Christian Andreasen
Christian Andreasen (født 10. december 1959) er en færøsk advokat og politiker for Fólkaflokkurin. Han blev valgt i Lagtinget for første gang ved lagtingsvalget 2019 og har siden marts 2022 været partiformand for Fólkaflokkurin.
Christian Andreasen | |
---|---|
Lagtingsmedlem | |
Nuværende | |
Overtaget embede 2019 | |
Personlige detaljer | |
Født |
10. december 1959 (63 år) Toftir, Færøerne |
Politisk parti | Fólkaflokkurin |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Advokat |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Baggrund Rediger
Christian Andreasen er uddannet jurist og arbejder som advokat i Tórshavn. Han er medejer af advokatvirksomheden Advokatskrivstovan i Tórshavn. Han har været medlem af en række bestyrelser og nævn. Han var formand for Líkningarráð Føroya i perioden 1989 til 1996. Fra 1993 til 1996 var han formand for Færøernes moms-nævn (mvg-nevndin). Siden 1989 har han været bestyrelsesformand for A/S J&K Petersen og siden 1998 bestyrelsesformand for A/S SMS. Han var bestyrelsesformand for det færøske luftfartsselskab Atlantic Airways fra 2001 til 2009. Siden 2010 har han været præsedent for Færøernes fodboldforbund. Han har også været medlem af internationale nævn i UEFA og FIFA. Siden 2013 har han været medlem af FIFA Appeal Committee, fra 2010 til 2016 i UEFA Players Status og siden 2016 UEFA Legal Committe. I juni 2019 blev han valgt som formand for UEFA Legal Committee.[1]
Politisk karriere Rediger
Christian Andreasen stillede op til folketingsvalget 2019 og fik femt flest personlige stemmer af Fólkaflokkurins kandidater. Til løagtingsvalget i august 2019 samme år blev han valgt ind i Lagtinget for Fólkaflokkurin.[2] I marts 2022 blev Christian Andreasen valgt som partiformand for Fólkaflokkurin.
Lagtingsudvalg Rediger
Efter lagtingsvalget 2019 blev Christian Andreasen valgt til formand for retsudvalget og for kontroludvalget for perioden 2019-2023.
Referencer Rediger
- ^ "Faroese future in safe hands". uefa.com. UEFA. 9. juli 2018. Hentet 21. januar 2020.
- ^ "Nýggjar tíðir við Fólkaflokkinum". vp.fo. 2. september 2019. Hentet 30. september 2019.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)