Åbn hovedmenuen
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
– Der skal bl.a. skrives om regeringsdannelse.
Clockimportant.svg

Folketingsvalget 2019 var det 69. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark, og fandt sted onsdag d. 5. juni 2019, som også var grundlovsdag.[2][3] Der skulle vælges 179 medlemmer, hvoraf 175 var fra Danmark, og to hver var fra Færøerne og Grønland. Valget blev udskrevet 7. maj 2019. Valgdeltagelsen endte på 84,6% i Danmark (eller 84,1% inklusiv Færøerne og Grønland), en lille tilbagegang i forhold til 85,9% ved det forudgående valg i 2015.

Folketingsvalget 2019
Kongeriget Danmark
← 2015 Onsdag d. 5. juni 2019 Næste →

Der stemmes om 179 pladser i Folketinget:
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.[1]
90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse 84,1 % (hele Kongeriget)

Parti Leder % Valgt ±
Socialdemokraterne Mette Frederiksen 25,9 48 +1
Venstre Lars Løkke Rasmussen 23,4 43 +9
Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl 8,7 16 -21
Radikale Venstre Morten Østergaard 8,6 16 +8
Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr 7,7 14 +7
Enhedslisten Kollektivt lederskab[a] 6,9 13 -1
Konservative Søren Pape Poulsen 6,6 12 +6
Alternativet Uffe Elbæk 3,0 5 -4
Nye Borgerlige Pernille Vermund 2,4 4 Nyt
Liberal Alliance Anders Samuelsen 2,3 4 -9
Færøerne
Sambandsflokkurin Bárður á Steig Nielsen 28,8 1 +1
Javnaðarflokkurin Aksel V. Johannesen 25,5 1 0
Grønland
Inuit Ataqatigiit Múte Bourup Egede 33,4 1 0
Siumut Kim Kielsen 29,4 1 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Danish Parliament 2019.svg
Siddende statsminister Ny statsminister
Lars Løkke Rasmussen - 2018 (MUS6631) (cropped).jpg Lars Løkke Rasmussen
Venstre
Mette Frederiksen
Socialdemokraterne
Mette Frederiksen - 2010.jpg

Socialdemokratiet blev største parti og gik en smule tilbage procentvist og i stemmetal, men vandt 1 mandat i forhold til det forudgående valg. Venstre gik frem med 9 mandater og blev dermed det største borgerlige parti igen (efter at være blevet skubbet ned på andenpladsen af DF i 2015), og Konservative blev fordoblet fra 6 til 12 mandater. Dansk Folkeparti blev mere end halveret og gik fra 37 til 16 mandater, partiets laveste vælgertilslutning siden valget i 1998. Ved 2015-valget var DF blevet største parti i 17 af landets 92 opstillingskredse, men blev ikke størst i nogen kredse i 2019. Liberal Alliance mistede to tredjedele af sine stemmer, og stifter Anders Samuelsen trådte tilbage som politisk leder efter ikke at være blevet genvalgt til Folketinget.[4] Radikale og SF blev begge fordoblet, og gik til henholdsvis 16 og 14 mandater. Enhedslisten mistede 1 mandat i deres første tilbagegang siden valget i 2007, mens Alternativet gik tilbage fra 9 til 5 mandater.

Valget i 2019 var usædvanligt både ved dets længde og ved antallet af opstillede partier. Valgkampen var 29 dage lang, den længste siden 1975. Der var 13 opstillede partier (se nedenfor), det højeste antal siden valget i 1990.[5] Heraf var der 3 nye partier. Nye Borgerlige kom ind for første gang med 4 mandater, men hverken partiet Klaus Riskær Pedersen eller Stram Kurs nåede over spærregrænsen. Kristendemokraterne – under midlertidig formand Isabella Arendt – stillede igen op; de gik frem, men faldt også under spærregrænsen. De var 194 stemmer fra at få et kredsmandat, der ellers kunne have undtaget partiet fra 2%-grænsen.[6] De 3 partier under spærregrænsen førte til 153.923 spildte stemmer (stemmer der ikke blev omsat til mandater), det højeste antal siden valget i 1990.[7]

