Åbn hovedmenuen

Christian Friis til Frijsenborg

Christian lensgreve Friis (28. januar 169123. juni 1763Frijsenborg) var en dansk godsejer og officer. Han var den sidste mand af slægten Friis, der førte et rødt egern i sit våben.

Christian Friis til Frijsenborg
Født 28. januar 1691Rediger på Wikidata
Død 23. juni 1763 (72 år)Rediger på Wikidata
FrijsenborgRediger på Wikidata
Mor Christine Sofie ReventlowRediger på Wikidata
Børn Christine Sophie Friis,
Elisabeth Sophie FriisRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse MilitærpersonRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1755

Barndom og ungdomRediger

Christian Friis blev født den 28. januar 1691 som søn af lensgreve Niels Friis (1665-1699) og hustru Christine Sophie Reventlow (1672-1757).

Christian Friis var den tredje generation i slægten Friis til Frijsenborg. Han blev student fra Ridderakademiet i Sorø og da han var 18 år gammel trådte han ind i Hæren som ritmester ved tredje jyske rytterregiment. I 1711 blev han udnævnt til oberstløjtnant og ansat som generaladjudant ved kong Frederik IV.

ÆgteskabRediger

Christian Friis blev viet den 17. januar 1711 til Øllegaard Gersdorff (1687-1734), datter af Frederik Gersdorff (1650-1691) og hustru Elisabeth Sophie Skeel (1660-1690). De fik fem børn:

Liv og levnedRediger

Christian Friis´ militære karriere fortsatte i 1712 ved udnævnelsen som oberst og i 1723 generalmajor. I 1734 var han som generalmajor udsendt i kejserlig tjeneste. Hustruen fulgte sin mand under hans tid i den kejserlig tjeneste. Herunder døde hun den 13. juli 1734 i Frankfurt am Main.

Christian Friis afbrød sin tjeneste og fulgte hendes kiste, der blev ført den lange vej tilbage til Frijsenborg og indsat i et til lejligheden opført kapel ved Hammel Kirke.

Efter hustruens død udtrådte Christian Friis af aktiv tjeneste, hvor han blev afløst af sin senere svigersøn Erhard Wedel Jarlsberg. Christian Friis fuldførte den af hans far påbegyndte opbygning af den nye hovedbygning på Frijsenborg.

I 1736 lod han optage en ny jordebog over grevskabet, og samme år indgik hovedgården Favrskov i grevskabet.

1759 påbegyndte han en gennemgribende ombygning af Boller Slot. I sit testamente bestemte han I 1763, at godserne Boller og Møgelkær i Bjerre Herred bestandig skulle ligge under Frijsenborg, og at Boller Slot skulle tjene som enkesæde for slægtens mænd og kvinder.

Død og begravelseRediger

Christian Friis døde på Frijsenborg den 23. juni 1763 og blev gravsat i det grevelige kapel i Hammel Kirke. Ved hans død uddøde mandslinjen i slægten Friis med et rødt egern i sit våben. Datteren Christine Sophie (1713-1787), gift med Erhard Wedel-Friis videreførte grevskabet efter sin far.

Titler og ordenerRediger

Læs mereRediger

  • Annette Hoff: Boller Slot i 650 år. Wormianum, Landbohistorisk Selskab, 2012.
  • Bjerre Herred Bogen I & II, Glud Museums Forlag 1963 og 2001.
  • Knud Søndergaard: Asta Grundtvig, Liv og virke, slægt og venner. Redaktion af illustrationer: Lars Thorkild Bjørn. Forlaget Vartov 2013.

KilderRediger