Christian Leonhard Klein

dansk maler (1810-1891)

Christian Leonhard Klein (27. marts 1810 i København22. december 1891Frederiksberg) var en dansk porcelænsmaler.

Christian Leonhard Klein
Født 27. marts 1810 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 22. december 1891 (81 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af J.L. Jensen Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans forældre var tæller i Nationalbanken Conrad Gottlieb Klein (1768-1842) og Jensine født Almstrup. Han blev efter sin konfirmation lærling på Den kongelige Porcelainsfabrik og gik samtidig fra 1827Kunstakademiet, hvor han blev elev på modelskolen (1831). Imidlertid lærte han blomstermaleriet og porcelænsmaleriet under J.L. Jensens vejledning fra 1825 og konkurrerede forgæves 1839 om den Neuhausenske Præmie med to tallerkener, hvorpå han havde malet blomsterne og Andreas Juuel den øvrige udsmykning. Han var i en række år blomstermaler ved Den kgl. Porcelainsfabrik og har som sådan udført og ledet udførelsen af det nye Flora Danica-stel, flere store vaser og tre store bordservicer. Et i 1831 udstillet maleri, Blomster og Frugter, blev købt til Den Kongelige Malerisamling, og en i 1855 i Paris udstillet vase fik hædersdiplom. Han udførte også isvaser og vinkølingsvaser til Christiansborg Slot og er repræsenteret i Den kgl. Porcelainsfabriks museum, bl.a. med en tallerken i nyrokoko, bemalet med rustrød georgine og med en meget bred forgyldt kant.

I 1885 fik han Fortjenstmedaljen i guld.

Han blev gift 22. september 1847 på Frederiksberg med Hannibaline Frederikke Marie Hansen (23. marts 1824 i København – 11. maj 1874 smst.), datter af skomager Christian Hansen og Inger Christine Lassen.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Kilder redigér