Det blev til stor fremgang for rød blok,[b] der fik 91 mandater.[9] Blå blok[c] kunne mønstre 75 mandater. Professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet beskrev Folketinget efter 2019-valget som "det rødeste Folketing" siden efter valget i 1971, hvor Socialdemokratiet, Radikale, og SF tilsammen fik 114 mandater.[11] Det endte med, at partiformand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, den 26. juni 2019 blev udpeget som statsminister.[12]

Indholdsfortegnelse

BaggrundRediger

Da valgperioden ville udløbe fire år efter sidste valg, skulle valget afholdes senest 17. juni 2019. I hele foråret 2019 var der mange spekulationer om valgdatoen, f.eks. at folketingsvalget måske ville blive afholdt den 26. maj samtidig med Europaparlamentsvalget 2019. Af praktiske grunde udskrives valg traditionelt med mindst 20-21 dages varsel, men der er ingen formel regel om dette.[13]

Statsministeren meddelte den 7. maj at han dagen forinden havde meddelt dronningen at der ville blive udskrevet valg til 5. juni 2019. Det gav 29 dage til at føre valgkamp i, hvilket er det længste tidsrum mellem udskrivning og valgdato siden en valgkamp på 35 dage ved folketingsvalget 1975.[14]

Personer har stemmeret hvis de er fyldt 18 år på valgdagen, er danske statsborgere, bor i Kongeriget – Danmark, Færøerne og Grønland – ikke er umyndiggjort.[15] Alle som har stemmeret har også valgbarhed, altså de kan stille op til valget og blive valgt. Efter valget skal det nye folketing godkende valget og de enkelte medlemmers valgbarhed, men det er kun sket fire gange under 1953-grundloven at et nyvalgt folketingsmedlem er erklæret uværdig.[16]

Opstillede partierRediger

DanmarkRediger

Ni partier blev indvalgt i folketinget ved forrige folketingsvalg og var ved valgets udskrivelse fortsat repræsenteret. De var automatisk opstillingsberettigede:[17][18]

Fire partier uden for folketinget var blevet opstillingsberettigede ved at indsamle mindst 20.109 vælgererklæringer, svarende til 1/175 af de gyldige stemmer (et mandat) ved forrige folketingsvalg:[19][20][21]

Heraf havde Kristendemokraterne også deltaget tidligere, mens de andre tre var nye partier dannet siden valget i 2015. Antallet af partier var det højeste siden valgene i 1990, 1984 og 1981, hvor der også var 13 partier, kun overgået af valget i 1987 med 16 partier. I modsætning til dengang var de nye partier ved dette valg på den borgerlige fløj.

Fristen for at anmelde nye partier var d. 21. maj. I opgørelsen fra økonomi- og indenrigsministeriet den 6. maj havde ingen andre partier indsamlet mere end lidt over 5.000 vælgererklæringer.[22]

OpstillingsformerRediger

Hvert parti kan indenfor hver enkelt storkreds vælge at stille op på forskellige måder:[23][24]

  • Sideordnet opstilling: Partiet har flere kandidater opstillet i en opstillingskreds i storkredsen. Stemmer afgivet på partiet (partistemmer) fordeles mellem kandidaterne opstillet i opstillingskredsen i forhold deres personlige stemmetal. På stemmesedlen for opstillingskredsen placeres først de kandidater som er opstillet i opstillingskredsen i alfabetisk rækkefølge med fed skrift, og dernæst øvrige kandidater også i alfabetisk rækkefølge.
  • Fuldstændig sideordnet opstilling: Sideordnet opstilling hvor alle et partis kandidater i en storkreds opstiller i samtlige opstillingskredse i storkredsen.
  • Prioriteret sideordnet opstilling: Som sideordnet opstilling, men partiet vælger selv rækkefølgen af kandidaterne på stemmesedlen. Dog skal de kandidater som er opstillet i en opstillingskreds, stå først på opstillingskredsen stemmeseddel.
  • Valg på personlige stemmer: Variant af fuldstændig sideordnet opstilling, hvor partistemmer ikke fordeles på kandidaterne, men alene de personlige stemmer bruges til at afgøre hvilke af partiets kandidater der bliver valgt.
  • Kredsvis opstilling: Der opstilles kun en kandidat i en opstillingskreds. Kandidaten står øverst på opstillingskredsens stemmeseddel og tildeles alle partistemmer i kredsen. Øvrige kandidater i storkredsen står i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen.
  • Partiliste: Som kredsvis opstilling, men partiet bestemmer rækkefølgen af kandidater på stemmesedlen for de kandidater som ikke opstillinger i en opstilligskreds. Der skal være kredsvis opstilling i alle opstillingskredse i en storkreds for have partiliste.

