, ligesom en international kinesisk kanal.

CCTV er løbende genstand for kritik grundet selskabets manglende redaktionelle uafhængighed af det kinesiske styre.

Eksterne henvisninger redigér

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.