Åbn hovedmenuen
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler Danmarks hær. For andre landes hære, se Hær.

Hæren udgør det danske forsvars landmilitære del. Hærens oprindelige opgave var at forhindre konflikter og krig samt forsvare dansk suverænitet og interesser. Med tiden er disse opgaver blevet udviklet til også at omfatte beskyttelse af fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.

Hæren
Coat of arms of the Royal Danish Army.svg
Hærens våbenskjold
Aktiv 17. nov. 1614[1]
Land Danmark Danmark
Troskab Rigsfællesskabet
Overordnet myndighed Værnsfælles Forsvarskommando, Hærstaben
Størrelse 8.325 militært ansatte[2] (2015)
3.914 værnepligtige[3] (2015)
4.070 på rådighedskontrakt
Del af Forsvaret
Hovedkvarter Flyvestation Karup
March Den danske Hærs honnormarch
Slag og krige Trediveårskrigen (1625-29)
Torstensson-krigen (1643-45)
Karl Gustav Krigen (1657-60)
Skånske Krig (1675-79)
Store Nordiske Krig (1700 & 1709-20)
Treårskrigen (1848-51)
2. Slesvigske Krig (1864)
Operation Weserübung-Süd (1940)
Krigen i Ex-Jugoslavien (1992 - 1995)
Operation Bøllebank (1994)
Krigen i Afghanistan (2001-)
Irakkrigen (2003-07)
Hjemmeside forsvaret.dk/hæren
Ledere
Chef for Hærstaben Generalmajor H.C. Mathiasen
Insignier
Splitflag Flag of Denmark (state).svg

Oprindeligt førte de danske konger personligt hæren i kamp og kæmpede med sine tropper. I 1808 oprettedes generalstaben og førte sidenhen til oprettelsen af fire generalkommandoer med kongen som øverstbefalende.

Hæren har historisk været en stor del af det danske forsvar og har derfor været involveret i adskillige krige, slag og sammenstød med fremmede magter for at beskytte landets interesser. De største krige har været territoriale krige med Sverige, Rusland, Preussen, England og 2. verdenskrig hvor hæren på grund af kommunikationsvanskeligheder i fire timer ydede modstand mod den tyske invasion til trods for regeringen, der havde beordret en øjeblikkelig overgivelse. I nyere tid har Hæren stået for størstedelen af de danske internationale engagementer som blandt andet det tidligere Jugoslavien, Irak og Afghanistan.

Indholdsfortegnelse

KommandostrukturRediger

GraderRediger

Officerer

NATO kode OF-10 OF-9 OF-8 OF-7 OF-6 OF-5 OF-4 OF-3 OF-2 OF-1 OF(D) Officers-
elev
  Danmark
Hæren
(Edit)
Ingen
Tilsvarende
                       
General Generalløjtnant Generalmajor Brigadegeneral Oberst Oberstløjtnant Major Kaptajn Premierløjtnant Løjtnant Sekondløjtnant Officerselev
Dansk militær lønklasse[4] M406 M405 M404 M403 M402 M401 M332
M331
M322
M321 M312 M311 M310

Befalingsmænd og menige

NATO kode OR-9 OR-8 OR-7 OR-6 OR-5 OR-4 OR-3 OR-2 OR-1
  Danmark
Hæren
(Edit)
          Ingen
Tilsvarende
           
Hærchefsergent Myndigheds-
befalingsmand
Chefsergent Seniorsergent Oversergent Sergent Sergent Korporal Overkonstabel
af 1. grad
Overkonstabel Konstabel
Dansk militær lønklasse[4] M232 M231 M221 M212 M211 M113 M112

Hærens materiel (pr 2014)Rediger

Internationale engagementer efter 2. verdenskrigRediger

Hærens gradstegn 1911Rediger

Eksterne henvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ Det danske forsvar af Søren Nørby (ISBN 87-11-11853-9, 1. udgave, 1.oplage, Det historiske Hus, 2006), s39
  2. ^ Forsvaret.dk: Antal ansatte
  3. ^ Forsvaret.dk: Antal værnepligtige
  4. ^ a b "Historik". forpers.dk (Forsvarsministeriets Personalestyrelse). Hentet 26. september 2018. 
  5. ^ Officiel afslutning på den danske indsats i Afghanistan


 Stub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.