De opstillede partier anvendte disse opstillingsformer:[25]

FærøerneRediger

Syv partier i Løgtingið ved forrige Lagtingsvalg var repræsenteret til dette Folketingsvalg. De var automatisk opstillingsberettigede:[26][27]

Miðflokkurin valgte ikke at stille op.[28][29]

GrønlandRediger

Syv partier indvalgt i Inatsisartut ved forrige Inatsisartutvalg var repræsenteret til dette Folketingsvalg. De var ligeledes automatisk opstillingsberettigede:[30][31]

KandidaterRediger

Fristen for anmeldelse af kandidater, både inden for et parti og uden for partierne, var 25. maj. Kandidater kan opstille uden for partierne (som løsgænger), hvilket i Danmark kræver underskrifter fra 150-200 vælgere i en opstillingskreds.[32] Der var opstillet 13 kandidater uden for partierne, i Københavns Storkreds (5), Københavns Omegns Storkreds (2), Nordsjællands Storkreds (2), Sjællands Storkreds (1), Sydjyllands Storkreds (1), og Østjyllands Storkreds (2).[25] Hverken på Færøerne eller i Grønland kan nye partier stille op, men man kan stille op som løsgænger. Dette kræver mindst 150 stillere på Færøerne[33] og mindst 100 i Grønland.[34]

ValgmetodeRediger

  Uddybende artikel: Opgørelse af folketingsvalg

Danmark er inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. De er yderligere inddelt i 10 storkredse, hvor der vælges i alt 135 kredsmandater. Når kredsmandaterne er fordelt skal der i landsdelene tildeles i alt 40 tillægsmandater. Partier kan som regel kun få tillægsmandater, hvis det har fået mindst 2 procent af de gyldige stemmer i hele landet (dette kaldes spærregrænsen), men visse undtagelser findes, blandt andet hvis et parti har fået mindst ét kredsmandat.[35][36]

Når alle de 175 danske mandater er fordelt mellem partierne, skal der udvælges hvilke kandidater får partiernes mandater i hver storkreds. De kandidater for partiet i storkredsen som har flest personlige stemmer plus evt. tildelte stemmer på partiet (partistemmer) vælges. Hvordan partistemmerne tildeles de enkelte kandidater, afhænger af hvilken opstillingsmetode partiet bruger i pågældende storkreds. Dette er forklaret i afsnittet Opstillingsformer ovenfor.[35][36]

I Færøerne og Grønland vælges hver to mandater i en enkelt valgkreds med D'Hondts metode.[37]

Resultat af valgetRediger

Resultat i DanmarkRediger

 
Største parti i de 92 danske opstillingskredse. Rød for Socialdemokratiet, blå for Venstre, lyserød for Radikale, og orange for Enhedslisten.
Liste Parti Valget i 2015[38][39] Valget i 2019[40][41] Ændring
Stemmer Pct. Mandater Stemmer Pct. Mandater Pct. Mandater
A Socialdemokratiet 924.940 26,3 % 47 915.393 25,9 % 48   0,4 %   1
B Radikale Venstre 161.009 4,6 % 8 304.273 8,6 % 16   4,0 %   8
C Det Konservative Folkeparti 118.003 3,4 % 6 233.349 6,6 % 12   3,2 %   6
D Nye Borgerlige nyt parti 83.228 2,4 % 4   2,4 %   4
E Klaus Riskær Pedersen nyt parti 29.617 0,8 % 0   0,8 %   0
F SF - Socialistisk Folkeparti 147.578 4,2 % 7 272.093 7,7 % 14   4,0 %   7
I Liberal Alliance 265.129 7,5 % 13 82.228 2,3 % 4   5,2 %   9
K Kristendemokraterne 29.077 0,8 % 61.215 1,7 % 0   0,9 %   0
O Dansk Folkeparti 741.746 21,1 % 37 308.219 8,7 % 16   12,4 %   21
P Stram Kurs nyt parti 63.091 1,8 % 0   1,8 %   0
V Venstre, Danmarks Liberale Parti 685.188 19,5 % 34 825.486 23,4 % 43   3,9 %   9
Ø Enhedslisten - De Rød-Grønne 274.463 7,8 % 14 244.664 6,9 % 13   0,9 %   1
Å Alternativet 168.788 4,8 % 9 104.148 3,0 % 5   1,8 %   4
- Uden for partierne 3.066 0,1 % 0 2.755 0,1 % 0    
I alt gyldige stemmer 3.518.987 100 % 175 3.529.759 100 % 175
Blanke stemmer 29.920 28.126
Andre ugyldige stemmer 11.153 9.311
I alt ugyldige stemmer 41.073 37.437
I alt afgivne stemmer 3.560.060 3.567.196 (Valgdelt.
84,6 %)

Personlige stemmerRediger

Følgende kandidater fik flest personlige stemmer:[42]

  1. Mette Frederiksen (Soc.dem.), 43.489 stemmer
  2. Lars Løkke Rasmussen (V), 40.745 stemmer
  3. Pernille Skipper (EL), 33.024 stemmer
  4. Inger Støjberg (V), 28.420 stemmer
  5. Tommy Ahlers (V), 26.420 stemmer
  6. Nicolai Wammen (Soc.dem.), 23.427 stemmer
  7. Jacob Mark (SF), 23.213 stemmer
  8. Kristian Thulesen Dahl (DF), 23.119 stemmer
  9. Søren Pape Poulsen (Kons.), 22.223 stemmer
  10. Ida Auken (RV), 21.723 stemmer

Resultat på FærøerneRediger

Færøernes første mandat gik til Edmund Joensen fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin. Partiet fik 28,3 % af stemmerne,[43] og Edmund fik 1.885 personlige stemmer.[44] Det andet mandat var genvalg til Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin. Partiet fik 25,5 % af stemmerne,[43] og Sjúrður fik med 3.331 stemmer valgets højeste personlige stemmetal.[44]

Det konservative Fólkaflokkurin fik på tredjepladsen 23,8 % af stemmer, mens uafhængighedspartiet Tjódveldi kun fik 18,6 % og derved mister det mandat som Magni Arge havde før valget.[43]

Resultat i GrønlandRediger

I Grønland fik venstrefløjspartierne Inuit Ataqatigiit med 33,4 % og Siumut med 29,4 % af stemmerne igen et mandat hver i Folketinget selvom begge partier gik noget tilbage i forhold til folketingsvalget 2015. Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit blev genvalgt til Folketinget med 5.686 personlige stemmer. Det vil sige at 27,8 % af alle gyldige stemmer gik til Aaja Chemnitz Larsen. Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut fik det andet mandat. Hun fik 3.467 personlige og overtager Aleqa Hammonds mandat.[45][46][47] Aleqa Hammond var også valgt for Siumut, men skiftede efter folketingsvalget 2015 til Nunatta Qitornai.[48]

RegeringsdannelseRediger

  Uddybende artikel: Regeringen Mette Frederiksen

Den 6. juni 2019 gik statsminister Lars Løkke Rasmussen til dronningen og begærede sin afsked. Han anbefalede at Mette Frederiksen blev udpeget til kongelig undersøger, hvilket hun blev ved den efterfølgende dronningerunde.[49] Indtil en ny regering kunne dannes fortsatte Regeringen Lars Løkke Rasmussen III som forretningsministerium.

Mette Frederiksen indkaldte til regeringsforhandlinger med de fire partier der peger på hende som statsminister, dvs. hendes eget parti Socialdemokratiet, og også Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, og Enhedslisten. På grund af Folkemødet 2019 blev regeringsforhandlingerne officielt sat på pause, men uformelle forhandlinger fortsatte på Bornholm.[50] Forhandlingerne var stadig i gang per 20. juni.[51]

KontroverserRediger

Digital manipulation i valgkampenRediger

Folketingsvalgkampens første registrerede forsøg på digital manipulation fra "internettrolde" ramte en vælgerafstemningEkstra Bladets hjemmeside d. 9. maj 2019. I første omgang tilføjedes adskillige tusinde ekstra stemmer til Stram Kurs, der dermed en overgang så ud til at blive valgtes største parti. Dagen efter var det Kristendemokraterne, der fik tilført tusinder af ekstra stemmer, så de kom til at fremstå som det største parti med 23% opbakning. Ekstra Bladet fjernede efterfølgende afstemningen fra deres hjemmeside.[52][53][54]

Se ogsåRediger

NoterRediger

  1. ^ Statsministerkandidat var Pernille Skipper.
  2. ^ Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten;[8] Alternativets fem mandater og desuden en fra Færøerne og to fra Grønland er ikke talt med.[9]
  3. ^ Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance; Nye Borgerliges fire mandater og desuden en fra Færøerne er ikke talt med.[10]

ReferencerRediger

  1. ^ "Mandat". Folketingets leksikon. Hentet 6. juni 2019. 
  2. ^ "Lars Løkke Rasmussen udskriver Folketingsvalg". DR Nyheder (Danmarks Radio). 7. maj 2019. Hentet 7. maj 2019. 
  3. ^ Hvornår er der valg eller folkeafstemning?. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019. 
  4. ^ Kasper Kildegaard; Martin Borre (6. juni 2019). "Anders Samuelsen trækker sig som leder for Liberal Alliance: »Nu skal partiet videre, og det skal det uden mig«". Berlingske. Hentet 7. juni 2019. 
  5. ^ Simon Festersen (6. maj 2019). "Højeste antal partier på stemmesedlen i nyere tid: Demokratiets fest eller kakofonisk kaos?". Jyllands-Posten. Hentet 7. juni 2019. 
  6. ^ Anton Lind (6. juni 2019). "Kristendemokraterne misser Folketinget med 194 stemmer". DR Nyheder (DR). Hentet 7. juni 2019. 
  7. ^ Tre partier gav største stemmespild i årtier. TV 2 Nyheder. 6. juni 2019. Hentet 7. juni 2019. 
  8. ^ Martin Lyngbæk Olsen; Katrine Falk Lønstrup; Daniel Bue Lauritzen (6. juni 2019). "Overblik: Her er resultatet af folketingsvalget 2019". Altinget. Hentet 7. juni 2019. 
  9. ^ a b Ritzau (6. juni 2019). "Højborg og Papes hjemmebane gav kanonvalg til De Konservative". Berlingske. Hentet 7. juni 2019. 
  10. ^ "Venstre vandt, blå blok nedsmeltede, og erhvervslivet fik et lyspunkt" (debat). Finans. 6. juni 2019. Hentet 7. juni 2019. 
  11. ^ Lars Lindevall (7. juni 2019). "Valgforsker om resultat: 'Det rødeste Folketing, vi har set i næsten 50 år". DR Nyheder. Hentet 7. juni 2019. 
  12. ^ Søren Domino. "En varm torsdag i juni fik nøglerne til landets højeste embede ny ejer: »Jeg tror, du bliver en fremragende statsminister«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 28. juni 2019. Hentet 28. juni 2019. 
  13. ^ Uret tikker: Hvornår skal Løkke senest udskrive valg? Og kan han lade være?. Altinget. Hentet 6. maj 2019. 
  14. ^ Det bliver den længste valgkamp i 44 år. DR. 7. maj 2019. Hentet 7. maj 2019. 
  15. ^ Folketingsvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019. 
  16. ^ Fakta om ophævelse af parlamentarisk immunitet, DR, 23. maj 2003
  17. ^ Hvilke partier kan opstille til folketingsvalg?. Folketinget. Hentet 30. april 2019. 
  18. ^ Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015. Danmarks Statistik. 20. juni 2015. Hentet 7. maj 2019. 
  19. ^ Spørgsmål og svar. Økonomi- og indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019. 
  20. ^ Hvornår er der valg eller folkeafstemning?. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 30. april 2019. 
  21. ^ Opstillingsberettigede partiers adresser m.v.. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 7. maj 2019. 
  22. ^ Digitale vælgererklæringer. Økonomi- og indenrigsministeriet. Hentet 8. maj 2019. 
  23. ^ Opstillingsformer til folketingsvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 29. maj 2019. 
  24. ^ Kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen. Folketinget. Hentet 29. maj 2019. 
  25. ^ a b Kandidater til folketingsvalget i Danmark den 5. juni 2019 fordelt på storkredse. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 29. maj 2019. 
  26. ^ Løgtingsval 2015: Her er endaliga valúrslitið. Kringvarp Føroya. Hentet 11. maj 2019. 
  27. ^ Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne. Retsinformation. 05. januar 2018. Hentet 11. maj 2019. 
  28. ^ "Valevnislistarnir skulu vera inni í kvøld" (på færøsk). dagur.fo. 25. maj 2019. Hentet 31. maj 2019. "Miðflokkurin stillar ikki upp til hetta fólkatingsvalið, men tað gera allir hinir flokkarnir, sum eru í løgtinginum í løtuni. Sostatt er talan um seks flokkar, sum stilla upp til fólkatingsvalið." 
  29. ^ Fólkatingsvalnevndin (27. maj 2019) (på færøsk). Valevnislistar til fólkatingsvalið 5. juni 2019. Kunoyar kommuna. Hentet 31. maj 2019. 
  30. ^ Landstingsvalg 2018. Qinersineq. Hentet 11. maj 2019. 
  31. ^ Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland. Retsinformation. 23. maj 2018. Hentet 11. maj 2019. 
  32. ^ Opstilling som kandidat til folketingsvalg. Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hentet 1. maj 2019. 
  33. ^ LOV nr 458 af 30/06/1993 om folketingsvalg på Færøerne § 25.
  34. ^ LBK nr 255 af 28/04/1999 Bekendktgørelse af Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland § 26.
  35. ^ a b Det danske valgsystem. Valg til Folketinget.. Økonomi- og Indenrigsministeriet. 2018. Hentet 5. junii 2019. 
  36. ^ a b Kaare R. Skou (2007). "folketingsvalg". Dansk Politik A – Å (2. udg.). Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788711411322. 
  37. ^ For Færøerne: For Grønland:
  38. ^ Folketingsvalget 18. juni 2015. Danmarks Statistik. marts 2016. Hentet 6. juni 2019. 
  39. ^ Danmarks Statistik - Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015 - Resultater - Hele landet
  40. ^ FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019. Danmarks Statistik. juni 2019. Hentet 6. juni 2019. 
  41. ^ Resultater. DR. juni 2019. Hentet 6. juni 2019. 
  42. ^ Inger Støjberg fik flest stemmer i det vestjyske – alligevel er hun trist. TV MidtVest. 6. juni 2019. Hentet 7. juni 2019. 
  43. ^ a b c "Rød og blå blok får et mandat hver på Færøerne". Fyens.dk. 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019. 
  44. ^ a b "Færøerne vælger en rød og blå kandidat". KNR. 5. juni 2019. Hentet 6. juni 2019. 
  45. ^ Miss Danmark-finalist bliver grønlandsk folketingsmedlem. DR. 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019. 
  46. ^ Mandater og stedfortraedere. 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019. 
  47. ^ Folketingsvalg 2019. 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019. 
  48. ^ Aleqa Hammond (NQ). Folketinget. 10. januar 2019. Hentet 6. juni 2019. 
  49. ^ Mette Frederiksen skal forsøge at danne ny regering fra dr.dk
  50. ^ Folkemødet sætter officielle regeringsforhandlinger på pause fra tv2.dk
  51. ^ Socialdemokratiet forhandler fortsat om at danne regering fra dr.dk
  52. ^ "Orientering 9. maj 2019" (tid: 16:06–16:13 & 17:40–17:47). Orientering (P1).  Citater:
    • "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet"
    • "Ekstra Bladet fjerner politisk afstemning fra hjemmeside efter troldeangreb"
  53. ^ DR Nyheder (9. maj 2019). "Internettrolde manipulerer med politisk afstemning hos Ekstra Bladet". Danmarks Radio. Hentet 10. maj 2019. 
  54. ^ "Ekspert: Troldeangreb på Ekstra Bladet bør være øjenåbner for medierne". DR Nyheder (DR). 9. maj 2019. Hentet 10. maj 2019. 
Generelle kilder

Eksterne henvisningerRediger